Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Overvældende mangfoldighed i havene

„Internationale marinbiologer opdager nu hver uge over 30 nye arter,“ siger den tyske avis Leipziger Volkszeitung.  Det blev meddelt samtidig med aflæggelsen af en foreløbig rapport over fremskridtene i det tiårige projekt Census of Marine Life der blev påbegyndt i år 2000, og som over 300 videnskabsfolk fra 53 lande deltager i. Forskerne mener at „der sandsynligvis er over to millioner dyre- og plantearter i havene,“ siger avisen. „Det er muligt at over 95 procent af dyrearterne i havene stadig er ukendte.“

 Tabt og fundet

Ifølge The New York Times blev der i Japan i løbet af 2002 indbragt hvad der svarer til over 141 millioner kroner i kontanter til politiets hittegodskontor i Tokyo. 72 procent af pengene blev givet tilbage til ejerne. I det store hittegodskontor findes der også hundredtusindvis af andre effekter, for eksempel mobiltelefoner, nøgler, briller, legetøj, sportsudstyr og — som det mest almindelige — paraplyer, af hvilke der i 2002 blev indleveret 330.000. „Børn lærer fra de er ganske små at indlevere det de finder, til politiet,“ siger The New York Times.  Hver eneste dag kommer mellem to og tre hundrede for at hente deres ejendele. Nogle af de tabte sager, som for eksempel krykker og kørestole, kan man undre sig over. „Jeg spekulerer på hvad der er sket med ejerne af disse ting,“ siger Hitoshi Shitara, som længe har arbejdet for hittegodskontoret.

Oplæring i at komme til tiden

I Ecuador har man iværksat en landsomfattende kampagne til fremme af punktlighed. Ifølge bladet The Economist skønnes det at folk der kommer for sent, ikke alene er til ulejlighed, men også koster landet 742 millioner dollars om året, svarende til 4,3 procent af landets samlede bruttonationalprodukt. „Over halvdelen af alle offentlige begivenheder begynder ikke til tiden,“ oplyses det i rapporten. Kampagnen for punktlighed har til en vis grad vist sig at bære frugt. „De der tropper op for sent, får ikke adgang til møder,“ står der i The Economist, og desuden „offentliggør en lokalavis hver dag en liste over de embedsmænd som er kommet for sent til forskellige begivenheder.“

Unges brug af computere

En rapport fra USA’s undervisningsministerium viser at „90% af [nationens] børn og unge i alderen 5 til 17 år bruger computere, og 59% af disse benytter internettet — begge procentsatser er højere end for voksne,“ forklares det i The Wall Street Journal. Børnene starter tidligt med at bruge computere. „Omkring tre fjerdedele af børnene bruger allerede computere i femårsalderen, og ved niårsalderen benytter de fleste af dem internettet,“ viser rapporten. Mens over halvdelen af de unge går på nettet for at kommunikere med venner eller spille computerspil, „bruger næsten tre ud af fire internettet til skoleopgaver,“ ifølge rapporten. „Indtil for nylig brugte piger ikke internettet så hyppigt som drenge, men denne forskel er nu stort set udlignet.“

Sund græsk mad

„Forskere ved Harvard og ved Athens Universitet har i næsten fire år fulgt 22.043 grækeres spisevaner og fundet at Middelhavskosten mindskede risikoen for at dø af kræft eller hjertesygdomme med 25% eller mere,“ stod der at læse i Readers Digest. „Grækerne spiser masser af nødder, frugt, grøntsager, bælgfrugter, kornprodukter og olivenolie, en hel del fisk, en beskeden mængde mælkeprodukter og alkohol, og kun lidt kød.“ Det er ofte blevet sagt at en traditionel Middelhavskost gavner helbredet.

Gadebørns håbløse tilværelse

På grund af fattigdom er over en million polske børn tvunget til at leve på gaden, siges der i bladet Wprost. Børnene er almindeligvis mellem 8 og 15 år gamle, og „de forsørger allerede familien“, betaler familiens husleje og sørger for mad til deres sultne søskende — de giver endda penge til deres fordrukne forældre. Selvom de måske til at begynde med tjener penge på lovlig vis, tyr de fleste til „tyveri, handel med stoffer og alkohol, pengeafpresning af jævnaldrende og prostitution“. Ifølge Marek Liciński fra det sociale institut Powiślańska, „er disse børns største problem hverken vold eller kriminalitet; men derimod at de ikke har nogen de kan regne med, eller noget sted på jorden som de kan kalde deres eget“.

Næring til huden

Det er blevet mere og mere populært at bruge madvarer i kosmetik og som helsebehandling. Foruden chokolade bruges også almindelige fødevarer som for eksempel olivenolie. Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung mener nogle at „et afslappende kakaoboblebad ved stearinlys, efterfulgt af massage med varm kakao og derefter et chokoladedyppet kompres omkring kroppen“, kan bidrage til at huden ikke ældes. Er det rigtigt? „Selvom det teoretisk set godt kan tænkes at brug af hudcremer med et udtræk af kakao kan udskyde alderdomstegn, er det ikke videnskabeligt bevist,“ siger professor Volker Steinkraus fra det dermatologiske institut i Hamburg.

Kvinder opsøger pornografi

„Internettet er i de senere år blevet mere tilgængeligt, billigt og anonymt, og dette har helt klart gjort pornografi mere tiltalende for millioner af kvinder,“ siger avisen Plain Dealer fra Cleveland, Ohio, USA. „Omtrent hvert tredje besøg på et pornografisk websted er aflagt af en kvinde.“ En 42-årig mor begyndte at se på pornografi „i et forsøg på at forstå hvad det var der virkede så fængslende på hendes tidligere mand. Snart brugte hun op til 30 timer om ugen til at surfe på internettet for at blive seksuelt stimuleret.“

Den snigende fare ved søvngæld

„Folk der klarer sig trods en lille søvngæld, er sjældent klar over at deres evne til at tænke forringes, og de føler sig heller ikke specielt døsige,“ rapporterer bladet Science News. En undersøgelse der varede to uger og som indbefattede 48 frivillige i alderen 21 til 38, viste at en konstant søvnmangel i løbet af kun få dage svækkede deltagernes mentale formåen, for eksempel deres årvågenhed og reaktionstid. Alle var vant til at få mellem syv og otte timers nattesøvn. Men i den tid undersøgelsen stod på, blev deltagerne inddelt i fire grupper, og tre af grupperne fik lov til at sove i henholdsvis otte, seks og fire timer hver nat. Den fjerde gruppe fik ikke lov til at sove overhovedet i tre dage. Forskellige forsøg viste en gradvis forringelse af den mentale formåen for dem der var i seks- og firetimers grupperne, mens der ingen ændring var at spore hos dem der sov i otte timer.