Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Voksende økonomisk kriminalitet i Europa

Ifølge en rapport tiltrådt af Europarådets Parlamentariske Forsamling „er der siden 1998 sket en betydelig forværring af den økonomiske kriminalitet“. Men hvad er økonomisk kriminalitet? Europarådets komité for økonomiske anliggender og udvikling nævner „menneskehandel, smugling af narkotika og anden kontrabande, falskneri, miljøkriminalitet, kriminalitet på internettet, skattesnyderi, hvidvaskning af sorte penge, korruption og bestikkelse for at få indflydelse på beslutningsprocesser“. Rapporten gør opmærksom på at denne form for kriminalitet får en stadig nærmere tilknytning til politik, og siger advarende: „Europas vilje til at bekæmpe den kan meget vel aftage, og så er slaget tabt.“ Rapportens ophavsmand, italieneren Vera Squarcialupi, siger: „Retsreglerne, det civiliserede samfunds hjerteblod, vil være de første der bliver alvorlig berørt af det.“

Overlevelse af flyulykker

„Mere end 95 procent af passagererne overlever ulykker i den civile lufttrafik,“ siger den canadiske avis National Post. Ifølge avisen har en undersøgelse foretaget af U.S. National Transportation Safety Board vist at de fleste passagerer overlever selv „alvorlige ulykker“ hvor skaden på flyet er meget omfattende. Art LaFlamme, generaldirektøren for den civile flytrafik under Transport Canada, forklarer: „Hovedparten af ulykkerne sker under start eller landing. De bliver ikke omtalt på avisernes forside, og de fleste af ulykkerne er der gode muligheder for at overleve. Det er derfor vi lægger så stor vægt på sikkerhedsinstruktionerne.“ Meget ofte lytter de rejsende dog slet ikke til dem. Som en talsmand fra et flyselskab har sagt, „er det meget vigtigt at folk hører efter. I en nødsituation kan deres liv afhænge af det.“

„Teknostress“

Teknostress — frustration forårsaget af at man føler sig presset til at benytte ny teknologi — er et voksende problem, fortæller det canadiske tidsskrift Maclean’s. Undersøgelser peger på årsager der spænder lige fra det „at man til stadighed skal lære hvordan man bruger ny teknologi, til den flydende grænse mellem arbejde og privatliv der skyldes nyskabelser som e-mail, viderestilling af telefonsamtaler og mobiltelefoner“. Hvordan kan man tackle problemet? Eksperterne anbefaler at man sætter grænser. Man bør overveje om brugen af et bestemt udstyr vil forenkle ens liv eller gøre det mere kompliceret. Man må forudse at det tager tid at lære en ny teknologi så godt at kende at man får fuldt udbytte af dens fordele. „Sluk for teknologien nogen tid hver dag,“ og brug tid på andre ting. „Folk begynder dagen med at begå den fundamentale fejl at åbne deres e-mail i stedet for at følge en arbejdsplan,“ bemærker rationaliseringseksperten Dan Stamp fra Vancouver. „Den første halvanden time, den bedste tid på dagen, bliver spildt på det rene nonsens.“

Børn skriver deres egne bøger

Som led i et forsøg på at fremme deres læsefærdigheder bliver skolebørn i Zambia tilskyndet til at skrive og illustrere deres egne kortfattede bøger, fortæller Zambia Daily Mail. „De fleste skolebiblioteker har læsestof om ting og begivenheder som er fuldstændig fremmede for de zambianske børn,“ hedder det i en rapport fra regeringen. „Fordelen ved at børnene selv skriver deres bøger, er at bøgerne kommer til at svare til deres eget intelligensniveau og interesseområde.“ Nogle af bøgerne kan anbringes i skolebiblioteket eller klassens bibliotek. Måske kan de også blive læst op i radioen eller udgivet i bogform. Avisen Daily Mail skriver: „Det er en meget billig måde at øge vores ressourcer af læsestof på, eftersom det eneste man har behov for er papir og blyant. På den måde gør man brug af nogle ressourcer der er rigeligt af (elever), til at fremskaffe nogle ressourcer som er sparsomme og dyre (bøger).“

Ineffektivt malariamiddel

’Apotekernes udlevering af chloroquin, det malariamiddel der hyppigst ordineres i Zambia, skal gradvist nedtrappes som førstevalgspræparat i behandlingen’ og erstattes af mere effektive lægemidler. Sådan skriver avisen Times of Zambia. Nedtrapningen er blevet iværksat fordi en undersøgelse tyder på at „resistens over for chloroquin i Zambia er  årsag til 12.000 af de 25.000 årlige dødsfald som følge af malaria blandt børn under fem år.“ I de fleste af Afrikas østlige og sydlige lande har man fulgt trop. Avisen skriver: „Selv om chloroquin har fungeret udmærket i mere end 30 år, er det ikke længere effektivt til behandling af malaria, som stadig er langt den største ’dræber’ i landet.“

Cykler og alkohol er en dårlig blanding

„At køre på cykel efter at have drukket alkohol kan være lige så farligt som at køre bil i spirituspåvirket tilstand,“ rapporterer tidsskriftet New Scientist. Guohua Li fra Johns Hopkins University i Maryland, USA, siger: „At køre på cykel kræver bedre psykomotoriske evner og fysisk koordination end at køre bil. Derfor bliver alkoholens virkning mere belastende.“ Guohua Li og hans medarbejdere undersøgte 466 cyklister og fandt at risikoen for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt var 20 gange større hvis man havde fået fire-fem genstande. Selv en enkelt genstand øgede risikoen seks gange. „Og for at gøre det hele endnu værre,“ skriver New Scientist, „jo mere cyklisterne fik at drikke, jo mindre sandsynligt var det at de tog en cykelhjelm på.“

Papir udvundet af bananplanter

Når bananer bliver høstet, bliver deres stængler ofte blot efterladt på jorden som gødning. Ifølge den japanske avis Asahi Shimbun er det imidlertid lykkedes Professor Hiroshi Morishima fra Nagoya City University at fremstille papir af bananplantens stængler. Plantefibrene „er lange og stærke og af nogenlunde samme gode kvalitet som det råmateriale der bruges når man fremstiller papir af manilahamp“. Kvaliteten af papir fremstillet af bananstængler kan sammenlignes med kvaliteten af almindeligt kopipapir, og det har vist sig at være stærkere end kopipapir fremstillet ved genbrug. Asahi Shimbun skriver: „På verdensplan dyrkes der bananer i 123 lande med et årligt udbytte på 58.000.000 tons, så der er tale om en lovende ressource.“

Honnings helbredende virkning

Ud over den dejlige smag har man længe kendt til at honning også har en helbredende virkning. Ifølge avisen The Australian har et forskerhold fra universiteter i Queensland og Sydney påvist hvorfor honning er en effektiv bakteriedræber. Når honning blandes med vand og anbringes på et brandsår eller et almindeligt sår, reagerer et enzym i honningen med sukkeret så der dannes brintoverilte, et velkendt stof der i husholdningen bruges som blegemiddel. Brintoverilte dræber bakterier som staphylococcus aureus og er desuden en hjælp for vævet i forbindelse med sårhelingen.

Det hedengangne søm

„Sømmets velmagtsdage er unægtelig forbi,“ skriver The Toronto Star. Avisen fortæller at markedet for det almindelige søm „er blevet næsten halveret i løbet af de sidste få år“. Udviklingen af sømpistoler har nedsat efterspørgselen efter almindelige søm i Nordamerika. Byggemarkeder i USA rapporterer at professionelle bygningshåndværkere sjældent køber almindelige søm, men i stedet bruger sømpistoler, som efterhånden fremstilles meget lette. Hvorfor er fabrikanterne af almindelige søm ikke gået over til at fremstille søm til sømpistoler? „Af den samme grund som gør sig gældende når jernbaneselskaber undlader at involvere sig i flytransport,“ svarer The Toronto Star. „Der er tale om to vidt forskellige produkter.“

Takt og tone

I de sidste otte år har Massachusetts Institute of Technology tilbudt sine studerende et gratis kursus i „takt og tone“. Af hvilken grund? Travis Merritt, en tidligere dekan som tog sig af de studerendes forhold, siger i sin beskrivelse af studenterne at langt de fleste er „uden stil, uden modebevidsthed og uden manerer“. Sådan står der i en rapport i tidsskriftet New Scientist. Dette endagskursus omfatter vejledning angående bordskik, påklædning, forretningsetikette og telefonkultur (ved brug af mobiltelefoner) og måder man kan lære hinanden at kende på. Studenterne lærer for eksempel hvordan de skal gå, og hvordan de kan nyse diskret. Man minder dem også om at „small talk er en dialog, ikke et forhør“. Roseanne Thomas, en af lærerne, understreger vigtigheden af at sige „tak“ når man tager imod en kompliment. „Der er tale om helt fundamentale færdigheder som man har behov for på alle livets områder,“ siger Roseanne Thomas. „Jeg tror det kommer som lidt af et chok for de fleste når de opdager hvor meget social kompetence betyder for ens succes.“