Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad forkert er der ved at gøre gengæld?

Hvad forkert er der ved at gøre gengæld?

 Unge spørger:

Hvad forkert er der ved at gøre gengæld?

„Han fornærmede mig.“ — Conneel, som er 15 år og sidder inde for mord.

Andrew, 14 år, som dræbte en lærer under en skolefest, siger at han hader lærere og sine forældre og er vred på piger fordi de afviser ham.

TIDSSKRIFTET Time kalder det „et dødbringende mønster“. En vred teenager smugler et våben ind på sin skole og åbner ild mod skolekammerater og lærere. Den slags tragiske episoder er blevet så almindelige i USA at et tv-selskab har beskrevet udviklingen som „en eksplosion af vold“.

Det er heldigvis stadig relativt sjældent at der sker skudepisoder på skoler. Men den senere tids forbrydelser begået i raseri viser tydeligt hvor vrede nogle unge er. Hvad har været med til at udløse sådanne reaktioner? Nogle unge var tilsyneladende rasende over at de var blevet udsat for magtmisbrug eller uretfærdig behandling. Andre var vrede fordi deres kammerater blev ved med at drille dem. En 12-årig dreng som skød en af sine skolekammerater og derefter sig selv, var blevet drillet med sin vægt.

Nu er det jo de færreste unge der kunne drømme om at gribe til den slags ekstreme vold. Alligevel er det ikke nemt at bekæmpe den smerte og fortvivlelse man føler når man bliver udsat for racisme, mobning eller ondskabsfulde drillerier. Ben fortæller om sin skoletid: „De fleste på min alder var altid højere end mig. Og fordi jeg var karseklippet, blev de andre børn ved med at drille mig og gokke mig i hovedet. Det gjorde mig meget vred. Noget der gjorde det hele værre, var at når jeg prøvede at få de voksne til at hjælpe mig, ignorerede de mig bare. Så blev jeg endnu mere vred.“ Ben tilføjer: „Det eneste der afholdt mig fra at skyde dem alle sammen, var at jeg ikke kunne få fat i et våben.“

Hvordan skal man betragte unge der forsøger at skade folk som har gjort dem ondt? Og hvad bør du selv gøre hvis du bliver udsat for dårlig behandling? Lad os se hvad Guds ord har at sige.

Selvbeherskelse — et tegn på styrke

Dårlig behandling og uretfærdighed er ikke noget nyt. En bibelskribent gav dette gode råd: „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare; bliv ikke optændt af vrede — det fører kun til at man handler ondt.“ (Salme 37:8) Raseri indebærer ofte at man mister kontrollen over  sig selv og glemmer alt om konsekvenserne. Hvis man tillader sig selv at blive „optændt af vrede“, kan det føre til at man eksploderer af raseri. Og hvad kan det resultere i?

Tænk på eksemplet med Kain og Abel der omtales i Bibelen. ’Kain blev optændt af stor vrede’ mod sin bror Abel. Hvad førte det til? Bibelen fortæller: „Og det var mens de var på marken at Kain overfaldt sin broder Abel og dræbte ham.“ (1 Mosebog 4:5, 8) En anden der viste ukontrolleret vrede, var kong Saul. Fordi han var jaloux på den unge Davids militære bedrifter, kastede han med spyd — ikke alene efter David, men også efter sin egen søn Jonatan! — 1 Samuel 18:11; 19:10; 20:30-34.

Der er ganske vist tilfælde hvor vrede er berettiget. Men selv da kan retfærdig harme resultere i noget ondt hvis den ikke styres. For eksempel havde Simeon og Levi god grund til at være vrede på Sikem da de fandt ud af at han havde voldtaget deres søster Dina. Men i stedet for at bevare fatningen hidsede de sig op, sådan som det fremgår af det de sagde senere: „Skal nogen behandle vores søster som en skøge?“ (1 Mosebog 34:31) Simeons og Levis vrede blev så voldsom at de tog ’hver sit sværd, og uden at nogen anede uråd, gik ind i byen og dræbte enhver af mandkøn’ i Sikems by. Deres raseri smittede — „Jakobs andre sønner“ tog også del i det morderiske angreb. (1 Mosebog 34:25-27) Selv mange år efter fordømte Simeon og Levis far deres ubeherskede vrede. — 1 Mosebog 49:5-7.

Det lærer os noget vigtigt: Ubehersket vrede er ikke et tegn på styrke, men på svaghed. Ordsprogene 16:32 siger: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“

Det tåbelige i at gøre gengæld

Bibelen giver os derfor dette råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . I må ikke hævne jer.“ (Romerne 12:17, 19) Det er imod Guds normer at give igen, hvad enten det er med fysisk vold eller ondskabsfulde ord. At hævne sig tjener desuden ikke noget formål og er uklogt. Vold avler som regel blot mere vold. (Mattæus 26:52) Og ondskabsfulde ord fører i mange tilfælde til flere ondskabsfulde ord. Husk også at vrede ofte er uberettiget. Hvis du for eksempel er blevet fornærmet af en, er det så helt sikkert at vedkommende gjorde det fordi han ikke kunne lide dig? Kunne det tænkes at vedkommende blot var uhøflig eller ikke tænkte sig om? Og selv om det var af ond vilje, berettiger det så dig til at gøre gengæld?

Overvej engang det Bibelen siger i Prædikeren 7:21, 22: „Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres, for at du ikke skal høre din tjener nedkalde ondt over dig. For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ Ja, det er ikke rart når folk taler dårligt om en, men Bibelen erkender at det er en af livets realiteter. Og hvis du skal være ærlig, har du så ikke også sagt noget om andre som du ikke burde have sagt? Hvorfor skulle du så overreagere når nogen siger noget uvenligt om dig? Den bedste måde at tackle drillerier på er ofte simpelt hen at ignorere dem.

Det er også dumt at overreagere når man føler at man er blevet dårligt behandlet. En teenager ved navn David fortæller hvad der skete da han engang spillede basketball sammen med nogle af sine trosfæller. „En fra det andet hold ramte mig med bolden,“ siger han. David troede straks at vedkommende gjorde det i en ond hensigt, og gav igen ved at kaste bolden efter ham. „Jeg var virkelig gal,“ indrømmer David. Men før situationen udviklede sig, bad David til Jehova. Han tænkte ved sig selv: ’Hvad er det jeg gør? Er jeg virkelig ude på at slås med en af mine kristne brødre?’ Senere sagde de undskyld til hinanden.

I den slags situationer er det godt at huske på Jesu eksempel. „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke.“ (1 Peter 2:23) I stedet for at fare op når man er i en presset situation, kan  man bede Gud om hjælp til at bevare selvbeherskelsen. Han vil gavmildt „give hellig ånd til dem der beder ham“. (Lukas 11:13) Frem for at gøre gengæld når nogen har fornærmet dig, vil det rigtigste måske være at gå hen til vedkommende og få talt ud om det. (Mattæus 5:23, 24) Og hvis du tit bliver mobbet, måske af en i skolen, bør du så vidt muligt undgå et sammenstød. Træf i stedet nogle praktiske forholdsregler for at beskytte dig selv. *

En pige som lærte at styre sin vrede

Mange unge har med godt resultat fulgt disse bibelske principper. Tag for eksempel Catrina, som blev bortadopteret da hun var lille. Hun siger: „Jeg havde et problem med vrede, for jeg forstod ikke hvorfor min biologiske mor havde forladt mig, og det lod jeg så gå ud over min adoptivmor. Jeg havde den fjollede idé at jeg kunne hævne mig på min rigtige mor ved at gøre min adoptivmor ked af det. Jeg gjorde alt — brugte verbal vold, stampede i gulvet, råbte og skreg. At smække med dørene var mit yndlingsvåben. Jeg sagde ofte til hende at jeg hadede hende — alt sammen fordi jeg var så vred. Når jeg tænker tilbage, kan jeg slet ikke forstå at jeg har opført mig sådan.“

Hvad hjalp Catrina til at beherske sin vrede? Hun svarer: „At læse i Bibelen! Det er så vigtigt, for Jehova ved hvad vi føler.“ Catrina fandt også trøst da hun og hendes familie læste artikler i Vågn op! som handlede om lige præcis det problem hun havde. * „Vi kunne alle sammen sidde og snakke tingene igennem og forstå hinandens følelser,“ fortæller hun.

Du kan også lære at styre din vrede. Hvis du bliver drillet, mobbet eller på anden måde dårligt behandlet, så husk ordene i Salme 4:4: „Bliv opbragte, men synd ikke.“ Disse ord kan hjælpe dig til ikke at give efter for ødelæggende vrede.

[Fodnoter]

^ par. 18 I Vågn op!-artiklerne „Unge spørger“ for 22. maj 19848. januar 1986 og 8. august 1989 kan du få nogle praktiske råd om hvad man kan gøre hvis man har uretfærdige lærere eller bliver mobbet.

^ par. 21 Se temaartiklerne „Adoption — Stor glæde, stor udfordring“ i Vågn op! for 8. maj 1996.

[Illustration på side 15]

Den bedste måde at tackle drillerier på er ofte simpelt hen at ignorere dem