Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor tager folk stoffer?

Hvorfor tager folk stoffer?

 Hvorfor tager folk stoffer?

„JEG var 13 år, og min bedste vens søster havde inviteret os med hjem en aften. Alle begyndte at ryge marihuana. I begyndelsen sagde jeg nej tak, men efter at have fået det tilbudt adskillige gange prøvede jeg det.“ Sådan beskriver Michael fra Sydafrika sit første bekendtskab med stofmisbrug.

„Jeg kommer fra en konservativ familie der spillede klassisk musik på professionelt plan. Jeg selv spillede med i et orkester, og en af musikerne plejede at ryge marihuana i pauserne. I flere måneder blev han ved med at tilbyde mig noget af det. Til sidst gav jeg efter og begyndte at ryge det regelmæssigt.“ Sådan gik det til at Darren, der er canadier, begyndte at tage stoffer.

Begge mænd gik senere over til at bruge andre stoffer, som for eksempel lsd, opium og stimulanser. Set i bakspejlet er disse tidligere stofmisbrugere enige om at påvirkningen fra deres kammerater var den væsentligste årsag til at de kom ud i stofmisbrug. Michael siger: „Jeg havde aldrig troet at jeg ville tage stoffer, men mine kammerater var de eneste venner jeg havde, og så følger man jo bare trop.“

Underholdningsverdenen

En af hovedårsagerne til at mange begynder at tage stoffer, er gruppepres, og de unge er særlig udsatte. Deres idoler i underholdningsbranchen øver desuden en stærk indflydelse på dem.

Især underholdningsbranchen er gennemsyret af stofmisbrug. Kendte folk i musikverdenen har ofte på et eller andet tidspunkt i deres karriere taget hårde stoffer. Mange filmstjerner er også stofmisbrugere.

Folk i underholdningsbranchen fremstiller ofte det at tage stoffer som noget spændende og attraktivt, og de unge har svært ved at modstå en sådan påvirkning. I 1996 skrev tidsskriftet Newsweek: „Gaderne i Seattle er fyldt med børn der er flyttet dertil for at tage heroin, ligesom [rockmusikeren] Cobain gjorde.“

Narkomiljøet forherliges i ugeblade, film og fjernsyn. Berømte modedesignere har sågar foretrukket modeller der har et magert, hentæret look som minder om det stofmisbrugere så ofte har.

Hvorfor bliver folk afhængige?

Der er mange andre faktorer der bidrager til det stigende stofmisbrug. Blandt disse kan nævnes desillusion, depression og følelsen af at tilværelsen er meningsløs. Andre grunde er økonomiske problemer, arbejdsløshed og forældres dårlige eksempel.

Nogle der har svært ved at begå sig, tyr ofte til narkotika for at klare sig blandt andre. De tror at stoffer kan styrke deres selvtillid. Narkotika får dem til at føle sig vittige og vellidte. Andre synes ganske enkelt at det er nemmere at bruge stoffer end at skulle tage ansvaret for deres eget liv.

Nogle unge begynder at tage stoffer fordi de keder sig og ofte overlades til sig selv. Om dette siger bogen The Romance of Risk — Why Teenagers Do the Things They Do: „Drenge og piger kommer hjem efter skoletid til et tomt hus. Der er ikke noget at sige til at de føler sig ensomme og ikke har lyst til at være alene. Så kommer deres venner, men selv sammen med dem keder de sig. De tilbringer mange timer  med at se fjernsyn og musikvideoer eller med at surfe på internettet i deres søgen efter spænding. Rygning, stofmisbrug og drikkeri kan let komme ind i billedet.“

Michael, som er omtalt tidligere, siger om sine forældres manglende tilsyn med ham: „Vi havde et lykkeligt familieliv, og vi var nært knyttet til hinanden. Men begge mine forældre var udearbejdende, så der var ingen til at holde øje med os. De gav os også lov til at bestemme næsten alting selv, og der var ingen disciplin. Min far og mor havde ingen anelse om at jeg tog stoffer.“

Mange der har prøvet stoffer, fortsætter med det af den simple grund at de kan lide det. Michael, som tog stoffer hver dag, siger om virkningerne: „Jeg befandt mig i en drømmeverden og kunne flygte fra alle mine problemer. Jeg følte mig aldrig truet. Alt var bare smukt.“

Dick, en anden tidligere stofmisbruger fra Sydafrika, beskriver hvordan han fik det da han begyndte at ryge marihuana som 13-årig: „Jeg grinede af enhver vittighed. Alting var vanvittig morsomt.“

Advarsler om den skade narkotika kan forvolde, virker tilsyneladende ikke skræmmende på de unge. De tænker: ’Den slags sker ikke for mig.’ Bogen Talking With Your Teenager nævner en af grundene til at teenagere ignorerer advarslerne mod at tage stoffer: „De er så ukuelige og fulde af livskraft at de ikke kan forestille sig at deres helbred vil tage skade. Denne følelse af ’usårlighed’ er meget almindelig i puberteten. Teenagere betragter lungekræft, alkoholisme og afhængighed af stoffer som de voksnes problemer, ikke deres.“ Mange er simpelt hen ikke klar over farerne, hvilket fremgår af den popularitet som ecstasy har fået. Hvad er ecstasy?

Ecstasy og ravekulturen

Brugen af det amfetaminlignende stof ecstasy er meget udbredt ved de såkaldte raves, eller technofester, hvor der danses hele natten. De der sælger stoffet, prøver at give kunderne det indtryk at ecstasy risikofrit kan give dem en følelse af eufori og masser af energi til at de kan danse hele natten. Stoffet giver de dansende kræfter til at fortsætte i timevis, indtil de oplever hvad en forfatter kalder „en trancelignende tilstand“. En pige siger om det tiltrækkende ved ecstasy: „Den snurrende følelse begynder i tæerne, og efterhånden som den prikkende fornemmelse langsomt stiger op til hovedet, omsluttes man af en fantastisk varme og kærlighed.“

 Hjernescanninger af ecstasybrugere har vist at ecstasy ikke er så harmløst et stof som sælgerne påstår. Efter alt at dømme skader ecstasy nervefibrene i hjernen og reducerer dens indhold af serotonin. Skaderne kan muligvis blive varige og med tiden føre til sygdomme som depression og hukommelsestab. Brugen af ecstasy har ført til dødsfald. Nogle narkohandlere blander ecstasy med heroin for at skabe afhængighed hos deres købere.

Let at få fat i

Prisen på narkotika er i mange lande faldet efterhånden som mængden af den på markedet er vokset. Det skyldes til dels politiske og økonomiske forandringer. Et typisk eksempel på det er Sydafrika, hvor den ændrede politiske situation har resulteret i en øget handel og udveksling med andre lande. Dette har sammen med slækket grænsekontrol sat skub i narkohandelen. På grund af den stigende arbejdsløshed lever tusinder helt og holdent af narkohandel. Hvor der er stoffer, er der ofte voldskriminalitet. Ifølge en avis er skolebørn i Gauteng i Sydafrika under politiovervågning fordi de handler med narkotika — nogle af dem er endda kun 13 år. En række skoler i området er begyndt at teste børnene for narkotika.

Hvad er den egentlige årsag?

Der er tydeligvis mange grunde til at folk bliver afhængige af stoffer. Men det er alt sammen blot symptomer på et dybereliggende problem. Forfatteren Ben Whitaker har om dette sagt: „Vor tids omsiggribende stofmisbrug er et advarselssignal om svagheder og fejl i vores samfund, og om ensomhed og fortvivlelse. Hvorfor skulle så mange talentfulde og privilegerede mennesker ellers foretrække narkotika frem for livet som det er?“

Det er et relevant spørgsmål, som får os til at forstå at vores materialistiske, præstationsbevidste samfund ofte ikke er i stand til at dække vore følelsesmæssige og åndelige behov. De fleste religioner har heller ikke kunnet imødekomme disse behov, for de har overset den egentlige årsag til menneskenes problemer.

Vi må kende denne årsag hvis vi skal finde frem til den eneste varige løsning på narkotikaproblemet. Det vil vi komme ind på i den følgende artikel.

[Illustration på side 7]

Berømtheder forherliger undertiden stofmisbrug

[Illustrationer på side 7]

Musikverdenen er gennemsyret af stofmisbrug

[Illustrationer på side 8]

Ecstasy kan let fås ved raves

[Kildeangivelser]

AP Photo/Greg Smith

Gerald Nino/U.S. Customs