Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Farlig skønhed

Vandhyacinten, der sætter en smuk violet blomst, blev indført til Victoriasøen i Afrika nogle årtier tilbage og har bredt sig så hurtigt at den nu dækker 2000 kvadratkilometer af søens overflade. Dermed er den til gene for det livsvigtige fiskeri, der brødføder millioner af folk i de omkringliggende lande, Kenya, Tanzania og Uganda. Planten har skabt alvorlige problemer for vandværkerne og vandkraftværkerne i Uganda fordi den stopper tilløbsrørene. Den giver også et ideelt miljø for moskitoer, snegle og slanger, hvilket resulterer i flere slangebid og flere tilfælde af malaria og schistosomiasis (’sneglefeber’). Man har indført snudebiller der udelukkende ernærer sig af hyacinter, men hidtil har de ikke kunnet holde trit med plantens eksplosive vækst. Nogle fiskersamfund har som sidste udvej fjernet tonsvis af disse ukrudtsplanter manuelt. Men dette har vist sig at være en kortvarig løsning. Nu deltager Verdensbanken i et millionprojekt til rensning af søen.

Fjerklædt fossil var en røverhistorie

Tidsskriftet National Geographic har oplyst at et fossil man har fundet i Kinas Liaoningprovins, er „det manglende led i den komplicerede kæde mellem dinosaurer og fugle“. Man har sagt om fossilet, der er blevet kaldt Archaeoraptor liaoningensis, at det har en hale som en dinosaur og et bryst- og skulderparti som en fugl. Men nu er forskerne ved at være overbeviste om at „de har ladet sig narre af let manipulerede fossiler,“ skriver bladet Science News. De palæontologer der undersøgte fossilet, fattede mistanke efter at de havde bemærket at knoglerne der forbandt kroppen med halen, manglede, og at klippestykket viste tegn på at være blevet bearbejdet. Philip Currie, der arbejder for Royal Tyrrell Museum of Paleontology i Drumheller i den canadiske provins Alberta, har en mistanke om at en eller anden „har prøvet at forøge værdien af Archaeoraptor ved at lime noget af dinosaurens haleparti til et fuglefossil,“ beretter artiklen.

Revolverhelte under vandet

Det minder om en westernfilm: Modstanderne står over for hinanden, klar til at affyre deres våben. Efter at den første duellant har skudt og trukket sig tilbage, sigter og skyder den anden. Men når rejer af arten Alphaeida (på engelsk ’pistol shrimp’) kæmper mod hinanden, kommer ingen til skade, for de holder sig altid på god afstand af hinanden. Men ifølge tidsskriftet Der Spiegel er de lydbølger de udsender i form af et mægtigt smæld fra deres højre klosaks, ikke altid ufarlige. De bruger nemlig også deres ’undervandspistol’ når de vil bedøve og dræbe deres bytte (krebs, småfisk og orm). Lydbølgen er så kraftig at den kan splintre glasset i et akvarium. Hvis Alphaeida mister sit våben, bliver denne lille „revolverhelt“ venstrehåndet, eftersom dens venstre klosaks bliver dens nye „pistol“ mens den højre vokser ud igen.

Levende Buddha sat på tronen

„De kinesiske myndigheder har forestået indsættelsen af en 2-årig dreng som betydningsfuld Reting Lama eller ’levende buddha’ i den tibetanske buddhisme,“ oplyser avisen The New York Times. Drengen hedder Soinam Puncog og er blevet udvalgt blandt 670 drenge for at tjene som den syvende Reting Lama. Munkene der valgte lamaen, siges at have gjort brug af spådomskunst for at udvælge ham. „Men det er tvivlsomt om flertallet af befolkningen og munkene i Tibet vil godkende denne unge lamas ægthed,“ beretter avisen. Forinden havde Tibets højeste religiøse leder, Dalai Lama, nemlig bekendtgjort hvem han selv havde udvalgt som Reting Lama. I tidligere tider tjente Reting Lamaer som rigsforstandere når Dalai Lamaen var fraværende.

Gudebilleder skaber forurening

Blandt hinduer er det almindelig skik efter en helligdag at nedsænke gudebilleder i den nærmeste vandsamling. Det var ikke noget miljøproblem dengang man brugte maling af plantefarvestoffer til billederne. Men da fabrikanterne gik over til maling med tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer, blev nogle områder af Indien ramt af omfattende vandforurening efter at tusinder af gudebilleder var blevet kastet i åer og søer. For at begrænse forureningen har indbyggerne i én by samlet hundreder af gudebilleder, båret dem til en stor grund og ødelagt dem. Tidsskriftet Down to Earth foreslår at man følger dette eksempel i hele Indien, og at de der fremstiller gudebillederne, vender tilbage til de traditionelle farvestoffer i stedet for at bruge syntetiske farver. „Ellers vil de floder som hinduerne tilbeder, blive forgiftet af de gudebilleder de tilbeder,“ skriver tidsskriftet.

Internationalt ungdomsrundspørge

En undersøgelse blandt 4300 unge mellem 12 og 24 år viser at vore dages unge sætter traditionelle værdier som pålidelighed, høflighed og flid højt, oplyser avisen The Globe and Mail. Det statistiske institut Angus Reid Group har adspurgt unge fra 11 forskellige lande, og ifølge instituttet prioriterer 95 procent af dem det at ’holde hvad man lover’ højest. For 92 procent var det næstvigtigste „at udvise høflighed“; og det „at arbejde flittigt“ havde stor værdi for 83 procent af de adspurgte. Mens „næsten 80 procent syntes at det var vigtigt at have en livslang partner“, mente kun 56 procent at det betød noget at blive gift. „At være virkelig rig“ var overraskende nok kun væsentligt for 31 procent. Undersøgelsesresultaterne viser også at kun 45 procent „er optimistiske med hensyn til det 21. århundrede“.

Fakta om hjemmesiderne

Internettet er et vidtstrakt computernetværk der forbinder millioner af computere i hele verden. For at finde ud af hvor omfattende netværket er, har internetsoftware-firmaet Inktomi i fire måneder analyseret og lavet en fortegnelse over Nettet. Hvad var resultatet? Antallet af særskilte sider overstiger en milliard. Engelsk er langt det mest udbredte sprog på Nettet og bliver brugt i 86 procent af tiden. Fransk forekommer i lidt over to procent af alle internetdokumenter, og hollandsk tegner sig for cirka en halv procent.

Farlig medicin?

Hvert år koster fejlordinerede medikamenter mellem 44.000 og 98.000 hospitalsindlagte amerikanere livet. Årsagen til problemet siges at være usikre procedurer på sygehusene, klinikkerne og apotekerne. Lægernes ulæselige håndskrift på recepten vanskeliggør for eksempel farmaceuternes arbejde. Har lægen ordineret ti milligram eller ti mikrogram? Problemet forværres af at mange medikamenter har enslydende navne, noget der kan føre til at både læger, sygeplejersker, farmaceuter og patienter forveksler dem. Det Medicinske Institut har udstedt påbud om inden for fem år at reducere fejlordinationerne med 50 procent.

De ældre og Internettet

Elektronisk post har vist sig at være et stort gode for ældre der er anbragt på en institution. „Eksperter siger at plejehjemsbeboere, også de svækkede, hurtigt får smag for computere og har mulighed for at få sat kulør på tilværelsen via e-mail og Internet,“ skriver avisen The New York Times. „De der mestrer teknikken, får en selvtillid der berører andre sider af deres liv, og mange er stolte over at kunne videregive deres færdigheder til andre beboere.“ E-mail sætter de ældre i forbindelse med de slægtninge der bor langt borte, med forskellige behandlere og med gamle venner. Men den bidrager også i høj grad til at de overvinder den hjælpeløshed, kedsomhed og ensomhed der rammer mange når de som følge af sygdom og fremskreden alder må leve på plejehjem og være bundet til en kørestol. Deres selvtillid får et løft, og nedtryktheden aftager. Nogle ældre medvirker endda i onlineundervisning, hvilket giver dem mulighed for at videregive deres kundskaber og livsvisdom til fremtidige generationer. Men det er nødvendigt med visse ændringer — for eksempel bør tastaturerne gøres mere brugervenlige, og skrifttyperne skal kunne forstørres på en nem måde.

Menneskeskabt fødevareknaphed

„Katastrofer der er fremkaldt af mennesker, såsom borgerkrige og økonomiske kriser, bærer en større skyld i fødevareknapheden end de naturfremkaldte kriser,“ oplyser FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO). Organisationens vicegeneraldirektør, dr. Hartwig de Haen, siger: „I 1984 fremkaldte menneskeskabte katastrofer kun cirka ti procent af alle krisesituationer. Nu er det over 50 procent.“ Man anslår at 52 millioner mennesker fra 35 lande står over for fødevareknaphed af den art. Rapporten tilføjer: „Det er det største antal siden området syd for Sahara blev ramt af tørke i 1984.“