Ezekiel 38:1-23

38  Jehovas ord kom igen til mig:  “Menneskesøn, vend dit ansigt mod Gog fra Magogs land,+ den øverste høvding* over Meshek og Tubal,+ og profetér imod ham.+  Sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg kommer imod dig, Gog, du øverste høvding* over Meshek og Tubal.  Jeg vil vende dig om, sætte kroge i dine kæber+ og trække dig frem sammen med hele din hær,+ heste og ryttere der alle er overdådigt udrustede – en enorm hær med store skjolde og små skjolde,* alle med sværd i hånden.  Persien, Etiopien og Put+ er sammen med dem, alle udrustet med skjold og hjelm.  Gomer og alle dets tropper, Togarmas+ hus fra de fjerneste egne mod nord sammen med alle dets tropper – der er mange folkeslag sammen med dig.+  Vær parate, gør jer klar, du og alle dine hære der er samlet omkring dig; du skal være deres anfører.*  Efter mange dage vil jeg rette opmærksomheden mod dig.* I de sidste år vil du trænge ind i det land hvis folk er kommet på fode igen efter at sværdet har hærget det. Det er et folk som kommer fra mange folkeslag og er samlet på Israels bjerge, der længe har ligget øde. Indbyggerne i dette land er hentet ud fra folkeslagene, og de bor alle sammen trygt.+  Du vil komme imod dem som et uvejr og lægge dig som skyer over hele landet, du og alle dine tropper og de mange folkeslag der er sammen med dig.”’ 10  Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den dag vil nogle tanker dukke op i dit hjerte, og du vil lægge en ond plan. 11  Du vil sige: “Jeg vil trænge ind i det land hvor byerne er ubeskyttede.*+ Jeg vil komme imod det folk der bor trygt og uforstyrret, dem der bor i byer som ikke er beskyttet af bymure med porte og slåer.” 12  Det vil være for at plyndre og tage et stort bytte, for at angribe de steder der var øde men nu er beboede,+ for at overfalde et folk der er hentet ind fra folkeslagene,+ og som samler sig rigdom og velstand,+ et folk der bor midt på jorden.* 13  Saba+ og Dedan,+ købmændene fra Tarshish+ og alle dets krigere* vil sige til dig: “Trænger du ind i landet for at plyndre og tage et stort bytte? Har du samlet dine hære for at hente sølv og guld, for at skaffe dig rigdom og overtage ejendomme, for at tage et meget stort bytte?”’ 14  Profetér derfor, menneskesøn, og sig til Gog: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Når mit folk, Israel, bor trygt, mon ikke du så vil være opmærksom på det?+ 15  Du skal komme fra dit sted, fra de fjerneste egne mod nord,+ du og mange folkeslag sammen med dig, alle sammen til hest, en stor forsamling, en enorm hær.+ 16  Som skyer der ruller ind over landet, skal du komme imod mit folk, Israel. I de sidste dage vil jeg føre dig op imod mit land+ så nationerne kan lære mig at kende når jeg bruger dig, Gog, til at vise dem hvor hellig jeg er.”’+ 17  Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Er det ikke netop dig jeg talte om for længe siden gennem mine tjenere, Israels profeter, som i mange år profeterede om at du ville blive ført imod dem?’ 18  ‘På den dag, dagen hvor Gog trænger ind i Israels land,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘vil min vrede blusse voldsomt op.+ 19  Ivrigt, ja, opfyldt af brændende vrede, vil jeg tage til orde; og den dag vil der komme et stort jordskælv i Israels land. 20  Det jeg gør, vil få havets fisk, himlens fugle, jordens vilde dyr, alle krybdyrene og alle mennesker på jordens flade til at skælve, og bjergene vil blive jævnet med jorden,+ klipperne vil falde sammen, og alle mure vil styrte sammen.’ 21  ‘Jeg vil kalde et sværd ned over ham på alle mine bjerge,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Hver mand vil have sit sværd rettet mod sin egen bror.+ 22  Jeg vil lade min dom ramme ham* i form af pest+ og blodsudgydelse, og jeg vil lade en voldsom skylregn, hagl,+ ild+ og svovl+ komme ned over ham og hans tropper og de mange folkeslag der er med ham.+ 23  Og jeg vil vise min storhed og hellighed og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer. Og de skal vide at jeg er Jehova.’

Fodnoter

Eller “fyrste”.
Eller “fyrste”.
Skjolde der ofte blev båret af bueskytter.
Bogst.: “vogter”.
Eller “kalde på dig”.
Eller “indtage et åbent land”.
Eller “på jordens navle”.
Eller “ungløver”.
Eller “Jeg vil have et retsopgør med ham”.

Studienoter

Medieindhold