Ezekiel 37:1-28

37  Jehovas hånd var over mig; med sin ånd førte Jehova mig afsted og satte mig ned midt på dalsletten,+ og den var fuld af knogler.  Han fik mig til at gå hele vejen rundt om dem, og jeg så at der lå virkelig mange knogler på dalsletten, og de var helt udtørrede.+  Han spurgte mig: “Menneskesøn, kan der komme liv i disse knogler?” Jeg svarede: “Suveræne Herre Jehova, det er dig der ved det.”+  Han sagde så til mig: “Profetér over disse knogler, og sig til dem: ‘I tørre knogler, hør Jehovas ord:  Dette er hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til disse knogler: “Jeg vil sørge for at der kommer ånde ind i jer, og I vil blive levende.+  Jeg vil sætte sener og kød på jer, jeg vil dække jer med hud og lade ånde komme ind i jer, og så vil I blive levende. Og I skal vide at jeg er Jehova.”’”  Så profeterede jeg præcis som jeg havde fået besked på. Og så snart jeg profeterede, lød der en raslen og skramlen, og knoglerne begyndte at sætte sig sammen, den ene knogle med den anden.  Derefter så jeg at der kom sener og kød på dem, og at de blev dækket med hud. Men der var stadig ikke nogen ånde i dem.  Så sagde han til mig: “Profetér nu til vinden. Profetér, menneskesøn, og sig til vinden: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Kom fra de fire retninger,* du vind,* pust på disse mennesker der er blevet dræbt, så de kan komme til live.”’” 10  Jeg profeterede så præcis som han havde givet mig besked på, og der kom ånde* ind i dem, og de kom til live og rejste sig op på fødderne,+ en kæmpestor hær. 11  Han sagde så til mig: “Menneskesøn, disse knogler er hele Israels hus.+ Israelitterne siger: ‘Vores knogler er helt udtørrede, og vores håb er slukket.+ Det er ude med os.’ 12  Derfor skal du profetere og sige til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil åbne jeres grave+ og føre jer op af gravene, mit folk, og jeg vil bringe jer tilbage til Israels land.+ 13  Og I skal vide at jeg er Jehova, når jeg åbner jeres grave og fører jer op af gravene, mit folk.”’+ 14  ‘Jeg vil lade min ånd komme ind i jer, I vil komme til live,+ og jeg vil sørge for at I kan bo i jeres land. I skal vide at det er mig, Jehova, der har talt og gennemført det,’ erklærer Jehova.” 15  Jehovas ord kom igen til mig: 16  “Menneskesøn, du skal tage en stav og skrive på den: ‘For Juda og for de israelitter der er sammen med ham.’*+ Så skal du tage en anden stav, og på den skal du skrive: ‘For Josef, Efraims stav, og for hele Israels hus der er sammen med ham.’*+ 17  Før dem nu sammen så de bliver til én stav i din hånd.+ 18  Når så dine landsmænd* siger til dig: ‘Vil du ikke fortælle os hvad det du gør, betyder?’, 19  skal du svare dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil tage Josefs stav, den som er i Efraims hånd, og dem af Israels stammer der er sammen med ham, og jeg vil føre dem sammen med Judas stav. Og jeg vil gøre dem til én stav+ så de bliver forenet i min hånd.”’ 20  Og de stave du har skrevet på, skal du holde i din hånd sådan at man kan se dem. 21  Sig så til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil hente israelitterne ud fra de nationer de blev ført væk til, og jeg vil samle dem sammen fra alle retninger og føre dem hjem til deres eget land.+ 22  Jeg vil gøre dem til én nation i landet,+ på Israels bjerge; der vil være én konge som hersker over dem alle,+ og de skal ikke længere være to nationer; de skal heller ikke længere være delt i to kongeriger.+ 23  De vil ikke længere gøre sig urene med deres ækle afguder,* deres frastødende handlinger og alle deres overtrædelser.+ Jeg vil redde dem ud af alle de synder de har begået i deres troløshed, og jeg vil rense dem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.+ 24  Min tjener David skal være deres konge,+ og de skal alle have én hyrde.+ De vil følge mine forordninger og nøje overholde mine bud.+ 25  De skal bo i det land jeg gav til min tjener, til Jakob, der hvor jeres forfædre boede,+ og de skal bo der for evigt,+ de og deres børn* og deres børnebørn.+ Min tjener David skal være deres høvding* for evigt.+ 26  Jeg vil indgå en fredspagt med dem;+ det skal være en evig pagt. Jeg vil give dem et sted og gøre dem talstærke,+ og jeg vil anbringe min helligdom iblandt dem og lade den være dér for evigt. 27  Mit telt* skal være hos* dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.+ 28  Og nationerne skal vide at jeg, Jehova, helliger Israel ved at lade min helligdom være hos dem til evig tid.”’”+

Fodnoter

Bogst.: “vinde”.
Eller “ånde; ånd”.
Eller “ånd”.
Eller “der er hans partnere”.
Eller “der er hans partnere”.
Bogst.: “dit folks sønner”.
Det hebraiske udtryk kan være beslægtet med et ord der betyder “gødning”, og bruges som et udtryk for foragt.
Bogst.: “sønner”.
Eller “fyrste”.
Eller “Min bolig; Mit hjem”.
Eller “over”.

Studienoter

Medieindhold