Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan udviklingslæren bygge bro over de dybe kløfter?

Kan udviklingslæren bygge bro over de dybe kløfter?

Kapitel 6

Kan udviklingslæren bygge bro over de dybe kløfter?

1. Hvad siger en videnskabsmand her om overgangsformer i de fossilførende lag?

FOSSILERNE aflægger et håndgribeligt vidnesbyrd om den variation af livsformer der fandtes længe før mennesket blev til. Men de har ikke, som forventet, underbygget evolutionisternes syn på hvordan livet opstod eller hvordan nye arter derefter blev til. Francis Hitching kommenterer mangelen på fossile overgangsformer der kan bygge bro over de biologiske kløfter, idet han siger: „Det mærkelige er at hullerne i fossilmaterialet danner et klart mønster: fossilerne mangler på alle de vigtige steder.“1

2. Hvordan bekræfter fossilerne af fisk dette?

2 De vigtige steder han sigter til, er kløfterne mellem dyrelivets hovedgrupper. For eksempel mener man at fiskene har udviklet sig fra de hvirvelløse dyr. Men Hitching siger: „Fiskene springer lige ind i de fossilførende lag, tilsyneladende ingen steder fra: gådefuldt, pludseligt, fuldt færdige.“2 Zoologen N. J. Berrill beskriver sin egen forklaring af fiskenes udvikling således: „På en måde er denne fremstilling science fiction.“3

3. Hvad siger udviklingsteorien om tilblivelsen af dyrelivets hovedgrupper?

3 Udviklingsteorien antager at fisk derefter blev til padder, og at padder blev til krybdyr. Fra krybdyrene kom både pattedyr og fugle, og med tiden blev nogle pattedyr til mennesker. Det foregående kapitel viste at fossilernes vidnesbyrd ikke støtter disse påstande. Dette kapitel vil komme ind på hvor store de påståede overgange egentlig er. Overvej, under den videre læsning, om det er sandsynligt at de nødvendige forandringer kan være indtruffet spontant og tilfældigt.

Kløften mellem fisk og padder

4, 5. Nævn nogle af de store forskelle mellem fisk og padder.

4 Det var rygraden der adskilte fisken fra de hvirvelløse dyr. Denne rygrad måtte gennemgå store forandringer hvis fisk skulle blive til padder, som lever dels i vand og dels på land. Der måtte tilføjes bækkenknogler, men der findes ingen fossile fisk som viser hvordan paddernes bækken udviklede sig. Hos nogle padder, for eksempel tudser og frøer, måtte hele rygraden ændres til ukendelighed. Hjernekassens knogler er også anderledes. Udviklingslæren forudsætter desuden at fiskenes finner under paddernes tilblivelse blev til lemmer med led og tæer, og at der skete store forandringer i muskler og nerver. Gællerne måtte blive til lunger, og hos fiskene pumpes blodet rundt af et hjerte med to kamre, men hos padderne af et hjerte med tre kamre.

5 For at der kunne bygges bro mellem fisk og padder, måtte høresansen gennemgå en radikal forandring. Fisk modtager i almindelighed lydindtryk gennem kroppen, men de fleste padder har trommehinder. Tungen måtte også forandres. Ingen fisk har en tunge der kan rækkes ud, men det har for eksempel frøer og tudser. Paddernes øjne er også i stand til at blinke, da de har en hinde der kan trækkes ned foran øjeæblerne og holde dem rene.

6. Hvilke dyr har man betragtet som mellemled mellem fisk og padder, og hvorfor gør man det ikke længere?

6 Man har gjort sig ihærdige anstrengelser for at forbinde padderne med en eller anden stamfader blandt fiskene, men uden held. Lungefisken var længe favoritkandidat, fordi den foruden gæller har en svømmeblære som den kan bruge til vejrtrækning når den midlertidigt er på land. Bogen Fisk siger imidlertid: „Det [er] fristende at antage at de må have en direkte forbindelse med padderne, hvoraf de landlevende hvirveldyr udvikledes. Men det er ikke tilfældet; de udgør en særskilt gruppe.“4 David Attenborough afskriver både lungefisken og den blå fisk fordi „knoglerne i deres kranier er så forskellige fra de første landhvirveldyrs, at ingen af dem kan være deres stamform“.5

Kløften mellem padder og krybdyr

7. Hvad er særlig vanskeligt at forklare ved overgangen fra padde til krybdyr?

7 Når man forsøger at bygge bro over kløften mellem padder og krybdyr, opstår der andre alvorlige problemer. Et særlig vanskeligt problem er hvordan det skalbærende æg blev til. Skabningerne forud for krybdyrene lagde deres bløde, geléagtige æg i vand, hvor der fandt en ydre befrugtning sted. Krybdyrene holder til på land og lægger deres æg på land, men fosteret i ægget har stadig brug for at være i et vådt miljø. Her var det skalbærende æg løsningen. Men det krævede også en større forandring af selve befrugtningsprocessen: Der måtte nu foregå en indre befrugtning, før ægget blev omgivet af en skal. Dette krævede nye kønsorganer, nye parringsmetoder og nye instinkter — hvilket understreger hvor dyb kløften er mellem padder og krybdyr.

8, 9. Hvad er også nødvendigt i forbindelse med det skalbærende æg?

8 Når ægget blev indesluttet i en skal, måtte der ske flere bemærkelsesværdige forandringer for at krybdyrfosteret kunne vokse og til sidst komme ud af skallen. Inde i skallen måtte der for eksempel være forskellige hinder og sække, deriblandt amnion, som indeholder den væske fosteret ligger i. Bogen Krybdyr beskriver en anden hinde, der kaldes allantois: „Allantois modtager og opmagasinerer fosterets affaldsstoffer som en slags urinblære. Den har også blodkar der optager den ilt, der passerer æggeskallen, og giver den videre til fosteret.“6

9 Udviklingslæren kan heller ikke gøre rede for andre store forskelle. Fostrene i fiske- og paddeæg slipper deres affaldsstoffer ud i det omgivende vand som opløseligt urinstof. Men urinstof i krybdyrenes skalbærende æg ville dræbe fosteret. Derfor finder vi en større kemisk forskel i det skalbærende æg: Affaldsstofferne oplagres inden for allantoishinden som uopløselig urinsyre. Overvej også dette: Mens krybdyrfosteret vokser lever det af æggeblommen, så det kan udvikle sig til et fuldt færdigt dyr inden det udklækkes. Hos padderne udklækkes fosteret derimod mens det er på larvestadiet. Krybdyrfosteret er også specielt ved at det har en ægtand til at bryde ud af sit fængsel med.

10. Hvad har en evolutionist beklagende sagt?

10 Der kræves meget mere for at overskride kløften mellem padder og krybdyr, men disse eksempler skulle være tilstrækkelige til at vise at tilfældighedernes frie spil ikke kan være årsag til de mange komplicerede forandringer der måtte til. Det er intet under at evolutionisten Archie Carr beklagende siger: „Et af de utilfredsstillende træk ved hvirveldyrenes udviklingshistorie er, at man kender så lidt til krybdyrene i deres første tid, da det skalbærende æg udvikledes.“7

Kløften mellem krybdyr og fugle

11, 12. Hvad er en væsentlig forskel mellem krybdyr og fugle, og hvordan forsøger nogle at løse denne gåde?

11 Krybdyrene er koldblodede, hvilket vil sige at deres legemstemperatur stiger og falder i takt med omgivelsernes. Fuglene er derimod varmblodede; deres legemstemperatur holder sig konstant, uafhængigt af omgivelsernes temperatur. For at løse gåden om hvordan varmblodede fugle kan have udviklet sig fra koldblodede krybdyr, siger enkelte evolutionister nu at nogle af dinosaurierne (som var krybdyr) var varmblodede. Men den almindelige opfattelse er stadig den som Robert Jastrow giver udtryk for: „Dinosaurierne var, i lighed med alle krybdyr, koldblodede.“8

12 Den franske evolutionist Lecomte du Noüy sagde følgende om den opfattelse at varmblodede fugle stammer fra koldblodede krybdyr: „Endnu i Dag er dette en af Udviklingens største Gaader.“ Han indrømmede også at fuglene har „alle den absolutte Skabens utilfredsstillende Karakteristika“9 — utilfredsstillende, ja, for udviklingsteorien.

13. Hvad gør fuglene for at udruge deres æg?

13 Både krybdyr og fugle lægger æg, men det er kun fuglene der må udruge dem. De er specielt udrustet til det. Mange fugle har en eller flere rugepletter på brystet, fjerløse hudpartier med mange blodårer der kan afgive varme til æggene. Nogle fugle har ingen rugepletter, men plukker selv fjer af brystet. Hvis fuglene skulle have udviklet evnen til at udruge æggene, ville det indebære at de også måtte have udviklet nye instinkter — for redebygning, for rugning på æggene og for madning af ungerne — en meget uselvisk, uegennyttig og omsorgsfuld adfærd som kræver dygtighed og hårdt slid og som bevirker at fuglene bevidst udsætter sig for fare. Alt dette vidner om den enorme kløft der er mellem krybdyr og fugle. Og så er det endda ikke alt.

14. Hvilke detaljer ved fjerenes udformning understreger det utrolige i at de skulle have udviklet sig fra krybdyrenes skæl?

14 Fuglefjerene er enestående. Man hævder at det er krybdyrenes skæl der tilfældigt er blevet til disse tekniske vidundere. På hvert fjerskaft sidder der to rækker af stråler. Hver stråle har mange bistråler, og hver bistråle har i hundredvis af hager eller kroge. Da en duefjer blev undersøgt under et mikroskop, viste det sig at den havde „flere hundrede bistråler og millioner af små hager“.10 Disse hager holder alle fjerens dele sammen, sådan at den får en glat flade eller fane. Intet overgår fjeren som bæreflade i luften, og kun få materialer kan måle sig med den hvad isoleringsevne angår. En fugl på størrelse med en svane har omkring 25.000 fjer.

15. Hvordan ordner fuglene deres fjer?

15 Hvis strålerne på disse fjer bliver skilt fra hinanden, ordner fuglen dem med næbbet. Idet den lukker næbbet sammen om hver fjer, lader den strålerne passere gennem det, og hagerne på bistrålerne hægter sig da sammen som tænderne i en lynlås. De fleste fugle har en fedtkirtel ved halen, hvorfra de tager fedtstof til at indgnide fjerene med. Nogle fugle har ikke en sådan fedtkirtel, men har derimod særlige fjer som trævler i toppen så der dannes et fint, pudderlignende støv som de kan pleje fjerene med. Og fjerdragten skiftes som regel ved fældning en gang om året.

16. Hvad siger en evolutionist om fjerenes oprindelse?

16 Når man ved alt dette om fjer, forbavses man over dette forsøg på at forklare deres udvikling: „Hvorledes har dette strukturelle vidunder kunnet udvikle sig? Det kræver ikke større fantasi at forestille sig en fjer som et modificeret skæl, nærmest som et øgleskæl, men langt med løst fæste og siderne frynset op og bredt ud til det danner fjerens højst komplicerede struktur.“11 Synes du en sådan forklaring virker videnskabelig?

17. Hvordan adskiller fuglenes knogler sig fra krybdyrenes?

17 Tænk også på hvordan fuglene er bygget med henblik på at kunne flyve. Fuglenes knogler er tynde og hule, i modsætning til krybdyrenes, som er massive. Flyvning kræver imidlertid styrke, så fuglenes knogler er indvendig forstærket med tværstivere, ligesom stiverne i flyvinger. Knoglernes konstruktion tjener desuden et andet formål: Den spiller en vigtig rolle for fuglenes åndedrætssystem — som også er helt specielt.

18. Hvilket system hjælper fuglene til at holde temperaturen nede når de flyver langt?

18 Muskuløse vinger som slår i mange timer eller i flere dage, udvikler megen varme. Men selv om fuglene ikke har svedkirtler til afkøling, løser de problemet — de har en luftkølet „motor“. Et system af luftsække forgrener sig ud i næsten alle vigtige dele af kroppen, også ind i de hule knogler, og kropsvarmen afgives ved hjælp af denne indre luftcirkulation. På grund af disse luftsække optager fuglene i øvrigt ilt fra luften langt mere effektivt end andre hvirveldyr. Hvordan?

19. Hvad sætter fuglene i stand til at trække vejret i tynd luft?

19 Hos krybdyr og pattedyr fyldes lungerne med luft og tømmes igen, ligesom blæsebælge. Men hos fuglene går der en konstant strøm af ubrugt luft gennem lungerne, både når de ånder ind og når de ånder ud. Enkelt udtrykt virker systemet på denne måde: Når fuglen ånder ind, går luften til visse luftsække; disse tjener som blæsebælge og driver luften ind i lungerne; fra lungerne fortsætter luften til andre luftsække, som derefter driver den ud. Det vil sige at der til stadighed går en strøm af ubrugt luft gennem lungerne i én retning, omtrent som vand der strømmer gennem en svamp. Blodet i lungernes kapillærer strømmer i modsat retning. Det er dét der gør fuglenes åndedrætssystem til noget særligt. Fordi luften og blodet strømmer hver sin vej, kan fuglene trække vejret i den tynde luft når de for eksempel under fugletræk flyver i dagevis i over 6000 meters højde og tilbagelægger i tusindvis af kilometer.

20. Hvilke andre ting gør kløften mellem fugle og krybdyr endnu bredere?

20 Andre ting gør kløften mellem fugle og krybdyr endnu bredere. En af dem er synet. Fra ørne til sangfugle findes der øjne der virker som teleskoper og øjne der virker som forstørrelsesglas. Fuglene har flere synsceller i øjnene end nogen anden form for levende skabninger. Fuglenes fødder er også anderledes. Når de sætter sig, låser nogle sener automatisk tæerne fast om grenen. Og de har kun fire tæer i stedet for krybdyrenes fem. Desuden har de ingen stemmebånd, men organet syrinx, der frembringer melodiøse sange som dem nattergalene og spottedroslerne synger. Tænk også på at krybdyrene har et hjerte med tre kamre, hvorimod fuglene har et med fire kamre. Fuglene adskiller sig også fra krybdyrene ved deres næb: næb der knækker nødder, næb der filtrerer føde fra mudret vand, næb der hugger huller i træer, korsnæb der piller frø ud af fyrrekogler — variationen synes endeløs. Og dog hævdes det at næbbet, dette højst specialiserede redskab, har udviklet sig tilfældigt fra krybdyrenes næse! Synes du en sådan forklaring lyder troværdig?

21. Hvad viser at Archaeopteryx ikke var et mellemled mellem krybdyr og fugle?

21 Engang mente evolutionisterne at Archaeopteryx, der betyder „gammel vinge“ eller „gammel fugl“, var et mellemled mellem krybdyr og fugle. Men nu mener mange det ikke længere. De fossile rester af Archaeopteryx viser at den havde fuldstændige fjer som sad på aerodynamisk formede vinger der kunne bruges til at flyve med. Knoglerne i dens vinger og ben var tynde og hule. Dens påståede krybdyrlignende træk er også fundet hos fugle i dag. Og den er ikke fra tiden før fuglene blev til, for der er fundet fossiler af andre fugle i klippelag fra samme periode som Archaeopteryx.12

Kløften mellem krybdyr og pattedyr

22. Hvilken forskel mellem krybdyr og pattedyr fremgår af navnet „pattedyr“?

22 Væsentlige forskelle mellem krybdyrene og pattedyrene understreger det dybe svælg der er mellem dem. Selve betegnelsen „pattedyr“ peger på en vigtig ulighed, nemlig at de levendefødte unger patter mælk hos moderen. Theodosius Dobzhansky har foreslået at pattedyrenes mælkekirtler „kan være modificerede svedkirtler“.13 Men krybdyrene har ikke svedkirtler. Desuden afgiver svedkirtler affaldsstoffer, ikke føde. Og i modsætning til krybdyrenes unger har pattedyrenes unger både det instinkt og de muskler der skal til for at de kan suge mælk af moderen.

23, 24. Hvilke andre træk ved pattedyrene finder vi ikke hos krybdyrene?

23 Der er også andre træk ved pattedyrene vi ikke finder hos krybdyrene. En pattedyrhun har en meget kompliceret livmoder hvor hendes ufødte unger kan få næring og udvikle sig. Det har krybdyrene ikke. Krybdyrene har ikke noget mellemgulv, men pattedyrene har et mellemgulv der adskiller brysthulen og bughulen. Det cortiske organ i pattedyrenes ører findes ikke i krybdyrenes ører. Dette lille bitte komplekse organ indeholder 20.000 stave og 30.000 nerveender. Pattedyrene har en konstant legemstemperatur, hvad krybdyrene ikke har.

24 Pattedyrene har desuden tre knogler i øret, mens krybdyrene kun har én. Hvor kommer de to „ekstra“ fra? Udviklingsteorien forsøger med denne forklaring: Krybdyrene har mindst fire knogler i underkæben, mens pattedyrene kun har én. Så da krybdyrene blev til pattedyr, er der foregået en ommøblering af knogler; nogle af knoglerne i krybdyrets underkæbe flyttede hen til pattedyrets mellemøre, sådan at der blev tre knogler dér og kun én tilbage i pattedyrets underkæbe. Problemet ved dette ræsonnement er bare at det ikke støttes af et eneste fossil. Det bygger på ren og skær ønsketænkning.

25. Hvilke yderligere forskelle er der mellem krybdyr og pattedyr?

25 Endnu et problem som har med knogler at gøre: Krybdyrenes ben er fæstet på siden af kroppen, sådan at bugen ligger tæt ved jorden eller direkte på jorden. Hos pattedyrene er benene derimod anbragt under kroppen og hæver den op fra jorden. Dobzhansky siger om denne forskel: „Denne forandring, hvor lille den end kan synes, har nødvendiggjort omfattende ændringer i skelettet og muskulaturen.“ Han peger derefter på en anden væsentlig forskel mellem krybdyr og pattedyr: „Pattedyrene har udviklet meget komplicerede tænder. I stedet for krybdyrenes simple, pløklignende tænder er pattedyrenes tænder meget varierede og egner sig til at nappe, holde fast, gennemhulle, skære, knuse og tygge med.“14

26. Hvordan måtte udviklingen være gået den anden vej med hensyn til udskillelsen af affaldsstoffer?

26 Og endelig: Da padderne angiveligt udviklede sig til krybdyr, forandrede deres affaldsstoffer sig fra urinstof til urinsyre. Men da krybdyrene blev til pattedyr, gik det den modsatte vej. Pattedyrene gik tilbage til paddernes måde, og begyndte at udskille affaldsstofferne som urinstof. Udviklingen gik faktisk baglæns — hvad den i teorien ikke skulle gøre.

Den største af alle kløfter

27. Hvad ville ifølge en evolutionist være en „tragisk fejltagelse“?

27 Fysisk set passer den generelle definition af et pattedyr også på mennesket. Men en evolutionist har sagt: „Man kan ikke begå nogen mere tragisk fejltagelse end at betragte mennesket som ’kun et dyr’. Mennesket er enestående; det adskiller sig fra alle andre dyr i mange henseender, for eksempel ved taleevnen, traditioner, kultur og den meget længere periode hvori det vokser op og er under forældrenes omsorg.“15

28. Hvorfor indtager mennesket en særstilling på grund af sin hjerne?

28 Mennesket indtager en særstilling i forhold til alle andre skabninger på jorden på grund af sin hjerne. De oplysninger der rummes i hjernens 100 milliarder neuroner ville fylde omkring 20 millioner bind! Evnen til at tænke abstrakt og til at tale, adskiller mennesket fuldstændigt fra et hvilket som helst dyr, og evnen til at opsamle viden og bygge videre på den, er en af menneskets mest bemærkelsesværdige egenskaber. Brugen af opsamlet viden har sat menneskene i stand til at overgå alle andre livsformer på jorden — de er endda rejst til månen og tilbage igen. Som en videnskabsmand har sagt, er menneskehjernen „anderledes og uendeligt mere kompliceret end noget andet i det kendte univers“.16

29. Hvad viser at kløften mellem mennesker og dyr er den største af alle?

29 Noget som også gør kløften mellem mennesker og dyr til den største, er menneskenes moralske og åndelige begreber, der udspringer af sådanne egenskaber som kærlighed, retfærdighed, visdom, magt og barmhjertighed. Det er det der sigtes til i Første Mosebog, når der siges at menneskene er skabt ’i Guds billede’. Kløften mellem mennesket og dyrene er den absolut dybeste og bredeste af dem alle. — 1 Mosebog 1:26.

30. Hvad siger fossilernes vidnesbyrd i virkeligheden?

30 Der er således uhyre forskelle mellem livsformernes hovedgrupper. Mange strukturer, instinkter og egenskaber skiller dem fra hinanden. Er det rimeligt at tro at de kan være opstået ved en række slumpetræf? Som vi har set, støtter fossilmaterialet ikke dette syn. Vi finder ingen fossiler der slår bro over kløfterne. Det er som Hoyle og Wickramasinghe siger: „Mellemformer mangler i fossilmaterialet. Nu forstår vi hvorfor: Fordi der aldrig har været nogen mellemformer.“17 For den der har ører som hører, siger fossilernes vidnesbyrd klart: „Direkte skabelse.“

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 72]

Ingen fossile fisk viser hvordan paddernes bækken har udviklet sig

[Tekstcitat på side 81]

„Man kan ikke begå nogen mere tragisk fejltagelse end at betragte mennesket som ’kun et dyr’“

[Ramme/illustrationer på side 73]

Der er ingen led mellem livsformernes hovedgrupper. En videnskabsmand siger: „Fossilerne mangler på alle de vigtige steder“

[Illustrationer]

De formerer sig ’hver efter sin art’

Fisk

Padde

Krybdyr

Fugl

Pattedyr

Menneske

[Ramme/illustrationer på side 76]

Evolutionisterne siger: „Det kræver ikke større fantasi at forestille sig en fjer som et modificeret [krybdyr]skæl.“ Kendsgerningerne viser noget andet

[Illustrationer]

Papegøje

Paradisfugl

Påfugl

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Skaft

Stråler

Kroge

Bistråler

[Illustration på side 71]

„Fiskene springer lige ind i de fossilførende lag, tilsyneladende ingen steder fra“

[Illustrationer på side 72]

Rygraden hos fisk og frøer er meget forskellige

[Illustration på side 75]

Fuglene har „alle den absolutte Skabens utilfredsstillende Karakteristika“

[Illustrationer på side 78]

Ørnens øje virker som et teleskop, og sangfuglens øje som et forstørrelsesglas

[Illustration på side 79]

Archaeopteryx er ikke et mellemled mellem krybdyr og fugle

[Illustration på side 80]

Pattedyrene føder levende unger, og ungerne får mælk hos moderen

[Illustrationer på side 82]

„Mellemformer mangler i fossilmaterialet . . . Fordi der aldrig har været nogen mellemformer“

Fisk

Padde

Krybdyr

Fugl

Pattedyr

Menneske

[Diagram/illustrationer på side 74]

Paddernes æg har ingen skal, men et geléagtigt hylster

Krybdyrenes æg har en beskyttende skal

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tværsnit af skalbærende æg

skal

æggehvide

chorion

blomme

amnion

allantois

foster

luftkammer

æghinde