Kapitel 4

Kan livet være opstået ved et tilfælde?

1. (a) Hvad indrømmede Charles Darwin angående livets oprindelse? (b) Hvilken opfattelse har vore dages evolutionsteori genoplivet?

DA CHARLES DARWIN fremsatte sin udviklingsteori, vedgik han at livet oprindelig „af Skaberen“ kunne være „bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst“.¹ Men vore dages udviklingsteori undlader sædvanligvis at nævne en Skaber. I stedet er den gamle kasserede teori om at liv kan opstå spontant, blevet genoplivet i en lidt anden form.

2. (a) Hvordan blev en tidligere teori om spontan tilblivelse tilbagevist? (b) Hvad påstår evolutionisterne, selv om de indrømmer at livet ikke opstår spontant i dag?

² Troen på en form for spontan tilblivelse kan spores flere hundrede år tilbage. I 1600-tallet blev teorien endog hyldet af ansete videnskabsmænd som Francis Bacon og William Harvey. Men i løbet af 1800-tallet så det ud til at Louis Pasteur og andre videnskabsmænd gav den dødsstødet, idet de ved forsøg påviste at liv udelukkende kommer af tidligere liv. Ikke desto mindre forudsætter evolutionsteorien at mikroskopiske livsformer på en eller anden måde for længe siden må være opstået spontant af livløst stof.

En ny form for spontan tilblivelse

3, 4. (a) Hvordan er livets opståen blevet skitseret? (b) Hvad fastholder evolutionisterne, til trods for det usandsynlige i at livet kan være opstået ved et tilfælde?

³ En teori angående livets opståen skitseres i bogen Det selviske gen af Richard Dawkins. Han forestiller sig at jorden i begyndelsen havde en atmosfære som bestod af kuldioxid, metan, ammoniak og vand. Ved  tilførsel af energi fra sollyset, og måske fra lyn og vulkanudbrud, blev der af disse simple forbindelser dannet aminosyrer. Efterhånden samlede forskellige slags aminosyrer sig i havet, og de indgik forbindelser sådan at der blev dannet proteinlignende stoffer. Med tiden blev havene til en ’organisk ursuppe’, som dog fortsat var uden liv.

⁴ Derefter, siger Dawkins, „blev der ved et tilfælde dannet et helt ekstraordinært molekyle“ — et molekyle der havde evnen til at fremstille kopier af sig selv. Skønt han indrømmer at det var højst usandsynligt at noget sådant kunne ske ved et tilfælde, hævder han at det må være sket. Ensartede molekyler klumpede sig sammen, og derefter — igen ved et højst usandsynligt tilfælde — dannede de ved hjælp af andre proteinmolekyler en beskyttende mur omkring sig i form af en membran. På denne måde, siges det, dannede den første levende celle sig selv.²

5. Hvordan bliver spørgsmålet om livets opståen som regel behandlet i bøger og tidsskrifter, men hvad siger en videnskabsmand?

⁵ Når man har læst dette, begynder man så småt at forstå den bemærkning Dawkins kommer med i forordet til sin bog: „Denne bog bør næsten læses, som om det var science-fiction.“³ Undersøger man emnet nøjere, vil man imidlertid opdage at Dawkins ikke er alene om at give en sådan fremstilling. De fleste andre bøger om udviklingslæren springer også let og elegant hen over det uhyre problem det er at forklare hvordan livet er opstået af livløst stof. Derfor kunne professor William Thorpe ved Cambridge-universitetets zoologiske afdeling sige til nogle kolleger: „Alle de løse spekulationer og letkøbte redegørelser angående livets oprindelse der er blevet offentliggjort inden for de sidste ti-femten år, har vist sig at være alt for naive og at have meget ringe vægt. Det ser faktisk ud til at problemet er længere fra en løsning nu end det nogen sinde har været.“⁴

6. Hvad viser den voksende kundskabsmængde?

⁶ Den eksplosive øgning af kundskabsmængden i de senere år har kun tjent til at udvide kløften  mellem livløst stof og levende organismer. Det har vist sig at selv de ældste encellede organismer man kender, er ufatteligt komplicerede. „Problemet for biologien er at nå tilbage til en simpel begyndelse,“ siger astronomerne Fred Hoyle og Chandra Wickramasinghe. „Fossile rester af tidligere livsformer som er fundet i klippelagene, vidner ikke om nogen simpel begyndelse. . . . så udviklingsteorien mangler et ordentligt fundament.“⁵ Og jo større viden vi får, des vanskeligere bliver det at forklare hvordan mikroskopiske livsformer, der er så ufatteligt komplicerede, kan være opstået ved et tilfælde.

7. Hvilket forløb hævdes at have ført frem til livets opståen?

⁷ De vigtigste trin frem mod livets opståen, sådan som evolutionsteorien fremstiller dem, er (1) tilstedeværelsen af den rette uratmosfære og (2) i havene en koncentreret organisk ursuppe af „simple“ molekyler som er en forudsætning for liv. (3) Af disse dannes proteiner og nukleotider (komplekse kemiske forbindelser) der (4) indgår forbindelser og får en membran, og derefter (5) udvikler en genetisk kode og begynder at reproducere sig selv. Er dette udviklingsforløb i overensstemmelse med de fakta vi har i dag?

Uratmosfæren

8. Hvad er ikke lykkedes, hverken ved et kendt forsøg af Stanley Miller eller ved senere forsøg?

⁸ I 1953 sendte Stanley Miller en elektrisk gnist gennem en „atmosfære“ af brint, metan, ammoniak og vanddamp. Derved blev der dannet nogle af de mange aminosyrer som findes og som er proteinernes byggesten. Men der blev kun dannet 4 af de 20 aminosyrer der er nødvendige for livets eksistens. Over 30 år senere var videnskaben stadig ikke i stand til ved forsøg at frembringe alle de 20 nødvendige aminosyrer under forhold der kunne anses for at være antagelige.

9, 10. (a) Hvordan tror nogle at jordens uratmosfære var sammensat? (b) Hvilket dilemma står evolutionisterne over for, og hvor meget ved vi om jordens uratmosfære?

⁹ Miller gik ud fra at jordens uratmosfære svarede til den der fandtes i hans forsøgskolbe. Hvorfor?  Han og en medarbejder sagde senere: „En syntese af biologisk interesse finder kun sted under reducerende forhold [når der ikke er nogen fri ilt til stede].“⁶ Andre evolutionister har imidlertid teorier om at der var ilt i uratmosfæren. Hitching forklarer dilemmaet således: „Hvis luften indeholdt ilt, ville den første aminosyre aldrig være blevet dannet; uden ilt ville den være blevet ødelagt af kosmiske stråler.“⁷

¹⁰ Sagen er at ethvert forsøg på at fastslå hvordan jordens uratmosfære var, kun kan bygge på antagelser eller gætterier. Ingen ved det med sikkerhed.

Ville der opstå en „organisk ursuppe“?

11. (a) Hvorfor er det usandsynligt at der ville opstå en „organisk ursuppe“ i havet? (b) Hvordan lykkedes det Miller at redde de få aminosyrer der blev dannet ved hans forsøg?

¹¹ Hvor sandsynligt er det at de aminosyrer der antages at være opstået i atmosfæren, derefter ville dale ned og danne en „organisk ursuppe“ i havene? Det er slet ikke sandsynligt. Den samme energi som spaltede de simple forbindelser i atmosfæren, ville endnu hurtigere nedbryde eventuelle komplekse aminosyrer som opstod. Da Miller udførte sit forsøg med at sende en elektrisk gnist gennem en „atmosfære“, reddede han interessant nok kun de fire aminosyrer der opstod, fordi han fjernede dem fra gnistens område. Havde han ladet dem blive dér, ville gnisten have nedbrudt dem.

12. Hvad ville der ske med aminosyrerne, selv om nogle af dem nåede ned i havet?

¹² Men lad os blot antage at nogle aminosyrer på en eller anden måde nåede ned i havene og blev beskyttet mod den ødelæggende ultraviolette stråling i atmosfæren. Hvad så? Hitching forklarer: „Under vandoverfladen ville der ikke være energi nok til at igangsætte yderligere kemiske reaktioner; vand hæmmer i alle tilfælde væksten af mere komplekse molekyler.“⁸

13. Hvad måtte aminosyrer i vand gøre hvis de skulle danne proteiner, men hvilken anden fare ville de så befinde sig i?

¹³ Når aminosyrerne var kommet ned i vandet måtte de altså op af det for at kunne danne større  molekyler og udvikle sig til proteiner, som er en forudsætning for at der kunne opstå liv. Men når de kom op af vandet, befandt de sig igen i det ødelæggende ultraviolette lys! „Med andre ord,“ siger Hitching, „er den teoretiske chance for at komme igennem selv dette første og relativt lette stadium af livets udvikling [aminosyrernes tilblivelse] minimal.“⁹

14. Hvad er altså et af de mest hårdnakkede problemer evolutionisterne står over for?

¹⁴ Selv om det almindeligvis hævdes at livet opstod spontant i havene, virker vand faktisk hæmmende på de kemiske processer der skulle til. Kemikeren Richard Dickerson forklarer: „Det er derfor vanskeligt at se hvordan der kan være foregået en polymerisation [den proces at mindre molekyler forenes til større molekyler] i urhavets akvatiske miljø, eftersom vandets tilstedeværelse fremmer depolymerisation [opspaltning af større molekyler til mindre molekyler] fremfor polymerisation.“¹⁰ Biokemikeren George Wald er enig i dette, idet han siger: „Spontan opløsning er langt mere sandsynlig, og vil følgelig foregå langt hurtigere, end spontan syntese.“ Der ville med andre ord slet ikke blive dannet nogen opkoncentreret organisk ursuppe! Wald mener at dette er „det mest hårdnakkede problem vi [evolutionister] står over for“.¹¹

15, 16. Hvilket alvorligt problem støder vi på hvis de livsnødvendige proteiner skulle dannes af aminosyrer i den organiske ursuppe man forestiller sig?

¹⁵ Evolutionisterne står dog også over for et andet hårdnakket problem. Husk at der er over 100 aminosyrer,  men kun 20 af dem indgår i de proteiner der findes i levende organismer. Desuden forekommer de i to udgaver: Nogle aminosyremolekyler er „højredrejende“, og andre er „venstredrejende“. Hvis de blev dannet ved et tilfælde, sådan som det ifølge teorien skal være sket i den organiske ursuppe, ville halvdelen højst sandsynligt blive højredrejende og halvdelen venstredrejende. Og man kender endnu ikke nogen grund til at den ene eller den anden form skulle blive foretrukket i livsformerne. Men alle de 20 aminosyrer der indgår i de livsnødvendige proteiner, er venstredrejende!

¹⁶ Hvordan skulle så netop de rette aminosyrer, og ikke andre, kunne forenes i suppen ved et tilfælde? Fysikeren J. D. Bernal erkender: „Det må indrømmes at dette . . . fortsat er noget af det der er vanskeligst at forklare ved de levende strukturer.“ Han slutter: „Vi bliver muligvis aldrig i stand til at forklare det.“¹²

Sandsynlighed og spontan dannelse af proteiner

17. Hvilken sammenligning viser hvor omfattende problemet er?

¹⁷ Hvor stor er chancen for at de rigtige aminosyrer tilfældigt ville samles og danne et protein? Det kan sammenlignes med det at man har en stor bunke bønner med lige mange røde og hvide bønner af over 100 forskellige varieteter blandet mellem hinanden. Hvad ville man få hvis man stak en skovl ind i bunken? For at få de bønner der kan sammenlignes med de grundlæggende bestanddele af et protein, måtte man kun få røde bønner med på skovlen — ingen hvide i det hele taget! Skovlen måtte også kun indeholde 20 varieteter af de røde bønner, og hver af dem måtte ligge på sin i forvejen bestemte plads på skovlen. Hvis bare ét af disse krav i proteinernes verden ikke var opfyldt, ville det protein der blev dannet, ikke fungere rigtigt. Ville man få den rette kombination af bønner ved at rode rundt i bunken og tage den ene skovlfuld bønner efter den anden? Nej. Hvordan skulle det så være sket i den hypotetiske organiske ursuppe?

18. Hvor realistisk er det at antage at selv et simpelt proteinmolekyle ville blive dannet ved et tilfælde?

 ¹⁸ Proteinerne i levende organismer har meget komplicerede molekyler. Men hvor stor er sandsynligheden for at selv et forholdsvis simpelt proteinmolekyle ville blive dannet ved et tilfælde i en organisk ursuppe? Evolutionisterne erkender at sandsynligheden kun er 1 til 10¹¹³ (et 1-tal efterfulgt af 113 nuller). Men når sandsynligheden for at noget vil ske er mindre end 1 til blot 10⁵⁰, plejer matematikere at betragte det som noget der ikke vil ske. En idé om hvor usandsynligt det er, får vi når vi hører at 10¹¹³ er mere end det anslåede antal atomer i hele universet!

19. Hvor stor er sandsynligheden for at de enzymer der behøves i en levende celle, ville opstå ved et tilfælde?

¹⁹ Nogle proteiner tjener som byggematerialer, og andre som enzymer. De sidstnævnte fremskynder kemiske reaktioner i cellen, og uden dem ville cellen dø. For at opretholde cellens virksomhed kræves der ikke mindre end 2000 enzymer. Hvor stor er sandsynligheden for at alle disse kunne opstå ved et tilfælde? Som 1 til 10^40.000! „En så forsvindende lille sandsynlighed at det ikke engang ville ske om så hele universet bestod af organisk ursuppe,“ hævder Hoyle. Han tilføjer: „Hvis man ikke er forudindtaget, enten som følge af social tro eller som følge af en videnskabelig skoling i den overbevisning at livet er opstået [spontant] på jorden, fjerner dette enkle regnestykke ethvert grundlag for denne opfattelse.“¹³

20. Hvorfor gør den membran som cellen behøver, problemet større?

²⁰ Men sandsynligheden er faktisk endnu mindre end dette. Cellen må være omgivet af en hinde eller membran. Men denne membran, som består af sukkerstoffer, proteiner og fedtmolekyler, er yderst kompliceret. Som evolutionisten Leslie Orgel skriver: „Cellemembraner i vore dage har blandt andet kanaler og pumper som kontrollerer indstrømningen og udstrømningen af næringsstoffer, affaldsprodukter,  metal-ioner og andet. Disse specialiserede kanaler indbefatter højt specialiserede proteiner, molekyler som ikke kan have været til stede ved begyndelsen af livets udvikling.“¹⁴

Den bemærkelsesværdige genetiske kode

21. Hvor stor er sandsynligheden for at de histoner der indgår i det genetiske materiale, er blevet til af sig selv?

²¹ Langt vanskeligere at frembringe end noget af det foregående er nukleotiderne, som udgør byggestenene i den genetiske kode i DNA’et. I det genetiske materiale indgår også et antal histoner (specielle proteiner som menes at have betydning for reguleringen af genaktiviteten). Sandsynligheden for at selv den simpleste af disse histoner kunne dannes tilfældigt, siges at være 1 til 20¹⁰⁰ — igen et kæmpemæssigt tal som er „større end det samlede antal atomer i alle de stjerner og galakser der kan ses ved hjælp af de største astronomiske teleskoper“.¹⁵

22. (a) Hvordan er den gamle gåde om ’hønen eller ægget’ aktuel i forbindelse med proteinerne og DNA’et? (b) Hvilken løsning kommer en evolutionist med? Er det en rimelig løsning?

²² Men et endnu større problem for udviklingsteorien er dannelsen af den fuldstændige genetiske kode — som er en forudsætning for at cellerne kan reproducere sig selv. Den gamle gåde om ’hønen eller ægget’ bliver atter aktuel. Hitching siger: „Proteiner er afhængige af DNA for at kunne dannes. Men DNA’et kan ikke dannes uden at der i forvejen er proteiner.“¹⁶ Dette skaber et paradoks som kemikeren Richard E. Dickerson peger på: „Hvad kom  først,“ proteinet eller DNA’et? Han hævder: „Svaret må være: ’De udviklede sig sideløbende.’“¹⁷ Han siger i virkeligheden at ’hønen’ og ’ægget’ må have udviklet sig samtidig, sådan at ingen af dem kom først. Lyder det rimeligt? En skribent der behandler naturvidenskabelige emner opsummerer det på denne måde: „Dannelsen af den genetiske kode udgør et vældigt høne-eller-æg-problem som for tiden er højst omstridt.“¹⁸

23. Hvad siger andre forskere om den genetiske mekanisme?

²³ Dickerson kommer også med denne interessante udtalelse: „Udviklingen af den genetiske mekanisme er det trin vi ikke har nogen laboratoriemodeller af; følgelig kan man spekulere i det uendelige, uden at være bundet af ubehagelige kendsgerninger.“¹⁹ Leslie Orgel betegner den genetiske kodes eksistens som „det absolut vanskeligste problem der knytter sig til spørgsmålet om livets opståen“.²⁰ Og Francis Crick drager denne konklusion: „Til trods for at den genetiske kode nærmest er universel, er den mekanisme der skal til for at rumme den, alt for kompleks til at den kan være opstået med ét slag.“²¹

24. Hvad er der at sige om naturlig udvælgelse og den første celle der kunne reproducere sig selv?

²⁴ Evolutionisterne forsøger at udelukke at det umulige behøver at være sket „med ét slag“ ved at forklare at der er foregået en gradvis proces, så den naturlige udvælgelse har kunnet udføre arbejdet lidt efter lidt. Men før den genetiske kode fandtes så cellerne kunne begynde at reproducere sig selv, ville der ikke være noget som den naturlige udvælgelse kunne vælge.

Den forbløffende fotosyntese

25. Hvilken proces forudsætter udviklingslæren at en simpel celle satte i gang af sig selv?

²⁵ Nu opstår der så en ny forhindring for evolutionsteorien. Et eller andet sted undervejs måtte den primitive celle opfinde noget der revolutionerede livet på jorden — fotosyntesen. Denne proces, hvorved planterne optager kuldioxid og afgiver ilt, forstås endnu ikke fuldt ud af videnskaben.  Den er, som biologen F. W. Went siger, „en proces, som ingen endnu har været i stand til at eftergøre ved forsøg“.²² Og dog tror nogle at en lille simpel celle har sat den i gang ved et tilfælde.

26. Hvilken revolutionerende forandring forårsagede denne proces?

²⁶ Fotosyntesen omdannede en atmosfære der ikke indeholdt fri ilt, til en atmosfære hvor hvert femte molekyle er et iltmolekyle. Resultatet var at dyr kunne leve og trække vejret, og at der kunne dannes et ozonlag som beskytter alt liv mod ødelæggende ultraviolet stråling. Kan denne betydningsfulde række forhold forklares ved rene tilfældigheder?

Står der en intelligens bag?

27. Hvad har bevismaterialet fået nogle evolutionister til at gøre?

²⁷ Konfronteret med den uendelig ringe sandsynlighed for at en levende celle kan være opstået ved et tilfælde, føler nogle evolutionister sig tvunget til at melde pas. Forfatterne af bogen Evolution From Space (Hoyle og Wickramasinghe) giver således op og siger: „Disse spørgsmål er for komplicerede til at man kan udtrykke dem i tal.“ De tilføjer: „Der er ingen muligheder . . . for bare at løse problemet med en større og bedre organisk ursuppe, sådan som vi selv håbede for et år eller to siden. De tal vi har udregnet i det foregående er stort set lige så uacceptable for en suppe der omfatter hele universet som for en der blot inddrager jorden.“²³

28. (a) Hvad er sandsynligvis grunden til at de fleste evolutionister ikke vil anerkende at der må stå en intelligens bag? (b) Hvad kan ifølge evolutionister som tror på behovet for en højere intelligens, ikke være kilden til denne intelligens?

 ²⁸ Forfatterne erkender derfor at en intelligens på en eller anden måde må have stået bag livets tilblivelse, og de siger videre: „En sådan teori er så indlysende at man kan undre sig over at den ikke er alment accepteret som selvindlysende. Grundene hertil er psykologiske snarere end videnskabelige.“²⁴ Som iagttager kan man altså drage den slutning at en ’psykologisk’ barriere er den eneste plausible forklaring på at de fleste evolutionister holder fast ved at livet må være opstået ved et tilfælde og afviser enhver tanke om „plan eller formål eller målrettethed“,²⁵ som Dawkins udtrykker det. Selv Hoyle og Wickramasinghe, som erkender at der må være en intelligens, siger at de ikke tror at der står en personlig Skaber bag.²⁶ De mener at der må stå intelligens bag, men de kan ikke acceptere at det skulle være en Skaber. Virker det ikke selvmodsigende?

Er det videnskabeligt?

29. Hvad går den videnskabelige metode ud på?

²⁹ Hvis det skal anerkendes som en videnskabelig kendsgerning at livet er opstået spontant, må det kunne fastslås ved hjælp af den videnskabelige metode. Denne metode er blevet beskrevet således: Iagttag hvad der sker; opstil på grundlag af disse iagttagelser en teori om hvordan det kan forholde sig; efterprøv teorien ved yderligere iagttagelser og ved forsøg; og læg mærke til om de forudsigelser der bygger på teorien, holder stik.

30. Hvordan er det gået når man har forsøgt at anvende den videnskabelige metode på teorien om spontan tilblivelse?

³⁰ Ved forsøg på at anvende den videnskabelige metode har det ikke været muligt at iagttage at liv opstod spontant. Der er ingen beviser for at det sker nu, og der var selvsagt ingen mennesker til stede som iagttagere dengang evolutionisterne siger at det fandt sted. Ingen teori om dette er blevet bekræftet ved iagttagelse. Ingen har kunnet eftergøre det ved  forsøg i laboratorier. Forudsigelser på grundlag af teorien er ikke gået i opfyldelse. Når det er så åbenbart at den videnskabelige metode giver et negativt resultat, er det da videnskabeligt at ophøje teorien til kendsgerning?

31. Hvilke modstridende opfattelser giver en videnskabsmand udtryk for?

³¹ På den anden side er der rigeligt med beviser som støtter den konklusion at liv ikke kan opstå spontant af livløst stof. Professor Wald ved Harvard-universitetet erkender: „Man behøver blot at tænke på hvor meget den spontane opståen af en levende organisme omfatter, for at nå til den slutning at det er umuligt.“ Men hvad tror denne fortaler for udviklingslæren selv? Han svarer: „Men alligevel, vi er her jo — som følge af spontan opståen, tror jeg.“²⁷ Lyder det som objektiv videnskab?

32. Hvordan indrømmer selv evolutionister at denne måde at ræsonnere på er uvidenskabelig?

³² Den engelske biolog Joseph Henry Woodger betegner en sådan måde at ræsonnere på som „ren og skær dogmatisme — man påstår at det man gerne vil tro, også virkelig er sket“.²⁸ Hvordan har videnskabsmænd fået sig selv til at gå med til en så åbenbar krænkelse af den videnskabelige metode? Den velkendte evolutionist Loren Eiseley indrømmer: „Efter at have irettesat teologerne fordi de stolede på myter og mirakler, kom videnskaben selv i den ikke så misundelsesværdige situation at den blev nødt til at fremstille sin egen mytologi: nemlig den antagelse at det der efter langvarige bestræbelser ikke kunne bevises at finde sted i vor tid, det havde virkelig fundet sted i en meget fjern fortid.“²⁹

33. Hvilken slutning må vi på baggrund af det foregående drage angående teorien om spontan tilblivelse og anvendelsen af den videnskabelige metode?

³³ Ud fra beviserne er det tydeligt at teorien om livets spontane tilblivelse snarere hører hjemme i fantasiens verden end i virkelighedens. Mange af teoriens fortalere har åbenbart forladt den videnskabelige metode i disse sager for at kunne tro det de ønsker at tro. Selv om sandsynligheden for at livet kan være opstået ved et tilfælde er uendelig lille,  møder vi en urokkelig dogmatisme, og ikke den forsigtighed som den videnskabelige metode sædvanligvis tilskynder til.

Godtages ikke af alle videnskabsmænd

34. (a) Hvilken holdning har den fysiker der nævnes her? (b) Hvordan beskriver han udviklingslæren, og hvad siger han om mange videnskabsmænd?

³⁴ Men det er ikke alle videnskabsmænd der udelukker alternativet. I erkendelse af hvor meget der taler imod at livet skulle være opstået spontant, siger fysikeren H. S. Lipson for eksempel: „Den eneste acceptable forklaring er skabelse. Jeg ved at  dette ord er bandlyst for fysikere, som det også er for mig, men vi må ikke afvise en teori vi ikke bryder os om, hvis bevismaterialet fra vore forsøg støtter den.“ Han siger videre at efter udgivelsen af Darwins bog Arternes Oprindelse „blev udviklingslæren på en måde en videnskabelig religion; praktisk talt alle videnskabsmænd har godtaget den, og mange er villige til at ’tilpasse’ deres iagttagelser for at få dem til at stemme med den“.³⁰ En sørgelig men sand bemærkning.

35. (a) Hvilken opfattelse har en professor med smerte måttet skille sig af med? (b) Hvordan beskriver han sandsynligheden for at livet har udviklet sig ved et tilfælde?

³⁵ Chandra Wickramasinghe, der er professor ved University College i Cardiff, siger: „Allerede da jeg begyndte min uddannelse, blev jeg grundigt hjernevasket til at tro at videnskab ikke kan forenes med nogen former for tro på en direkte skabelse. Denne opfattelse måtte jeg med stor smerte skille mig af med. Jeg bryder mig ikke om denne situation, den sindstilstand jeg nu befinder mig i. Men der findes ingen anden logisk forklaring. . . . At livet skulle være opstået ved en kemisk tilfældighed på jorden er som at lede efter et bestemt sandskorn på alle sandstrandene på samtlige planeter i hele universet — og finde det.“ Det er med andre ord umuligt at livet kan være opstået ved en tilfældig kemisk forbindelse. Wickramasinghe slutter derfor: „Vi kan ikke forstå den præcise måde livets kemiske stoffer er ordnet på, medmindre vi regner med skabelsesakter i kosmisk målestok.“³¹

36. Hvad siger Robert Jastrow?

³⁶ Som astronomen Robert Jastrow siger: „Forskerne har ikke noget bevis for at livet ikke er blevet til ved en skabelsesakt.“³²

37. Hvilket spørgsmål opstår nu, og hvor får vi dette spørgsmål besvaret?

³⁷ Men lad os blot gå med til at den levende celle alligevel på en eller anden måde er opstået af sig selv. Er der så nogen beviser for at den har udviklet sig til alle de skabninger der har levet på jorden? Svaret findes i fossilerne, og i det næste kapitel vil vi komme ind på hvad de fortæller.

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 44]

„Proteiner er afhængige af DNA for at kunne dannes. Men DNA’et kan ikke dannes uden at der i forvejen er proteiner“

[Tekstcitat på side 45]

„Dannelsen af den genetiske kode udgør et vældigt høne-eller-æg-problem som for tiden er højst omstridt“

[Tekstcitat på side 46]

Den genetiske kode: „det absolut vanskeligste problem der knytter sig til spørgsmålet om livets opståen“

[Tekstcitat på side 47]

Ved fotosyntesen bruger planterne sollys, kuldioxid, vand og mineraler til at fremstille ilt og næringsstoffer. Kan en simpel celle have opfundet alt dette?

[Tekstcitat på side 50]

Nogle forskere siger i realiteten: ’Der må stå intelligens bag, men at det skulle være en Skaber er uacceptabelt’

[Tekstcitat på side 53]

En forsker indrømmer: „Den eneste acceptable forklaring er skabelse“

[Tekstcitat på side 53]

Jastrow: „Forskerne har ikke noget bevis for at livet ikke er blevet til ved en skabelsesakt“

 [Ramme/illustration på side 48, 49]

Den utrolige celle

En levende celle er uhyre kompliceret. Biologen Francis Crick forsøger at give en enkel fremstilling af hvordan den fungerer, men til sidst erkender han at han ikke kan komme ind på alle dens komplicerede funktioner, „for den er så kompliceret at læseren ikke bør forsøge at give sig i kast med alle detaljerne“.^a

Hvis de instruktioner der findes i cellens DNA „blev skrevet ned, ville de fylde 1000 bøger på hver 600 sider,“ forklarer tidsskriftet National Geographic. „Hver celle er en hel verden bestående af ikke mindre end 200 billioner bitte små atomgrupper kaldet molekyler. . . . Hvis vore 46 kromosom-’tråde’ blev knyttet sammen, ville de måle over 1,8 meter. Og den kerne der indeholder dem, er kun omkring 0,01 millimeter i diameter.“^b

Bladet Newsweek bruger en illustration for at give et indtryk af cellens funktioner: „Hver eneste af disse 100 billioner celler fungerer som en befæstet by. Kraftværker frembringer cellens energi. Fabrikker fremstiller proteiner, livsvigtige kemiske produkter. Gennem et vidt forgrenet transportnet af kanaler føres bestemte kemiske stoffer rundt i cellen og ud af cellen. Vagtposter ved bymuren fører kontrol med varer der eksporteres eller importeres, og overvåger omverdenen for at se om der skulle være fare på færde. Veldisciplinerede biologiske tropper står rede til at tage sig af ubudne gæster. En central regeringsbygning, cellens genetiske hovedsæde, opretholder lov og orden.“^c

Da den moderne udviklingsteori blev fremsat, havde videnskaben ingen idé om hvor utrolig kompliceret en levende celle er. På modstående side ses nogle af delene i en typisk celle — alt sammen pakket ind i en beholder med en diameter på kun 0,025 millimeter.

CELLEMEMBRAN

Den hinde der kontrollerer hvad der går ind i cellen og ud af den

RIBOSOMER

Partikler hvorpå aminosyrer bliver knyttet sammen til proteiner

KERNE

Omsluttet af en dobbelt membran. Det kontrolcenter der styrer cellens funktioner

KROMOSOMER

Indeholder DNA’et, cellens genetiske arbejdstegning

KERNELEGEME (NUKLEOLUS)

Det sted hvor ribosomerne bliver samlet

ENDOPLASMATISK RETICULUM

Et membransystem der oplagrer eller transporterer de proteiner der fremstilles af de ribosomer der er hæftet på det (nogle ribosomer flyder frit omkring i cellen)

MITOKONDRIER

Produktionscentrer for ATP, de molekyler der forsyner cellen med energi

GOLGI-APPARAT

En gruppe flade hulrum dannet af membraner; pakker og distribuerer proteiner som cellen fremstiller

CENTRIOLER

Ligger nær kernen og spiller en rolle under celledelingen

[Illustration]

Er dine 100.000.000.000.000 celler blevet til ved et tilfælde?

[Ramme på side 52]

Evolutionister før og nu udtaler sig om livets opståen

„Hypotesen om at livet har udviklet sig af uorganisk stof er den dag i dag fortsat en trossag.“ — Matematikeren J. W. N. Sullivan^d

„Sandsynligheden for, at livet skulle være opstået ved en tilfældighed, kan sammenlignes med sandsynligheden for, at et bindstærkt leksikon skulle blive resultatet af en eksplosion i et bogtrykkeri.“ — Biologen Edwin Conklin^e

„Man behøver blot at tænke på hvor meget den spontane opståen af en levende organisme omfatter, for at nå til den slutning at det er umuligt.“ — Biokemikeren George Wald^f

„Et ærligt menneske som sidder inde med al den viden vi i dag har adgang til, kan ikke sige andet end at livets opståen i en vis forstand i øjeblikket ser ud til at være nærmest et mirakel.“ — Biologen Francis Crick^g

„Hvis man ikke er forudindtaget, enten som følge af social tro eller som følge af en videnskabelig skoling i den overbevisning at livet er opstået [spontant] på jorden, fjerner dette enkle regnestykke [udregningen af den matematiske sandsynlighed for at det kunne ske] ethvert grundlag for denne opfattelse.“ — Astronomerne Fred Hoyle og N. C. Wickramasinghe^h

[Ramme/illustrationer på side 47]

Mennesker og dyr indånder ilt og udånder kuldioxid. Planter indtager kuldioxid og afgiver ilt

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Lys

Ilt

Vanddamp

Kuldioxid

[Illustration på side 40]

Ingen større bygning kan blive stående uden fundament. „Udviklingsteorien mangler et ordentligt fundament,“ siger to videnskabsmænd

[Illustration på side 42]

Alle røde, alle den rette varietet, og alle på deres i forvejen bestemte plads — ved et tilfælde?

[Illustration på side 43]

Højredrejende molekyler forholder sig til venstredrejende som en højrehånd til en venstrehånd. Men i levende organismer findes kun venstredrejende aminosyrer: „Vi bliver muligvis aldrig i stand til at forklare det“

[Illustrationer på side 45]

Hvad kom først?