Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Havila

Havila

(Haviʹla) [sand[område]].

1. Et land der omkransedes af floden Pisjon, en af de fire hovedstrømme som floden fra Eden delte sig i. Det betegnes endvidere som et land hvor der fandtes godt guld samt bdelliumharpiks og onykssten. (1Mo 2:10-12) Eftersom Pisjonfloden ikke længere kan identificeres, kan det heller ikke siges med sikkerhed hvor landet Havila lå. (Se PISJON.) Beskrivelsen af dets naturrigdomme tyder efter nogles opfattelse på en arabisk lokalitet, og landet forbindes ofte med et område i Arabien. På grundlag af Bibelens ord „hele landet Havila“ har J. Simons fremsat den teori at udtrykket „Havila“ omfatter hele den arabiske halvø, om end man vanskeligt kan forestille sig hvordan Pisjonfloden kunne have ’løbet rundt’ om dette område. — The Geographical and Topographical Texts of the Old Testament, Leiden 1959, s. 40, 41.

2. Ifølge 1 Mosebog 25:18 tog ismaelitterne bolig „fra Havila, nær Sjur, som ligger foran Ægypten, indtil Assyrien“. Det betyder at Havila må have strakt sig helt til eller ligget i nærheden af Sinajhalvøen, hvor Sjurs Ørken sandsynligvis lå. (Se SJUR.) Skriftstedet viser således at de ismaelitiske nomader drog omkring i et område der gik fra Sinajhalvøen, gennem Nordarabien, til Mesopotamien. Omtrent samme beliggenhed fremgår af udtalelsen om at kong Saul slog amalekitterne „fra Havila helt til Sjur, som ligger op til Ægypten“. (1Sa 15:7) Her sigter Havila åbenbart til en del (muligvis det nordvestlige hjørne) af Den Arabiske Halvø som den ene ende af det område amalekitterne boede i, mens Sjurs Ørken på Sinajhalvøen udgjorde den anden ende, eller, som det udtrykkes i The Interpreter’s Dictionary of the Bible, „fra ørkenen i det indre af Najd i Nordarabien til området nord for nutidens Suez i Ægypten“. (Redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 1, s. 101) Det ser således ud til at Havila i det mindste omfattede den nordvestlige del af Den Arabiske Halvø og måske et langt større område.

3. En søn af Kams søn Kusj. (1Mo 10:6, 7) Mange forskere mener at navnet Havila i denne sammenhæng også sigter til et område, og navnet kan meget vel være blevet brugt om det område hvor efterkommerne af denne søn af Kusj bosatte sig. Eftersom de fleste af Kusj’ efterkommere øjensynlig udvandrede til Afrika og Arabien efter sprogforvirringen ved Babel (1Mo 11:9), er det en udbredt antagelse at kusjitten Havilas efterkommere skal forbindes med det område der i gamle sabæiske indskrifter kaldes Haulan. Dette område lå på Arabiens sydvestkyst, nord for nutidens Yemen. Desuden er den teori blevet fremsat at nogle der tilhørte denne stamme, i tidens løb drog over Det Røde Hav til det område i Afrika der nu kaldes Djibouti og Somalia. Navnet Havila kan i så fald være bevaret i det nutidige Aualis. (A Dictionary of the Bible, redigeret af J. Hastings, 1903, bd. II, s. 311) Det er også muligt at udvandringen foregik i den modsatte retning, fra Afrika til Arabien. Den del af Det Røde Hav, kaldet Bab el-Mandeb, der adskiller Arabien fra Djibouti i Afrika, er kun omkring 32 km bred.

4. En søn af Joktan og en efterkommer af Sem gennem Arpaksjad. (1Mo 10:22-29) Navnene på visse andre af Joktans sønner, som for eksempel Hazarmavet og Ofir, er tydeligvis forbundet med nogle områder i det sydlige Arabien. Det er derfor sandsynligt at semitten Havila og hans efterkommere også bosatte sig i Arabien, men ikke nødvendigvis i den sydlige del. Nogle mener at han bosatte sig i det samme område som kusjitten Havila, men navnesammenfaldet alene er næppe grundlag nok til at antage at de, til trods for at de har forskellig etnisk baggrund, drog til det samme område. Der kan ikke føres afgørende beviser for at kusjitten Havila skal forbindes med det område i Sydvestarabien der er kendt som Haulan (nævnt under nr. 3), og derfor skal Haulan måske i stedet forbindes med semitten Havila. Dog synes Haulans tilknytning til Afrika og dets beliggenhed nær Ætiopien (Kusj’ land) at tale for en forbindelse med kusjitten Havila. På baggrund heraf synes det sandsynligt at den Havila der nedstammede fra Sem, bosatte sig i et område længere mod nord i Arabien og således måske har givet navn til det land der er omtalt under nr. 1.