Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Nso utọ eton̄wed ye mmọn̄n̄wed ke ẹkesikama ẹwet n̄kpọ ke eyo Bible?

Ke utịt utịt ọyọhọ leta ita oro apostle John ewetde, enye ọkọdọhọ ete: “Mma nnyene ediwak n̄kpọ ndiwet nnọ fi, edi nyomke ndisụk nda mmọn̄n̄wed ye eton̄wed n̄wet.” Ikọ John ọwọrọ ke enye ikoyomke ndikama aba “obubịt [mmọn̄n̄wed] ye ọkpọ nnyanyan̄a” n̄wet n̄kpọ.—3 John 13, The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures.

Ọkpọ nyanyan̄a ke mme scribe ẹkesida ẹnam eton̄wed. Mmọ ẹma ẹsitịn̄ enyịn ẹsọi enye ọsọbọ man ẹkama ẹwet n̄kpọ. Ẹma ẹsifiak ẹda n̄kpọ ẹban ọkpọ nnyanyan̄a oro. Enye ekebiet eton̄wed oro ẹkamade mfịn.

Ẹkesibuak mbụrubiom m̀mê n̄kan̄ utuenikan̄ ye itai ẹnam mmọn̄n̄wed, ndien itai ekesinam enye ọsọn̄ eyịre ke n̄kpọ. Ke ini ẹdepde mmọn̄n̄wed emi ẹdi, ẹma ẹsisịn mmọn̄ ẹbuak enye mbemiso ẹdade ẹwet n̄kpọ. Ikesisọn̄ke ndisọhi mmọn̄n̄wed emi mfep ke n̄wed ikpa ke ini ẹdade enye ẹwet n̄kpọ. Ntre, ke ini mme scribe ẹwetde n̄kpọ ẹdue, mmọ ẹma ẹsinyịni kusa ke mmọn̄ ẹda ẹsọhi ndudue oro ẹfep, ndien etie nte kusa ekedi kiet ke otu n̄kpọutom mmọ. Emi anam ifiọk se mme andiwet Bible ẹkenyenede ke ekikere ke ini mmọ ẹtịn̄de ẹban̄a edisọhi, m̀mê edisịbe enyịn̄ owo mfep ke n̄wed emi Abasi adade eti owo.—Exodus 32:32, 33; Ediyarade 3:5.

Nso utọ ufọkọfọn̄ ke apostle Paul ekesinam?

Utom 18:3 ọdọhọ ke apostle Paul ẹkedi anam ufọkọfọn̄. Ke eyo Bible, mme anam ufọkọfọn̄ ẹma ẹsida idet camel m̀mê idet ebot ẹdọk ọfọn̄. Mmọ ẹma ẹsikịm ọfọn̄ oro ẹdian kiet ẹnam ufọkọfọn̄ ẹnọ mme akaisan̄. Edi ke eyo Paul, ikpaunam ke ẹkesida ẹnam ediwak ufọkọfọn̄. N̄ko, ẹma ẹsida linen emi ẹkedọkde ke Tarsus, kpa obio emana Paul, ẹnam ufọkọfọn̄. Ekeme ndidi Paul ama esida ekededi ke otu emi anam utom esie. Nte ededi, ke ini enye akanamde utom ye Aquila, ekeme ndidi enye ekesida linen anam ufọkọfọn̄ emi ẹkesidade ẹkwi ufiop utịn ke okụre ufọk.

Etie nte Paul ekekpep utom emi ke ini uyen. Ikpan̄wed n̄kukịp Egypt owụt ke mme owo ẹkesitọn̄ọ ndikpep utom ke ini mmọ ẹsịmde isua 13 ke eyo oro mbon Rome ẹkebọde Egypt obio ẹkara. Edieke Paul ekedide isua 13 ke ini enye ekekpepde utom, do etisịm ini emi enye ekedide isua 15 m̀mê 16, anaedi enye ama enen̄ede ọfiọk ndisịbe ọfọn̄ m̀mê ikpa nda utịbi ikpa ye n̄kpọ ukịmn̄kpọ eken nnam ufọkọfọn̄. N̄wed oro The Social Context of Paul’s Ministry ọdọhọ ete: “Anaedi ẹma ẹnọ Paul mme n̄kpọutom esie ke ini enye okokụrede ukpep utom. Paul ama esinam ufọkọfọn̄ ke ebiet ekededi oro enye akakade sia enye ama esikama ikwa ye utịbi ikpa esie asan̄a.” Utom emi ke enye akada ese aban̄a idemesie ke ofụri ini emi enye akasan̄ade anam utom isụn̄utom.

[Ndise ke page 15]

Eton̄wed oro okodude ke Egypt ke eyo mme apostle

[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]

© Image Asset Management/​age fotostock

[Ndise ke page 15]

N̄kpọ ukịmn̄kpọ eke eyo mme apostle

[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]

Erich Lessing/​Art Resource, NY