Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Nduọkodudu Abasi—Nso ke Enye Edi?

Nduọkodudu Abasi—Nso ke Enye Edi?

Nduọkodudu Abasi—Nso ke Enye Edi?

“Sabbath nduọkodudu osụk ododu ọnọ ikọt Abasi.”—HEB. 4:9.

1, 2. Nso ke ikeme ndidọhọ ke ini ẹkabarede Genesis 2:3 ata nnennen nnennen, ndien emi anam ẹbụp mme mbụme ewe?

AKPA ibuot Genesis asian nnyịn ke Abasi akada ndamban̄a usen itiokiet obot isọn̄ man mme owo ẹkpedụn̄. Ẹda ikpehe ini emi kiet kiet ẹkeberi ntem: “Mbubreyo odu, usenubọk onyụn̄ odu.” (Gen. 1:5, 8, 13, 19, 23, 31) Edi amaedi ọyọhọ usen itiaba, Bible ọdọhọ ete: “Abasi ọdiọn̄ ọyọhọ usen itiaba onyụn̄ anam enye edi edisana, koro ke usen oro ke Abasi ọduọk odudu ke ofụri utom esie emi enye okobotde.”—Gen. 2:3.

2 N̄kọ omokụt nte ẹtịn̄de ikọ oro “ọduọk odudu.” Oro ọnọ ekikere ke ọyọhọ usen itiaba—“usen” nduọkodudu Abasi—okosụk ododu ke isua 1513 M.E.N. emi Moses ekewetde n̄wed Genesis. Ndi usen nduọkodudu Abasi osụk ododu? Ke edide ntre, ndi nnyịn imekeme ndidụk enye mfịn? Mme ibọrọ mbụme emi ẹnen̄ede ẹbehe nnyịn.

Ndi Jehovah ke Osụk ‘Ọdọduọk Odudu’?

3. Didie ke ikọ Jesus oro ẹwetde ke John 5:16, 17 owụt ke ọyọhọ usen itiaba iketreke ke eyo Jesus?

3 N̄kpọ iba ẹnam inịm ke ọyọhọ usen itiaba okosụk ododu ke eyo Jesus. Akpa kan̄a, kere ban̄a ikọ oro Jesus eketịn̄de ọnọ mme andibiọn̄ọ emi ẹkesụkde enye uyo ke ntak emi enye ọkọkọkde owo udọn̄ọ ke Sabbath, sia mmọ ẹkedade oro nte utom. Ọbọn̄ ama ọdọhọ mmọ ete: “Ete mi ke ananam utom tutu esịm emi, ami ke nnyụn̄ nnam utom.” (John 5:16, 17) Nso ke ikọ esie ọkọwọrọ? Ẹkedori Jesus ikọ ẹte ke anam utom ke Sabbath. Ibọrọ esie oro: “Ete mi ke ananam utom” ama ọbọrọ eneni oro. Ke nditịm ntịn̄, Jesus ọkọdọhọ mbon oro ẹkesụkde enye uyo ete: ‘Ami ye Ete mi inam ukem utom. Sia Ete mi akade iso anam utom ke Sabbath esie oro edide ediwak tọsịn isua, ami mmekeme ndika iso nnam utom, idem ke Sabbath.’ Ke ntem, Jesus ọkọdọhọ ke akwa usen Sabbath Abasi, kpa ọyọhọ usen itiaba, iketreke mi ke isọn̄ ke eyo imọ. *

4. Nso idi ntak en̄wen emi Paul ọkọnọde ndiwụt ke ọyọhọ usen itiaba okosụk ododu ke eyo imọ?

4 Apostle Paul ọnọ ọyọhọ ntak iba. Ke ini enye okokotde oto Genesis 2:2, emi aban̄ade nduọkodudu Abasi, enye ekewet ke ndausụn̄ edisana spirit ete: “Nnyịn emi ikọbuọtde idem ima idụk ke nduọkodudu oro.” (Heb. 4:3, 4, 6, 9) Ntem ọyọhọ usen itiaba okosụk ododu ke eyo Paul. Usen oro ekenyene ndibịghi adan̄a didie?

5. Nso ikedi uduak ọyọhọ usen itiaba, ndien ini ewe ke uduak oro edisu ọyọhọ ọyọhọ?

5 Man ibọrọ mbụme oro, ana iti uduak ọyọhọ usen itiaba oro. Genesis 2:3 etịn̄ se idide uduak esie ete: “Abasi ọdiọn̄ ọyọhọ usen itiaba onyụn̄ anam enye edi edisana.” Jehovah ama ‘anam usen oro asana,’ m̀mê osio enye enịm san̄asan̄a—man okposu uduak esie. Uduak oro edi ndinam okopitem iren ye iban ẹdụn̄ ke isọn̄ emi ẹse ẹban̄a enye ye kpukpru edibotn̄kpọ emi ẹdude ke enye. (Gen. 1:28) Ndisu uduak oro anam Jehovah Abasi ye Jesus Christ, kpa “Ọbọn̄ sabbath,” “[ẹnam] utom tutu esịm emi.” (Matt. 12:8) Nduọkodudu Abasi ayaka iso tutu uduak esie oro enyenede ebuana ye nduọkodudu oro osu ọyọhọ ọyọhọ ke utịt Tọsịn Isua Ukara Christ.

Kûduọ ‘Udụk Orụk Ntụtutọn̄ Oro’

6. Mme uwụtn̄kpọ ewe ẹdụri nnyịn utọn̄, ndien nso ke ikeme ndikpep nto mmọ?

6 Ẹma ẹtịn̄ uduak Abasi in̄wan̄-in̄wan̄ ẹnọ Adam ye Eve, edi mmọ ikebereke ye uduak oro. Nte ededi, Adam ye Eve ẹkekam ẹtọtọn̄ọ ndidụk usụn̄ ntụtutọn̄ oro. Ndien ediwak miliọn owo ẹmedụk usụn̄ oro toto ke ini oro. Idem idụt Israel, emi ẹkedide ndimek ikọt Abasi, ẹma ẹtiene ẹtụt utọn̄ n̄ko. Ndien Paul ama enen̄ede odụri mme Christian eyo esie utọn̄ ete ke ndusụk mmọ ẹkam ẹkeme ndiduọ ke ukem afia oro nditọ Israel ẹkeduọde. Enye ekewet ete: “Ẹyak nnyịn inam ofụri se ikemede man idụk ke nduọkodudu oro, mbak owo baba kiet ediduọ odụk orụk ntụtutọn̄ oro.” (Heb. 4:11) N̄kọ omokụt ke Paul akabuan ntụtutọn̄ ye editre ndidụk nduọkodudu Abasi. Nso ke oro ọwọrọ ọnọ nnyịn? Edieke ikpetrede ndinam uduak Abasi ke usụn̄ ekededi, okûdi oro ekeme nditre nnyịn ndidụk nduọkodudu Abasi? Nte an̄wan̄ade, ibọrọ mbụme oro edi ata akpan n̄kpọ ọnọ nnyịn, ndien iyenen̄ede ineme enye. Nte ededi, kan̄a ke emi, ẹyak ise se ikemede ndikpep mban̄a edidụk nduọkodudu Abasi ebe ke ndikere mban̄a idiọk uwụtn̄kpọ nditọ Israel.

“Mmọ Ididụkke ke Nduọkodudu Mi”

7. Nso ke Jehovah ekenyene ke ekikere ke ini enye akanyan̄ade nditọ Israel osio ke Egypt, ndien nso ke ẹkeyom ẹto mmọ?

7 Ke isua 1513 M.E.N., Jehovah ama ayarade uduak esie kaban̄a nditọ Israel ọnọ Moses asan̄autom esie. Abasi ọkọdọhọ ete: “Mmọn̄ nsụhọde n̄ka n̄kanyan̄a mmọ nsio ke ubọk nditọ Egypt nnyụn̄ nda mmọ n̄wọrọ ke isọn̄ oro [Egypt] ndọk n̄ka isọn̄ emi ọfọnde onyụn̄ an̄wan̄ade, kpa isọn̄ emi ọfiọrọde mmọn̄eba ye aranọkwọk.” (Ex. 3:8) Kpa nte Jehovah ọkọn̄wọn̄ọde ọnọ Abraham ete ete mmọ, se ikanamde Enye anyan̄a nditọ Israel “[osio] ke ubọk nditọ Egypt” ekedi man anam mmọ ẹdi ikọt esie. (Gen. 22:17) Abasi ama ọnọ nditọ Israel Ibet oro ekenyenede ndinam mmọ ẹnyene emem emem itie ebuana ye enye. (Isa. 48:17, 18) Enye ọkọdọhọ nditọ Israel ete: “Edieke mbufo ẹditịmde ẹkop uyo mi, ẹdinyụn̄ ẹnịmde ediomi mi [nte ẹwetde ke Ibet], mbufo ẹyekabade ẹdi akpan inyene mi ke otu kpukpru mme owo, koro ofụri isọn̄ enyenede mi.” (Ex. 19:5, 6) Ntem, nditọ Israel ẹkpekenyene ata eti itie ebuana ye Abasi edieke mmọ ẹkpekekopde uyo esie.

8. Nso orụk uwem ke nditọ Israel ẹkpekedu edieke mmọ ẹkpekekopde uyo Abasi?

8 Kere nte uwem ekpeketiede edieke nditọ Israel ẹkpekekopde uyo Abasi! Jehovah ọkpọkọdiọn̄ in̄wan̄ mmọ, in̄wan̄ vine mmọ, erọn̄ mmọ, ye ufene mmọ. Mme asua mmọ ikpakakarake mmọ taktak. (Kot 1 Ndidem 10:23-27.) Ke ini Messiah ekedide, etie nte enye okpokokụt nte Israel odude edifọn edifọn nte idụt oro adade ke idem, idiaha esuene ke idak ukara Rome. Israel ekpekedi obio ubọn̄ oro edide uwụtn̄kpọ ọnọ mme mbọhọidụn̄ esie, enen̄ede ọsọn̄ọ ke edikop uyo nnọ ata Abasi ada mme ata ata edidiọn̄ ye mme edidiọn̄ eke spirit edi.

9, 10. (a) Ntak emi Israel ndikoyom ndifiak nnyọn̄ Egypt ekedide ata idiọk n̄kpọ? (b) Edieke nditọ Israel ẹkpekefiakde ẹnyọn̄ Egypt, didie ke oro okpokotụk utuakibuot mmọ?

9 Nso ifet ke Israel ekenyene ntem—nditiene nsu uduak Jehovah, emi ke akpatre akpadade mme edidiọn̄ ọsọk mmọ ye kpukpru ubon ke isọn̄! (Gen. 22:18) Nte ededi, nte otu, emana nsọn̄ibuot oro ikenyeneke udọn̄ nditọn̄ọ obio ubọn̄ emi Abasi akarade. Mmọ ẹma ẹkam ẹyom ndifiak nnyọn̄ Egypt! (Kot Numbers 14:2-4.) Kere ise, ndi mmọ ndifiak nnyọn̄ Egypt okpokosu uduak Abasi ndinam Israel edi obio ubọn̄ emi edide uwụtn̄kpọ ọnọ mbon en̄wen? Ikposụhu. Ke akpanikọ, edieke nditọ Israel ẹkpekefiakde ẹnyọn̄ ẹbịne mme okpono ndem emi ẹkemụmde mmọ ke ukat, tutu amama mmọ ikpekekemeke ndinịm Ibet Moses nnyụn̄ ndia ufọn ndutịm oro Jehovah akanamde man ẹfen mme idiọkn̄kpọ mmọ. Mmọ ẹkekere ẹban̄a idemmọ kpọt, mmọ ikekereke iban̄a Jehovah! Imosụk ise Jehovah ọkọdọhọde mbon nsọn̄ibuot oro ete: “Emana emi ama efek mi ndien ndọhọ nte, ‘Esịt mmọ oyoyo kpukpru ini, mmọ inyụn̄ ifiọkke usụn̄ mi.’ Ntre mma n̄n̄wọn̄ọ ke iyatesịt mi nte, ‘Mmọ ididụkke ke nduọkodudu mi.’”—Heb. 3:10, 11; Ps. 95:10, 11.

10 Otụtutọn̄ idụt oro ndikoyom ndifiak nnyọn̄ Egypt okowụt ke enye ekese mme edidiọn̄ eke spirit oro enye ọkọbọde ke usụhọde, akabade ama leek, eyịm, ye garlic oro ẹkedude ke Egypt. (Num. 11:5) Ukem nte Esau emi mîkowụtke esịtekọm, mbon nsọn̄ibuot oro ẹma ẹben̄e idem nditop mme edidiọn̄ eke spirit nduọk ke ntak edinem udia.—Gen. 25:30-32; Heb. 12:16.

11. Didie ke unana mbuọtidem nditọ Israel ke eyo Moses okotụk uduak Abasi?

11 Kpa ye unana mbuọtidem emana nditọ Israel oro ẹkewọrọde ke Egypt, Jehovah ‘ama aka iso anam utom’ ye ime man okposu uduak esie, onyụn̄ owụk ekikere esie ke emana ini iso. Mbon obufa emana oro ẹma ẹkop uyo ẹkan mme ete ete mmọ. Mmọ ẹma ẹnam ewụhọ Jehovah, ẹdụk Isọn̄ Un̄wọn̄ọ ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ndikan enye. Joshua 24:31 ọdọhọ ete: “Israel onyụn̄ aka iso ndinam n̄kpọ Jehovah ke ofụri ini emi Joshua odude uwem ye ke ofụri ini uwem kpukpru mbiowo emi ẹkesụk ẹdude uwem ke Joshua ama akakpa, emi ẹkefiọkde kpukpru n̄kpọ emi Jehovah akanamde ọnọ Israel.”

12. Nnyịn isan̄a didie ifiọk ke ẹkeme ndidụk nduọkodudu Abasi mfịn?

12 Nte ededi, emana n̄kopuyo oro ẹma ẹkpan̄a ẹma sụn̄sụn̄, emana efen oro “mîkọdiọn̄ọke Jehovah ye mme n̄kpọ oro enye akanamde ọnọ Israel” onyụn̄ adaha ada. Mmọdo, “nditọ Israel ẹnyụn̄ ẹnam se idiọkde ke enyịn Jehovah, ẹnyụn̄ ẹnam n̄kpọ ẹnọ Baal.” (Judg. 2:10, 11) Isọn̄ Un̄wọn̄ọ ikedịghe ata “ebiet nduọkodudu” inọ mmọ. Mmọ iketiehe ke emem ye Abasi ibịghi ke ntak ntụtutọn̄ mmọ. Paul eketịn̄ ntem aban̄a nditọ Israel: “Edieke Joshua akpakadade [nditọ Israel] odụk ebiet nduọkodudu, Abasi ikpeketịn̄ke iban̄a usen efen ke oro ebede. Ntre sabbath nduọkodudu osụk ododu ọnọ ikọt Abasi.” (Heb. 4:8, 9) Mme Christian ẹdi “ikọt Abasi” oro Paul eketịn̄de aban̄a. Ndi oro ọwọrọ ke mme Christian ẹma ẹkeme ndidụk nduọkodudu Abasi? Edi ntre—mme Christian emi ẹkedide mme Jew ye mmọ oro mîdịghe!

Ndusụk Owo Ikodụkke Nduọkodudu Abasi

13, 14. Nso ebuana ke edinịm Ibet Moses ekenyene ye edidụk nduọkodudu Abasi (a) ke eyo Moses? (b) ke eyo mme apostle?

13 Ke ini Paul ekewetde leta esie ọnọ ẹsọk mme Christian emi ẹkedide mme Hebrew, ama afịna enye ke ndusụk mmọ ikebereke ye uduak Abasi oro okosụk osude. (Kot Mme Hebrew 4:1.) Didie? Emi akaban̄a edinịm Ibet Moses. Ke n̄kpọ nte isua 1,500, eyen Israel ekededi oro okoyomde ndidu uwem ekekem ye uduak Abasi ekenyene ndinịm Ibet. Nte ededi, n̄kpa Jesus ama abiat Ibet oro efep. Ndusụk Christian ikenyịmeke oro, ndien mmọ ẹma ẹsọn̄ọ ẹyịre ke ndika iso nnịm ndusụk ikpehe Ibet oro. *

14 Paul ama ọdọhọ mme Christian oro ẹkesọn̄ọde ẹyịre ke Ibet ete ke itie akwa oku Jesus, obufa ediomi, ye temple eke spirit ẹnen̄ede ẹkon̄ ẹkan mbon oro ẹkedude mbemiso eyo mme Christian. (Heb. 7:26-28; 8:7-10; 9:11, 12) Ntem, etie nte Paul ekenyene edinịm Sabbath eke urua ke urua ke idak Ibet ke ekikere ke ini enye ekewetde aban̄a ifet edidụk usen nduọkodudu Jehovah, ete: “Sabbath nduọkodudu osụk ododu ọnọ ikọt Abasi. Koro owo oro odụkde nduọkodudu Abasi ọduọk odudu n̄ko ke utom esie, kpa nte Abasi ọkọduọkde ke esie.” (Heb. 4:8-10) Mme Christian oro ẹkedide mme Hebrew do ẹkenyene nditre ndikere ke mmimọ imekeme ndinem Jehovah esịt ebe ke ndinam mme utom oro Ibet Moses eketemede. Toto ke Pentecost 33 E.N., Abasi atat ubọk ọfọn mfọn ye mbon oro ẹnyenede mbuọtidem ke Jesus Christ.

15. Ntak emi n̄kopuyo edide akpan n̄kpọ edieke anade idụk nduọkodudu Abasi?

15 Nso ikọbiọn̄ọ nditọ Israel ke eyo Moses ndidụk Isọn̄ Un̄wọn̄ọ? Ntụtutọn̄. Nso ikọbiọn̄ọ ndusụk mme Christian ke eyo Paul ndidụk nduọkodudu Abasi? Kpasụk ntụtutọn̄ n̄ko. Mmọ ikekwe ke Ibet ama okụre utom esie ye nte ke Jehovah akada usụn̄ en̄wen ada ikọt esie usụn̄.

Ndidụk Nduọkodudu Abasi Mfịn

16, 17. (a) Nso ke ndidụk nduọkodudu Abasi mfịn ọwọrọ? (b) Nso ke idineme ke ibuotikọ efen?

16 Iwakke mme Christian mfịn oro ẹdisọn̄ọde ẹyịre ẹte ẹnịm ndusụk ikpehe Ibet Moses man ẹnyene edinyan̄a. Item eke odudu spirit oro Paul ọkọnọde mbon Ephesus ana in̄wan̄-in̄wan̄: “Ke akpanikọ, otode ke mfọnido oro owo mîdotke mi, ẹma ẹnyan̄a mbufo ebe ke mbuọtidem; emi inyụn̄ itoho mbufo, edi edi enọ Abasi. Baba, itoho ke mme utom, mbak owo baba kiet edinyene ntak ndibụre mbụre.” (Eph. 2:8, 9) Do, nso ke Christian ndidụk nduọkodudu Abasi ọwọrọ? Jehovah okosio ọyọhọ usen itiaba—kpa usen nduọkodudu esie—enịm man okposu ubọn̄ ubọn̄ uduak esie kaban̄a isọn̄. Nnyịn imekeme ndidụk nduọkodudu Jehovah—m̀mê itiene enye iduọk odudu—edieke ikopde uyo isan̄a ye enye inam uduak esie nte esop esie ayararede ọnọ nnyịn.

17 Ke n̄kan̄ eken, edieke nnyịn mîdaha item N̄wed Abasi oro otu ofụn emi anamde akpanikọ onyụn̄ enyenede ọniọn̄ ọnọde ke akpan n̄kpọ, imekde usụn̄ uwem nda-ke-idem, emi ediwọrọ ke ibọbiọn̄ọ uduak Abasi. Emi ekeme ndinam nnyịn itaba emem emem itie ebuana nnyịn ye Jehovah. Ke ibuotikọ efen, iyeneme ọsọ idaha ifan̄ en̄wen emi ẹkemede ndifịna ikọt Abasi inyụn̄ ineme nte mme ubiere oro inamde, edide ndikop uyo m̀mê ndimek nda-ke-idem, ẹkemede ndibiere m̀mê nnyịn imenen̄ede idụk nduọkodudu Abasi m̀mê idụkke.

[Mme Ikọ Idakisọn̄]

^ ikp. 3 Mme oku ye mme Levite ẹma ẹnam utom oro ekenyenede ebuana ye temple ke Sabbath ndien “inyeneke ndudue.” Sia Jesus edide akwa oku ke akwa temple Abasi eke spirit, enye ekeme n̄ko ndinam utom eke spirit esie ikopke ndịk ke iyedue ibet Sabbath.—Matt. 12:5, 6.

^ ikp. 13 Owo ifiọkke m̀mê eyen Jew emi ndomokiet emi ekedide Christian ama aka anyan ekesịm ediyom ẹnịm Usen Usio-Isop ke Pentecost 33 E.N. ama ekebe. Owo ndinam oro ọkpọwọrọ unana ediwụt ukpono nnọ uwa Jesus. Nte ededi, ndusụk mme Jew emi ẹkedide mme Christian ẹma ẹsọn̄ọ ẹyịre ke mme ido edinam emi ẹkenyenede ebuana ye Ibet.—Gal. 4:9-11.

Mme Mbụme Nditie N̄kere

• Ntak emi Abasi okosiode ọyọhọ usen itiaba enịm ọnọ nduọkodudu?

• Isan̄a didie ifiọk ke ọyọhọ usen itiaba oro osụk ododu mfịn?

• Nso ikọbiọn̄ọ nditọ Israel ke eyo Moses ye mme Christian eyo mme apostle ndidụk nduọkodudu Abasi?

• Nso ke ndidụk nduọkodudu Abasi mfịn ọwọrọ?

[Mme Mbụme Ukpepn̄kpọ]

[Se ẹwetde ke ikpọ abisi ke page 27]

Nnyịn imekeme ndidụk nduọkodudu Jehovah mfịn edieke ikopde uyo isan̄a ye enye inam uduak esie nte esop esie ayararede ọnọ nnyịn

[Mme Ndise ke page 26, 27]

Nso isụk idi n̄kpọ oro ẹyomde man ikọt Abasi ẹdụk nduọkodudu esie?