Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Det han har gjort følger med ham’

’Det han har gjort følger med ham’

’Det han har gjort følger med ham’

THEODORE JARACZ, et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, fuldførte sit jordiske livsløb onsdag formiddag den 9. juni 2010 i en alder af 84 år. Han efterlader sin hustru, Melita Jaracz, som han var gift med i 53 år, foruden en søster såvel som en nevø og to niecer.

Broder Jaracz blev født den 28. september 1925 i Pike County i Kentucky, USA. Den 10. august 1941, i en alder af 15 år, symboliserede han sin indvielse til Jehova ved at lade sig døbe. To år senere, 17 år gammel, tog broder Jaracz pionertjenesten op og indledte dermed et livsløb på næsten 67 år i heltidstjenesten.

I 1946 overværede han i en alder af 20 år Gileadskolens syvende klasse. Efter undervisningen på Gilead blev broder Jaracz udnævnt til at tjene som rejsende tilsynsmand i området omkring Cleveland i Ohio, USA. I 1951 fik han til opgave at tjene på afdelingskontoret i Australien, hvor han blev landstjener. I Jehovas Vidners Årbog 1984 kan man læse om broder Jaracz’ tid i Australien at „hans nidkærhed med hensyn til teokratisk orden og den måde hvorpå han førte an i tjenesten, var til stor opmuntring for alle brødrene“.

Efter at broder Jaracz var vendt tilbage til USA, giftede han sig den 10. december 1956 med Melita Lasko. De begyndte som ægtepar i rejsetjenesten, hvor de med flid betjente kredse og områder i store dele af USA. I slutningen af 1974 blev broder Jaracz indbudt til at tjene som medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd.

Broder Jaracz vil længe blive husket som en loyal tjener for Gud. Han var helt og fuldt optaget af teokratiske aktiviteter. Han var en kærlig og omsorgsfuld ægtemand, og desuden en åndeligsindet broder der satte andres interesser før sine egne. (1 Kor. 13:4, 5) Denne oprigtige interesse for andre gav sig udslag i at det altid var magtpåliggende for ham at andre fik en retfærdig og barmhjertig behandling. Desuden kom hans utrættelige omsorg for andre til udtryk ved hans nidkærhed i forkyndelsen.

Vi er meget kede af at have mistet en flittig og afholdt broder i betelfamilien og i det verdensomspændende brodersamfund, men vi glæder os over at tænke på den loyale tjeneste broder Jaracz har udført for Jehova i så mange årtier. Vi føler os overbevist om at broder Jaracz har ’vist sig trofast indtil døden’ og derfor har modtaget „livets krone“. (Åb. 2:10) Vi er også helt sikre på at ’det han har gjort følger med ham’. — Åb 14:13.