Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Internetsvindel — Er du i farezonen?

Internetsvindel — Er du i farezonen?

Internetsvindel — Er du i farezonen?

William, en pensioneret lærer i Florida, modtog en e-mail som han troede var fra hans internetudbyder. I e-mailen stod der at man havde mistet hans konto-oplysninger. William udfyldte den vedhæftede formular og returnerede den. Hvad han ikke vidste, var at hans personlige oplysninger endte hos Shiva, en kriminel i Queens, New York. Den følgende dag købte Shiva en plastkortprinter på internettet ved at gøre brug af Williams kreditkortnummer. Den e-mail som William havde modtaget, var en ud af 100.000 som Shiva havde afsendt. Ifølge politiets efterforskere reagerede omkring 100 personer på henvendelsen og blev bedraget.

En 56-årig kvinde i Queensland, Australien, blev kæreste over nettet med en mand som hun troede var en engelsk ingeniør. Inden hun fandt ud af at der var tale om en 27-årig fupmager i Nigeria, havde hun udbetalt hvad der svarer til cirka 250.000 kroner til ham. *

DESVÆRRE er internetsvindel meget udbredt. Danmarks Statistik oplyser at i 2010 var en ud af tre internetbrugere udsat for virus. I USA er virusangreb steget betragteligt siden sidste år og berører 40 procent af amerikanske husstande som benytter internettet. Inden du overvejer hvad du kan gøre for at beskytte dig mod sådanne angreb, vil det være klogt først at se på nogle af de metoder kriminelle bruger.

Hvordan bærer de sig ad?

Kontakten mellem offer og svindler bliver ofte etableret via e-mail. Den e-mail som William modtog, er den slags der bruges i forbindelse med identitetstyveri eller såkaldt phishing. Sådanne e-mails fungerer som lokkemad der skal fuppe modtageren til at opgive sin adgangskode, kreditkortnumre eller bankkonto-oplysninger på en falsk hjemmeside der ser troværdig ud. Svindlere får fat på din e-mail-adresse ved at gøre brug af et computerprogram som kaldes en e-mail-extractor.

Nogle af disse phishing-e-mails kan udføre deres mission selvom man ikke indtaster data. Når man åbner en sådan e-mail, kan der overføres spionprogrammer. Disse programmer kan registrere hvad du foretager dig på computeren. Nogle af dem aflæser dine anslag på tastaturet så de kan stjæle dine adgangskoder og personlige oplysninger. Andre omdirigerer dig til en fuphjemmeside. Er der noget du kan gøre for at beskytte dig selv?

Hvad du kan gøre

Vær opmærksom på e-mails med mistænkelige links. Nogle gange kan en trojansk hest, eller trojaner, åbne en bagdør til dit computersystem, som giver bedragere mulighed for at få adgang til dine private informationer. Svindlere kan på forummer, pornografiske hjemmesider og websteder der tilbyder programmer fra en ukendt kilde, samt på sociale netværkssider få fat på værdifulde oplysninger og anbringe spionprogrammer der kan stjæle data. Man må aldrig besvare e-mails der indeholder tilbud som lyder for gode til at være sande.

Måske har du modtaget online-beskeder der siger: „Din computer er i fare! Klik her for at beskytte din computer!“ eller „Gratis pauseskærme. Klik her!“ Hvis du gør det, kan du aktivere et spionprogram.

Når du søger efter arbejde på internettet, må du være på vagt. Svindlere bruger falske websteder for at indsamle „registreringsafgifter“ og endda personlige økonomiske data.

Tyve er nu så smarte at de kan skaffe sig adgang til firmaers eller pengeinstitutters databaser og stjæle oplysninger. I januar 2007 hackede kriminelle sig ind i et computersystem tilhørende en stormagasinkæde i USA og fik derved adgang til flere millioner kundeoptegnelser, deriblandt kreditkortoplysninger. I Nigeria brød kriminelle ind i adskillige bankers databaser og stjal 1,5 millioner pinkoder så de kunne skaffe sig penge fra hæveautomater. Der er et blomstrende sort marked på nettet hvor slyngelagtige ansatte og hackere sælger stjålne kreditkortdata og endda folks fulde identitet.

[Fodnote]

^ par. 3 Vågn op! har peget på farerne ved internetdating. Se udgaverne for 22. april 2005, side 16-18, og 22. maj 2005, side 12-14.

[Ramme på side 11]

Phishing-e-mail: E-mail der skal fuppe modtageren til at opgive sin adgangskode, kreditkortnumre eller bankkonto-oplysninger på en falsk hjemmeside der ser troværdig ud

Spionprogrammer: Et program der registrerer hvad du foretager dig på computeren

Trojansk hest: Et program der er designet til at bryde igennem et computersystem samtidig med at det tilsyneladende udfører en harmløs funktion

[Ramme/​illustrationer på side 12, 13]

Bliv ikke snydt

MAN KAN TAGE FØLGENDE SKRIDT FOR IKKE AT BLIVE OFFER FOR SVINDELNUMRE:

1 Sørg for at din firewall altid er aktiveret, og at dit operativsystem, dine programmer og dit antivirusprogram med jævne mellemrum bliver opdateret.

2 Tag regelmæssigt backup af dine filer, og gem kopierne et sikkert sted.

3 Brug din sunde fornuft. Vær ikke hurtig til at stole på de oplysninger du finder på nettet. I Ordsprogene 14:15 står der: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“

4 Undgå grådighed. (Lukas 12:15) Vær opmærksom på „gratis“ tilbud eller websteder hvor der sælges produkter til meget lave priser. Det kan være lokkemad for at stjæle din identitet.

5 Vær på vagt over for e-mails fra ukendte afsendere eller chatbeskeder, især hvis de indeholder links eller du bliver bedt om at opgive personlige oplysninger, for eksempel at bekræfte en adgangskode. — Ordsprogene 11:15.

6 Vælg adgangskoder andre vil have svært ved at gætte. Udskift dine adgangskoder på internettet med jævne mellemrum, og brug ikke den samme kode til forskellige konti.

7 Opgiv kun dine kreditkort- eller bankkonto-oplysninger på sikre og velrenommerede websteder.

8 Sørg for at du indtaster web-adresser korrekt, især hvis det drejer sig om pengeinstitutter. Blot én stavefejl kan omdirigere dig til et falsk websted.

9 Gør brug af krypterede forbindelser når du skal overføre følsomme data, for eksempel kreditkortoplysninger, og log ud af webstedet når du er færdig.

10 Følg nøje med i de bevægelser der er på dit kontoudtog som er knyttet til dit kreditkort, og gør det ofte. Så snart du bemærker en bevægelse på kontoen du ikke kender noget til, skal du kontakte din bank.

11 Vær opmærksom når du bruger ubeskyttede og trådløse (Wi-Fi) forbindelser, for tyve kan stjæle oplysninger og omdirigere dig til fuphjemmesider.

12 Svar nej når du bliver spurgt om du vil gemme din adgangskode. Trojanske heste kan opsnappe de adgangskoder du har bedt computeren om at gemme.