Hvordan man lever med at stamme

„Når jeg stammer, bliver jeg nervøs, og så stammer jeg endnu mere. Jeg har det som om jeg befinder mig i et dybt hul og ikke kan komme op. Engang søgte jeg hjælp hos en psykolog. Hun sagde at jeg havde brug for en kæreste — altså brug for sex, for det ville give mig større selvværd! Der er vist ingen grund til at sige at jeg ikke kom igen. Jeg vil bare gerne have at folk accepterer mig som jeg er.“ — Rafael, 32 år.

FORESTIL dig hvordan det ville være hvis blot det at bede om en busbillet fik sveden til at springe frem på din pande, og at du, når du taler, ofte ikke kan få ordene frem, men gentager den første lyd. Sådan er det for omkring 60 millioner mennesker i hele verden der stammer — det er 1 ud af 100. Ofte bliver de latterliggjort og diskrimineret. De bliver måske endda betragtet som mindre begavede fordi de erstatter vanskelige ord med nogle de har lettere ved at udtale.

Hvad skyldes stammen? Er det noget man kan blive helbredt for? Kan en der stammer, gøre noget for at komme til at tale mere flydende? * Og hvad kan andre gøre for at hjælpe?

Kender man årsagen?

I oldtiden troede nogle at stammen var forårsaget af onde ånder, som måtte uddrives. I middelalderen mente man at tungen var den skyldige. Hvad benyttede man for at ’kurere’ lidelsen? Glødende jern og stærke krydderier! I de følgende århundreder skar kirurger nerver og muskler over i tungen og fjernede endda mandlerne. Men man opnåede ikke det man ville med disse barske metoder.

Forskningen peger på at der kan være adskillige faktorer der er årsag til stammen, og ikke blot en enkelt. Én faktor kan være den måde man håndterer stress på. Det at stamme kan også være arveligt betinget, for omkring 60 procent af dem der stammer, har slægtninge med samme problem. Desuden indikerer nogle undersøgelser hvor man har gjort brug af hjernescanninger, at hjernen hos en der stammer, bearbejder sprog på en anden måde. Nogle „begynder at tale inden hjernen har dikteret hvordan ordene skal udtales“, siger dr. Nathan Lavid i sin bog Understanding Stuttering. *

Derfor behøver hovedårsagen til stammen ikke nødvendigvis at være psykologisk, som man engang troede. „Med andre ord: Det at stamme har ikke noget at gøre med hvad man selv forestiller sig, og de der stammer, kan ikke bare presses eller overtales til at tale flydende,“ siger bogen No Miracle Cures. De kan imidlertid få psykiske problemer som følge af deres talevanskeligheder. Nogle kan blandt andet være bange for at tale i telefon, henvende sig til fremmede eller tale til en forsamling.

 Hjælp til dem der stammer

Interessant nok kan de der stammer, ofte synge, hviske, tale med sig selv eller deres kæledyr, tale i kor eller efterligne andres tale, helt, eller næsten helt, uden at stamme. Desuden holder 80 procent af de børn der stammer, op med det af sig selv. Men hvad med de resterende 20 procent?

I dag kan man få behandling der kan hjælpe en til at tale mere flydende. Nogle teknikker går ud på at man lærer at slappe af i kæbemusklerne, læberne og tungen og at trække vejret fra mellemgulvet. De der stammer, kan også lære at „tage roligt tilløb“, hvilket indbefatter at de tager mindre indåndinger med mellemgulvet og frigiver lidt luft som en optakt til at de begynder at tale. De tilskyndes måske også til at forlænge vokalerne og bestemte konsonanter. Efterhånden som de får en mere flydende tale, øges talehastigheden.

Det tager måske kun få timer at tilegne sig sådanne færdigheder. Men for at man kan bruge dem virkningsfuldt i stressende situationer, må man øve sig i tusindvis af timer.

Hvor tidligt skal man begynde at behandle? Er det klogt blot at vente og se om barnet vokser fra sin stammen? Tallene viser at mindre end 20 procent af de børn der har stammet i fem år, holder op med det af sig selv. „Ved seksårsalderen er det usandsynligt at et barn vil stoppe uden at få behandling,“ siger bogen No Miracle Cures. Derfor „må børn der stammer, så hurtigt som muligt begynde at gå hos en talepædagog“, tilføjer bogen. Af de 20 procent af børnene der ikke af sig selv holder op med at stamme, vil omkring 60 til 80 procent have gavn af taleundervisning. *

Vær realistisk

Ifølge logopæd Robert Quesal, der selv stammer, er det for de fleste der har dette problem, ikke et realistisk mål at stræbe efter at tale fuldstændig flydende. Rafael, der er nævnt i  indledningen, er ikke holdt helt op med at stamme selvom han er blevet bedre til at tale flydende. Han siger: „Mit problem bliver mere tydeligt når jeg skal læse højt for eller tale til en forsamling, eller når jeg er i selskab med en af det modsatte køn jeg synes er tiltrækkende. Jeg var tidligere ret genert fordi folk gjorde nar af mig. I den senere tid har jeg dog forsøgt at acceptere mig selv som jeg er, og ikke tage mig selv alt for højtideligt. Så når et ord får mig til at stamme, kan jeg finde på at le af mig selv, men bagefter prøver jeg at slappe af og fortsætter med at tale.“

Rafaels udtalelse passer med hvad den amerikanske stammeforening siger: „At overvinde stammen er ofte et spørgsmål om at overvinde frygten for at stamme frem for at anstrenge sig mere.“

Mange der kæmper med dette problem, har ikke ladet det hindre dem i at få et meningsfyldt liv. Nogle er endda blevet berømte, som for eksempel fysikeren sir Isaac Newton, den britiske statsmand Winston Churchill og den amerikanske skuespiller James Stewart. Andre har tilegnet sig ikkesproglige færdigheder, som at spille på et instrument, male eller at lære sig tegnsprog. De af os der taler uden at stamme, bør forstå hvor stor en anstrengelse de der stammer, gør sig. Lad os derfor give dem al den opmuntring og støtte vi kan.

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 13]

HVORDAN KAN DU HJÆLPE EN DER STAMMER?

● Skab en rolig og afslappet stemning. Vore dages fortravlede og forjagede måde at leve på er ofte med til at gøre problemet værre.

● I stedet for at bede ham om at tale langsomt må du være et godt eksempel ved selv at tale langsommere. Lyt tålmodigt. Afbryd ikke. Gør ikke sætningerne færdige for ham. Hold en pause før du giver et svar.

● Undgå at komme med kritik og at rette på ham. Vis at du er interesseret i hvad han siger, og ikke måden han siger det på, gennem passende øjenkontakt, kropssprog og kommentarer.

● Det at stamme må ikke være et tabuemne. Ved at smile venligt og fra tid til anden give til kende at du er klar over problemet, kan du få den der stammer, til at slappe mere af. Måske kunne du sige noget i retning af: „Det er ikke altid let at sige det man gerne vil.“

● Lad ham frem for alt forstå at du accepterer ham som han er.

[Ramme/​illustration på side 14]

„LIDT EFTER LIDT STAMMEDE JEG MINDRE“

Víctor, der stammede i flere år i en periode hvor hans familie var under stort pres, overvandt sit taleproblem uden at få behandling. Som et af Jehova Vidner tilmeldte han sig Den Teokratiske Skole, som holdes hver uge i alle menighederne. Skønt formålet med denne skole ikke er at give talebehandling, hjælper den eleverne til at forbedre deres talefærdigheder og give dem større selvtillid.

Den håndbog man benytter, har titlen Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere. I bogen, under overskriften „Når man stammer“, står der: „Én ting er dog nødvendig . . . : At man bliver ved med at prøve. . . . Hvis du skal fremføre et indlæg, så forbered dig godt. Fordyb dig i det du vil sige. . . . Hvis du begynder at stamme, da prøv, så godt som du kan, at bevare stemmen og kroppen i ro. Slap af i kæbemusklerne. Brug kun korte sætninger. Undgå så vidt muligt ’øh’ og andre indskudte lyde.“

Fik Víctor gavn af skolen? Han fortæller: „Jeg koncentrerede mig så meget om hvad jeg skulle sige, og ikke om hvordan jeg skulle sige det, at jeg glemte mit problem. Desuden øvede jeg mig meget. Lidt efter lidt stammede jeg mindre.“