Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gamle skikke i vore dages Mexico

Gamle skikke i vore dages Mexico

Gamle skikke i vore dages Mexico

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I MEXICO

ENDNU i dag, i mobiltelefonernes og internettets tidsalder, trives ældgamle religiøse skikke og trosopfattelser i Mexico. Op gennem århundrederne er nogle af indianernes traditioner blevet blandet med katolicismen. Faktisk er katolikkernes gudsdyrkelse i Mexico stadig præget af disse skikke.

Mange i Mexico går for eksempel hen på kirkegården den 2. november for at højtideligholde allesjælesdag, også kaldet de dødes dag. De lægger blomster, mad og alkoholiske drikke til dem af deres kære de har mistet i døden. Nogle sørger endda for at et orkester spiller de sange det afdøde familiemedlem holdt af. Mange katolikker bygger også et alter i deres hjem, hvor de måske stiller et foto af deres kære afdøde.

I opslagsværket Enciclopedia de México kan man læse at visse skikke der knytter sig til fejringen af allesjælesdag, synes at „indeholde elementer fra de ceremonier indianerne afholdt i månederne ochpaniztli og teotleco, hvor de ofrede cempasúchil-blomster og fyldte majsbrød til manes [de dødes sjæle]. De gjorde dette på et tidspunkt af året hvor høsten lige var blevet indsamlet — i slutningen af oktober og i begyndelsen af november.“ Dette opslagsværk nævner også at nogle af disse skikke bar præg af lignende festdage der blev afholdt i tiden før spaniernes erobring, festligheder som blandt andet var kendetegnet af en slags karnevalsstemning.

Religiøs ærefrygt

Den 12. december er en helligdag for mexicanske katolikker. Tusinder af pilgrimme fra andre stater i Mexico strømmer den dag til Jomfruen af Guadalupe-kirken på Tepeyac-højen i Mexico City. Mange vandrer i dagevis mens de beder til Jomfruen. Når de ankommer, går de almindeligvis ind i kirken på deres knæ (ovenfor) og ofrer roser.

Man kan også se billeder af Jomfruen af Guadalupe i private hjem såvel som på busstationer og mange andre offentlige steder. Hun kaldes også „Guds moder“ og „Den lille mørklødede fra Tepeyac“. Siden det 16. århundrede har katolikker ofte sagt at hun har helbredt mennesker og udført andre mirakler.

Hvor denne ærefrygt stammer fra

Det at man viser en kvindelig guddom ære, såvel som andre træk ved denne helligdag, går tilbage til aztekernes tilbedelse af modergudinden Coatlicue, også kaldt Tonantzin, der betyder „Vor lille moder“. Bogen México a través de los siglos (Mexico gennem århundrederne) nævner at de første aztekere bragte denne guddom, såvel som hendes søn Huitzilopochtli, med sig til Tenochtitlán, den tidligere hovedstad i det aztekiske rige. I dag er denne by kendt som Mexico City.

Templet for Coatlicue, der lå på Tepeyac-højen, blev ødelagt af spanierne. Her, mindre end 40 år efter at Columbus havde sat sin fod på kontinentet, påstår sagnet at Jomfruen af Guadalupe viste sig for en indfødt indianer ved navn Juan Diego. Efter sigende bad hun ham om at der måtte blive bygget en helligdom til ære for hende på dette sted.

Aztekerne viste Coatlicue stor ære. Hun havde ifølge legenden langt, udslået hår og var iført en kridhvid klædning. Indgangen til hendes tempel var så lav at det kun var muligt at komme derind ved at gå på knæ. Når tilbederne var kommet indenfor, så de en statue af hende der var omgivet af andre guder, og det gav indtryk af at hun var „gudernes moder“.

På festdagen for Coatlicue fandt der menneskeofringer sted, og der var dans og optog af krigere der var prydet „med roser som de bar i hånden, omkring halsen og på deres hoved“. Disse gaver blev efterladt på toppen af templet som ofre til Huitzilopochtli. Nogle indianere, deriblandt mange fra Guatemala, gik over 1600 kilometer for at deltage i dette højtidsstævne for Coatlicue.

Har det nogen betydning hvor skikkene stammer fra?

Tilbedelsen af det katolske billede der forestiller Jomfruen af Guadalupe, stammer helt klart fra ritualer som blev anvendt af folk der ikke tilbad Bibelens sande Gud. (Salme 83:18) Gør det en forskel? Har det nogen betydning hvor en religiøs skik stammer fra?

Apostelen Paulus gav denne kloge vejledning: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende. . . . Hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikketroende?“ Paulus sagde også: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ — 2 Korinther 6:14, 15; 1 Thessaloniker 5:21.

En sådan tilskyndelse er også aktuel i dag. Vi bør tænke over hvordan vi tilbeder Gud, og spørge os selv: ’Er min gudsdyrkelse i nøje overensstemmelse med den lære som findes i Guds ord, Bibelen? Eller er der visse træk ved min tilbedelse som stammer fra nogle der tjente falske guder?’ Hvis man ønsker at glæde Jehova, den sande Gud, gør man klogt i at finde svar på disse spørgsmål.

[Illustration på side 23]

Pilgrimme ankommer til Jomfruen af Guadalupe-​kirken

[Illustration på side 23]

Musikanter der spiller ved gravene den 2. november