Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Nu letter de!

Nu letter de!

 Nu letter de!

DET var ved at blive mørkt, og efterårsluften var kølig. Den beroligende stilhed blev dog snart afbrudt af en højlydt skræppen fra en flok gæs. Pludselig var de lige ovenover — omkring 20 gæs dannede et kæmpe V mens de fløj med kraftige og elegante vingeslag. En af gæssene trak yndefuldt til venstre og om bagerst i flokken. Det spektakulære syn pirrede min nysgerrighed. Hvorfor flyver gæs i formation? Og hvor flyver de hen?

Gåsen er en vandfugl som er nært beslægtet med anden og svanen. På verdensplan findes der cirka 40 arter af gæs, og de ses hyppigst i Asien, Europa og Nordamerika. En af de bedst kendte arter er canadagåsen, som har en karakteristisk lang mørk hals og hvide kinder og strube. Voksne hanner der tilhører underarten kæmpe canadagæs kan veje op til 8 kilo og have et vingespand på 2 meter. Denne gås tilbringer sommeren så langt nordpå som i Alaska og det nordlige Canada og trækker så langt mod syd som til Mexico i vintermånederne.

Det er yderst vigtigt at gæssene drager på træk på det helt rigtige tidspunkt. Hvis de ankommer nordpå for tidligt, er vandet stadig frossent, og der vil være småt med plantevækst. Canadagæs plejer derfor at bevæge sig nordpå i takt med at årstiden skifter. Når gæssene ankommer  til bestemmelsesstedet, begynder de sammen med deres mage at bygge deres egen yngleplads.

Når gæs flyver i formation, kan de holde øje med hinanden og hurtigt reagere når den forreste fugl ændrer retning, hastighed eller højde. Visse eksperter mener desuden at den luftstrøm der skabes af de forreste gæs, mindsker turbulensen for resten af flokken så de har lettere ved at flyve. Hvorom alting er, så består flokke på træk normalt af adskillige familier, hvor de voksne skiftes til at føre an.

Canadagåsen vender næsten altid tilbage til den samme rede. Reden består normalt af enkle materialer som grene, græs og mos. Gæs er monogame — det vil sige at de har den samme mage hele livet. Hvis deres mage dør, vil de måske finde sig en ny. Men almindeligvis gør de det ikke.

Hunnen lægger mellem fire og otte æg, som hun udruger i løbet af cirka 28 dage. Forældrefuglene er meget opmærksomme på at beskytte ungerne. Hvis de selv eller deres unger trues af rovdyr, bliver de meget aggressive. Med deres vinger kan de slå kraftigt fra sig.

Allerede mens gæslingerne er i ægget, begynder kommunikationen med forældrefuglene. Gæslingernes lyde strækker sig fra skingre triller (et tegn på tilfredshed) til beklagende skrig. Også de voksne benytter sig af forskellige lyde når de kommunikerer med hinanden og ungerne. Faktisk har forskere identificeret mindst 13 forskellige lyde blandt canadagæs.

Ja, det er tydeligt at gåsen ’instinktivt er vis’. (Ordsprogene 30:24) Al æren for dette tilkommer naturligvis Jehova Gud, der har skabt alt — også himmelens flyvende skabninger. — Salme 104:24.

[Ramme/illustrationer 17]

Vidste du det?

• Så snart æggene er udklækket, forlader gæslingerne reden sammen med forældrefuglene og vender aldrig tilbage til den. Gæssene holder normalt sammen i familiegrupper.

• Det siges at den indiske gås flyver på træk over Mount Everest, som er næsten 8900 meter højt.

• Visse arter af gæs kan flyve helt op til 1600 kilometer i ét stræk.

• Når gæs flyver i formation med samme hastighed som hvis de fløj alene, slår de mindre med vingerne og har derfor en lavere hjerterytme.

[Kildeangivelse]

Øverst til venstre: U.S. Fish & Wildlife Service, Washington, D.C./Duane C. Anderson

[Kildeangivelse på side 16]

Flyvende gæs: © Tom Brakefield/CORBIS