Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Legetøj — Før og nu

Legetøj — Før og nu

 Legetøj — Før og nu

PHILIP * og hans legekammerater ser tilfredse på hvordan den bold de har lavet af sammenviklede snore, kan hoppe, og de giver sig til at spille fodbold. Mike er imponeret over hvordan hans lille bil reagerer på fjernstyringen som han holder i hånden. Han kan uden problemer få den til at køre både forlæns og baglæns. Derhjemme giver lille Andrea og hendes veninder deres dukker tøj og sko på og snakker om hvad tøj de selv vil gå med når de blive voksne.

Hvad har disse børn tilfælles? De har alle noget legetøj de kan havde glæde af i mange timer. Et stykke legetøj — for eksempel en bamse — kan lige fra barnet er helt lille, være en tro følgesvend. Det får måske endda en plads i familiealbummet. Hvor længe har man egentlig kendt til legetøj? Og hvorfor betyder det så meget for børn?

Legetøjets historie

Et opslagsværk siger: „Legetøj er genstande der anvendes som rekvisitter til leg. Lige fra den fjerneste fortid har der i et væld af forskellige kulturer eksisteret legetøj. Det varierer fra det helt enkle til det mest komplekse, fra den simple pind et barn udvælger sig  og bruger som kæphest, til sofistikerede og komplekse mekaniske indretninger.“ Så enhver genstand der kan bruges til at underholde sig med, kan blive legetøj for barnet. Og da mennesket af natur søger adspredelse, er det meget muligt at der har eksisteret legetøj lige så længe som der har eksisteret mennesker.

Man har for eksempel fundet dukker — eller dele af dem — under udgravningerne af oldtidens Babylonien og Ægypten. Dukker kan meget vel være det ældste legetøj. Bolden er også en ældgammel form for legetøj. Man ved ikke hvornår man første gang brugte en bold, men i et gravkammer til et ægyptisk barn har man fundet nogle stenkegler som er blevet brugt sammen med en stenkugle i noget der kunne minde om bowling.

Yoyoer lavet af sten blev brugt i Grækenland for mere end tre tusind år siden, og der er vidnesbyrd som tyder på at den slags yoyoer også har været anvendt i det gamle Kina. Blandt de romerske børns legetøj var dukker og geometriske figurer af elfenben der var lavet så de passede ind i hinanden. Græske og romerske drenge legede også med vogne i miniatureformat, hvilket viser at legetøjskøretøjer længe har været populære. Et museum har udstillet en lerfigur der forestiller et dyr på hjul. Figuren kan have været et stykke legetøj fra en af Mexicos tidligste kulturer. Det er interessant at man ikke har fundet andre hjul i forbindelse med denne kultur. Tilbage i middelalderen fremstillede man ovale eller runde bolde af oppustede dyreblærer. Og ligesom med bolde i dag sparkede eller kastede man disse bolde hen mod et mål.

Senere, i det 18. århundrede, fremstillede man i England puslespil til undervisningsbrug, og de blev meget populære i begyndelsen af det 20. århundrede. På den tid blev farvekridtet også populært. Alene i USA har et enkelt firma produceret mere end 100 milliarder stykker farvekridt. Som du kan se, har noget af det moderne legetøj vi kender, en lang historie bag sig, og det har spillet en vigtig rolle i menneskers liv.

Hvorfor lege og have legetøj?

„Leg er naturligt for alle små børn. Leg giver børnene mulighed for at lære og for at vokse fysisk, mentalt og socialt. Hvis leg er barnets arbejde, så er legetøjet dets værktøj, og det rigtige legetøj kan hjælpe børn til at udføre deres arbejde godt.“ Sådan beskriver en forbrugervejledning vigtigheden af legetøj.

Den væsentligste grund til at legetøj er så populært, er selvfølgelig at det er sjovt at lege med. Det er dog også værd at bemærke at legetøj kan bidrage til et barns udvikling. Hvordan? Når et barn skubber en legetøjsbil, trænes motorikken. Når det sjipper, opøves koordinationsevnen. Når det står på ét ben for at sparke til en bold, eller når det kører på cykel, trænes balanceevnen. Og når barnet leger med byggeklodser eller maler, lærer det at kontrollere sine bevægelser mere præcist.

 Hvordan gavner leg barnet mentalt? Barnets sprogfærdigheder udvikles når der i leg indgår sang eller rim, som der kan gøre når børn sjipper eller leger tagfat. Og når barnet bygger noget af klodser, følger anvisningerne til et spil, forsøger at få brikker i et puslespil til at passe sammen, laver små skuespil eller klæder sig ud, bliver tænkeevnen og kreativiteten stimuleret. Det samme sker når barnet spiller på et musikinstrument eller laver håndarbejde.

Lige så vigtigt er det at leg hjælper børn til at opdyrke sociale egenskaber — at begå sig blandt andre — for eksempel når de laver nogle hold og spiller bold. Dr. Bruce Duncan Perry siger: „Barnet lærer at forstå dem som det omgås, og kan blive mere medfølende og mindre selvoptaget. Når børn leger med jævnaldrende, lærer de desuden nogle sociale regler, som for eksempel hvordan de kan vise selvbeherskelse, og hvordan de kan håndtere deres frustrationer når de er sammen med andre.“

Børn bruger også legetøj når de efterligner de voksne. Den græske filosof Aristoteles sagde: „Mennesket efterligner instinktivt lige fra barndommen.“ Ja, mange aktiviteter i det daglige bliver efterlignet og på den måde lært gennem barnets leg. Det er ikke svært at forestille sig den lille pige der luller sin dukke i søvn på samme måde som hun måske vil gøre mange år senere med et levende barn; eller den lille pige der leger at hun laver mad til de veninder hun har på besøg; og drenge der kører rundt i deres „biler“, og som måske oven i købet selv står for motorlyden. Men der er ting  man skal være opmærksom på når man vælger legetøj til sine børn.

Vær selektiv

„Legetøj bidrager i dag til et voldeligt og lovløst samfund,“ siger Londonavisen The Daily Telegraph. Selvom denne kommentar ikke gælder alt legetøj, er det ifølge en artikel i den mexicanske avis La Jornada mere og mere almindeligt at se færre klassiske stykker legetøj på hylderne og flere „groteske og muskuløse figurer . . . med et aggressivt udseende“. Artiklen citerer Patricia Ehrlich, der er lærer og forsker ved et uafhængigt universitet i Xochimilco, Mexico, for at have sagt at meget af det legetøj der er på markedet, fremmer den holdning at man skal dominere og bruge vold, magt, undertrykkelse og frygt samt være aggressiv.

USA’s landsforening af skolepsykologer bekræfter at legetøj der forherliger vold, „kan have en negativ indvirkning på børns indlæring og udvikling, hvilket kan få alvorlige konsekvenser“. Undersøgelser viser at voldelige computerspil kan medføre en aggressiv adfærd og endog kriminalitet hos brugerne. Alle voksne der har ansvar for et barn, bør derfor nøje overveje hvilken slags legetøj de vælger til barnet. — Se rammen på side 26.

Takket være den teknologiske udvikling findes legetøj nu i et utal af afskygninger og med avancerede funktioner. Prisen på den slags legetøj kan dog ligge ud over hvad familien har råd til, og desuden er det ikke ualmindeligt at børn hurtigt bliver trætte af at lege med det. Det kan også være at et specielt stykke legetøj slet ikke er godt for barnet. Leanne fra Australien, en enlig mor til fem, siger: „Mine ældste drenge bliver påvirket af reklamerne og ønsker sig ofte dyre computerspil. Men det lader til at de med et bat og en plasticbold der ikke har kostet det store, kan få mange flere timers underholdning og motion. Jeg synes at det helt enkle legetøj er det mest holdbare og det der giver børnene størst mulighed for at bruge deres fantasi.“

Hvorfor ikke lave dit eget legetøj!

Hvis du er barn og der ikke er råd til det sidste nye legetøj, kan du stadig have det sjovt ved at bruge din kreativitet og fantasi. I mange dele af verden laver børn deres eget legetøj.

Se billederne på disse sider. Ser børnene ikke ud til at have det sjovt? Det er slet ikke så let at lave den slags „biler“. Man skal bruge noget gammelt ståltråd og bøje det så det får den rigtige form. Som hjul kan man skære nogle runde stykker ud af et stykke gummi eller plastic. Og hvad synes du om toget der er lavet af sodavandsdåser og plasticflasker? Eller hvad med lastbilen af små træstykker? Nogle gange kan man endda køre en tur på legetøjet, som for eksempel på dette hjemmelavede afrikanske løbehjul. Disse børn mener ikke at legetøj behøver at være dyrt for at være sjovt. Og det er også sjovt at lave det. Hvorfor ikke prøve det selv?

[Fodnote]

^ par. 2 Navnene er ændret.

[Ramme/illustration på side 26]

Godt legetøj er . . .

• passende og ufarligt i forhold til barnets alder, evner og mentale formåen

• gedigent og holdbart (børn har det med at skille ting ad)

• spændende og interessant og fanger barnets opmærksomhed

• stimulerende for barnets kreativitet og fantasi

• ikke for dyrt

• ugiftigt

[Ramme/illustration på side 27]

Sådan kan man undgå farlige situationer:

• Opbevar legetøj til større børn uden for småbørns rækkevidde

• Læs alle sikkerhedsetiketter og instruktioner nøje, gerne sammen med barnet

• Lær barnet og dets legekammerater hvordan man bruger og opbevarer legetøjet rigtigt

• Undgå legetøj der støjer så meget at det kan skade hørelsen

• Tjek legetøjet jævnlig. I mange tilfælde bør legetøj der er gået itu, repareres med det samme eller simpelt hen smides ud

• Potentielt farligt legetøj, for eksempel projektil-legetøj, legetøj med skarpe kanter og elektronisk legetøj, bør kun bruges af større børn og under forældrenes opsyn

• Sørg for at småbørn ikke kan få fat i legetøj med dele der kan sluges

[Illustration på side 24]

Løve og pindsvin på vogne, 2. århundrede f.v.t., Iran

[Kildeangivelse]

Løve og pindsvin: Erich Lessing/Art Resource, NY

[Illustration på side 25]

Lerdukke, cirka år 600 f.v.t., Italien

[Illustration på side 25]

Snurretop, den klassiske græske periode, cirka år 480 f.v.t.

[Illustration på side 25]

Dukke af dækblade fra majskolbe, kolonitid, USA

[Illustration på side 25]

Farvekridt, begyndelsen af det 19. århundrede, USA

[Illustrationer på side 26]

Børn med hjemmelavet legetøj

[Kildeangivelser på side 25]

Lerdukke: Erich Lessing/Art Resource, NY; snurretop: Réunion des Musées Nationaux/ Art Resource, NY; dukke af dækblade fra majskolbe: Art Resource, NY