Vi betragter verden

Myten om hårvækst

„At man klipper eller barberer sig, har ingen indflydelse på hårets vækst, struktur eller tykkelse,“ står der i en helseartikel i The New York Times. Myten om at hår vokser hurtigere og bliver kraftigere hvis man klipper eller barberer det, har eksisteret i mange år. Men lige siden 1920’erne har der været foretaget adskillige undersøgelser som har vist at „længden, strukturen og tykkelsen af ens hår afhænger af gener og hormoner, og ikke af hvor ofte man barberer sig,“ nævner artiklen. Hvorfor eksisterer myten da endnu? Måske fordi mange begynder at barbere sig fra den tidlige ungdom før hårvæksten har nået sin fulde styrke, og mens håret har en lysere farve. Desuden „er hår mørkere og kraftigere ved rødderne, og derfor virker det som om håret er kraftigere når man fjerner spidserne,“ oplyser avisen. „De små stride hår der dukker op efter en barbering, kan også være mere iøjnefaldende end et tilsvarende antal hår der er længere.“

 Pas på støjende legetøj

„Støjende legetøj skader børns hørelse,“ står der i avisen Toronto Star. Efter at have bedømt „40 stykker legetøj beregnet til børn under tre år“ nåede et hold canadiske audiologer frem til at „mindst 25 larmede så meget at det kunne skade børns hørelse,“ siger avisen. En legetøjsmobiltelefon nåede for eksempel op på en lydstyrke på 115 decibel. Ifølge audiologen Richard Larocque er det et støjniveau der „er lavere end et jetflys, men højere end på de fleste diskoteker“. Det canadiske sundhedsministerium tillader i øjeblikket et støjniveau på højst 100 decibel. Men undersøgelsen synes at vise at „det ville være en bedre beskyttelse af hørelsen hvis grænsen var sat til 87 decibel i 30 minutter ad gangen,“ står der i artiklen.

For mange og for lange møder

Mange firmaer indser at forretningsmøder må være korte, og at unødvendige møder må afskaffes, rapporterer The New York Times. For at begrænse spildtid ved møder har nogle firmaledere derfor taget drastiske midler som stopure, fløjter og ukomfortable stole i brug, eller de lader deltagerne stå op i stedet for at sidde ned. Tilsyneladende er det ikke kun firmaledere der har et sådant syn på møder. I en undersøgelse der indbefattede 600 ansatte, stod „alt for lange møder“ øverst på listen over tidsspilde. Patti Hathaway, der er forfatter til en bog med råd om hvordan man kan håndtere forskellige situationer på arbejdet, anbefaler at firmaledere ser på dagsordenen før de afgør om et møde virkelig er nødvendigt. Hvis mødets eneste formål er at videregive oplysninger, kan man overveje at sende disse via e-mail.

Planteskole under jorden

„Det er ideelt at dyrke træer i en fugtig mine. Mest fordi der er en konstant luftfugtighed og en geotermisk varme på 25 grader året rundt,“ står der i avisen Toronto Star. Mineselskabet Inco Limited har i al ubemærkethed dyrket planter under jorden siden 1986. I Creightonminen, i nærheden af Sudbury i Canada, dyrker man 1400 meter under jorden hvert år over 50.000 skovplanter. Store beholdere der er udstyret med timere, afgiver hver dag 2000 liter vand og gødning til de små træer. Da der ikke er sollys i minen, har man tredive 1000-watts lyspærer „tændt 24 timer hver dag i den første uge, derefter er pærerne tændt i 18 og slukket i 6 timer de næste tre uger, og i den resterende tid er de skiftevis tændt og slukket 12 timer ad gangen — svarende til lyset udenfor,“ siger avisen. Vækstperioden begynder sidst i januar, og ved slutningen af maj er man klar til at plante de små rødfyr- og banksfyrtræer rundt om på mineselskabets område. Nogle af de små træer bliver også foræret til forskellige borgergrupper.

Havearbejde mindsker eftervirkningerne

„Havearbejde er den beskæftigelse der giver folk størst livslyst efter et slagtilfælde,“ siges der i den tyske avis Gießener Allgemeine. Seks måneder efter genoptræningen blev 70 personer der havde haft et slagtilfælde, spurgt om hvilke aktiviteter de fandt mest tilfredsstillende. De blev spurgt om aktiviteter som at holde hus, købe ind, lave mad, læse, gå ture, køre bil, arbejde samt om flere forskellige selskabelige begivenheder. Men kun havearbejde blev omtalt som en beskæftigelse der gav større livsglæde. Ifølge beskæftigelsesterapeuten Brigitte Oberauer gør havearbejde „det lettere for folk der har haft et slagtilfælde, at koncentrere sig og at bevare koncentrationen. Det holder sanserne i gang og ’fortæller’ at nyt liv spirer frem, og at livet fortsætter. Det er et vigtigt budskab når man har været alvorligt syg.“ At arbejde udendørs kan også bryde med isolation. Man rører sig mere og får opøvet balanceevnen.

Krise forude

„Hvis man ikke hæver levestandarden for de ældre og allerede nu begynder at etablere en form for sikkerhedsnet, vil man i 2030 eller 2040 se en menneskelig katastrofe af enorme dimensioner,“ siger Richard Jackson, der er leder af Global Aging Initiative i Washington, D.C. Ifølge den internationale udgave af The Miami Herald har længere levetid og lavere fødselstal verden over ført til et „ældreboom“. I Mexico forventer man for eksempel at antallet af ældre vil stige fra 5 til 20 procent inden år 2050. En lignende stigning ses i andre udviklingslande, som for eksempel Kina, hvor man forventer at der ved midten af dette århundrede vil være omkring 332 millioner ældre borgere. Det er nu „en kamp mod tiden“ at sørge for „de enorme sociale ydelser“ der er brug for til de ældre, siger avisen.

Medicin til børn

I Brasilien og andre lande er det blevet en vane kritikløst at give børn medicin i flæng, rapporterer internetavisen Folha Online. Mange familier har en forsyning af medicin derhjemme. Men, „i modsætning til hvad mange tror, kan endog medicin der fås i håndkøb, forårsage uoprettelig skade på et barns helbred — hvis den anvendes forkert eller unødigt“. Og mange af de småskavanker børn får, som for eksempel almindelig hoste, går over af sig selv uden brug af medicin. „Vi har efterhånden en kultur hvor vi søger at løse ethvert problem med medicin,“ siger Lúcia Ferro Bricks, der er børnelæge på et hospital i São Paulo. Mange overdriver også brugen af kosttilskud; i de fleste tilfælde vil en ordentlig kost kunne dække barnets behov. „Når forældre beder mig om at ordinere vitaminer, opfordrer jeg dem til i stedet at tage en masse frugt og lave en god frugtsaft til barnet,“ siger Lúcia Ferro Bricks.