Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tag med til Isle of Man

Tag med til Isle of Man

 Tag med til Isle of Man

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

HVOR kan man tage hen for at se brugdehajer? Et af de bedste steder er Det Irske Hav ud for øen Isle of Man. Turister sejler fra Isle of Man, der ligger næsten lige langt fra England, Irland, Skotland og Wales, for at iagttage disse skikkelige fem tons tunge hajer æde plankton, deres eneste spise. Den lokale naturforsker Bill Dale siger: „Omgivelserne er perfekte til økoturisme.“

Men hvad med selve Isle of Man? Denne 570 kvadratkilometer store ø med grønne dale, brune heder, søer og vandløb, maleriske havbugter, klippeskrænter og forrevne kystlinjer har 70.000 indbyggere. Tag med os til denne del af De Britiske Øer der er så rig på historie, og besøg nogle af dens kulturskatte.

Turistattraktioner

Når der kommer turister til den historiske Isle of Man, leder de ofte efter en manxkat. Dette usædvanlige dyr har et ansigt som en kat, men dets bagben er meget længere end dets forben og ligner derfor en hare hvad angår kropsholdning. Desuden har manxkatten ingen hale. Man ved ikke med sikkerhed hvor denne katteart stammer fra, men nogle mener at sømænd for århundreder siden bragte killinger med hjem fra Asien, hvor der findes haleløse katte, og således indførte den art der findes på øen i dag.

Motorcykelløbet Tourist Trophy, som holdes hvert år på Isle of Man, tiltrækker også mange turister. Ruten er over 60 kilometer lang og foregår på landevejene. Da løbet første gang blev afholdt i 1907, kørte vinderen med en gennemsnitshastighed af 65 kilometer i timen. I dag kører vinderen gennemsnitlig over 190 kilometer i timen. Det er selvfølgelig en farlig sport, og i årenes løb har flere af motorcyklisterne mistet livet. *

De hestetrukne sporvogne langs promenaden i hovedstaden, Douglas, er en hyggelig påmindelse om svundne tider. Det er den cirka 25 kilometer lange jernbane, Isle of Man Steam Railway, også. Den er det eneste der er tilbage af den smalsporede jernbane som oprindelig krydsede øen. For lidt over 100 år siden åbnede Manx Electric Railway, og nogle af dens sporvogne kører stadig op til toppen af øens højeste punkt, Snaefell, mere end 600 meter over havets overflade.

Laxeyhjulet

Bly, sølv og zink, især det fra Great Laxey Mine, har haft stor betydning for øens udvikling. Minen blev holdt fri for vand af Laxeyhjulet, der blev opført i 1854. De viktorianske ingeniører som stod for opførelsen, og arkitekten Robert Casement, søn af en lokal hjulmager, var meget dygtige. Dét er hjulet et storslået vidnesbyrd om. Hjulet har en diameter på over 20 meter og kørte rundt ved hjælp af vand fra en højereliggende cisterne. Mens det drejede to og en halv gang rundt i minuttet, pumpede det 950 liter vand op fra en dybde af 360 meter.  Hjulets roterende bevægelse drev minens vandpumpesystem ved hjælp af et 180 meter langt system af stænger. Alene hjulets aksel vejede ti tons.

På sydsiden af møllehuset kan man se en jernafstøbning af The Three Legs of Man som har en diameter på to meter. I dag er dette tegn Isle of Man’s nationalsymbol; men hvor stammer det fra, og hvad symboliserer det?

Efter år 1246 kunne The Three Legs of Man ses på dokumentsegl som øens officielle symbol. Man har fundet tegnet på en græsk vase fra det sjette århundrede f.v.t., og det har tilknytning til det græske kors. Det er almindeligt anerkendt at tegnet repræsenterer solens stråler og har at gøre med soltilbedelsen. Men hvordan er tegnet kommet til Isle of Man? Måske er det kommet fra Middelhavsområdet gennem handel med Sicilien, en ø  der også brugte dette tegn, eller fra de mønter vikingerne benyttede. Tegnets nuværende udseende, hvor de tre ben er belagt med metal, er noget der blev antaget senere af kongerne på Isle of Man.

En broget fortid

Romerne erobrede England i år 43 e.v.t. og blev der i cirka 400 år, men tilsyneladende ignorerede de Isle of Man, som Julius Cæsar kaldte Mona. Vikingerne invaderede England i det 9. århundrede og blev der indtil midten af det 13. århundrede. Disse frygtløse opdagelsesrejsende fra Skandinavien syntes at øen var velegnet som handelsstation og som base når de foretog plyndringstogter i nabolandene. I disse år etableredes Tynwald (Tingvoll), øens parlament. Man mener at det er verdens ældst fungerende parlament. *

Senere blev Isle of Man på forskellige tidspunkter underlagt Skotland, Wales, Irland, England og Norge. I 1765 købte det britiske parlament øen. I dag har den britiske krone en personlig repræsentant på øen i form af en viceguvernør. Men selvom øen hører under kronen, har den selvstyre og nyder en vis uafhængighed da den er et skattely for mange virksomheder. Desuden trykker øen sine egne frimærker, og den har sine egne mønter og pengesedler med samme valutakurs som britiske pund.

Manx — den keltiske forbindelse

Det sprog man talte på Isle of Man i fortiden, kaldes manx, som er et keltisk sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie. Manx er en udløber af irsk og er beslægtet med skotsk-gælisk. For over 100 år siden blev det sagt om manx: „Sproget er dødsdømt; det er som et isbjerg der driver mod sydligere breddegrader.“ Og det holdt stik. Den sidste på øen der havde manx som modersmål, døde i 1974 i en alder af 97. Men som en del af øens kulturarv underviser man nu igen i manx i skolerne.

 I modsætning til irsk og skotsk-gælisk var manx kun et talt sprog indtil 1610. I 1707 udkom den første bog på manx, The Principles and Duties of Christianity. Og flere fulgte kort tid efter.

I 1763 pressede mange på for at få en bibeloversættelse på manx, for på det tidspunkt var det for to tredjedele af øboernes vedkommende det eneste sprog de talte. Trods de begrænsede muligheder og de få bibelforskere der kunne imødekomme dette behov, havde man siden 1748 langsomt fået udgivet oversættelser af flere af bibelbøgerne. I 1775 blev der trykt fyrre eksemplarer af hele Bibelen til brug for præsterne, og i 1819 blev der trykt 5000 eksemplarer til offentligheden. Hvordan var reaktionen? Da en kvinde første gang hørte sin søn læse højt for hende fra Bibelen på manx, sagde hun dybt bevæget: „Vi har befundet os i mørke indtil nu.“

Femogtyve mænd oversatte fra den engelske King James Version fra 1611, og nogle få af dem kunne også rådføre sig med den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter, Septuaginta-oversættelsen. Guds navn gengives ligesom på engelsk med Jehovah. * Som W.T. Radcliffe skrev i 1895, er denne bibel „et værk der vidner om en imponerende lærdom som ingen dannet manbo vil se ned på“.

Kristendommen i dag

Øboerne har stadig stor respekt for Bibelen, og Jehovas Vidner er kendt for at læse den grundigt. Deres sidste nye rigssal, som ligger malerisk ved foden af Belmont Hill i hovedstaden Douglas, blev bygget i maj 1999. I en rapport om rigssalsbyggeriet, der kun tog seks dage og blev udført af frivillige som alle var Jehovas Vidner, skrev lokalavisen Isle of Man Examiner: „Det må betegnes som et mindre mirakel.“

Hvis du engang får mulighed for at besøge denne smukke ø, kan du være sikker på at de venlige øboere vil give dig et dejligt, mindeværdigt ophold. Men husk at være forsigtig når du taler med en manbo. I hans øjne er Isle of Man hovedlandet; England er blot „den anden ø“.

[Fodnoter]

^ par. 7 En tidligere deltager i dette motorcykelløb, Fred Stevens, fortæller sin livsberetning i artiklen „Jo større udfordring, desto større spænding!“ i Vågn op! for 22. september 1988.

^ par. 14 Der findes to parlamenter som blev etableret tidligere, nemlig det færøske Lagting og det islandske Alting, men de har ikke eksisteret i en sammenhængende periode.

^ par. 20 Guds navn gengives på både irsk og skotsk-gælisk med Yehobhah, og på walisisk med Jehofah.

[Kort på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

IRLAND

SKOTLAND

ENGLAND

WALES

Det Irske Hav

ISLE OF MAN

[Illustration på side 15]

Sporvogn fra Manx Electric Railway

[Illustration på side 15]

Laxeyhjulet

[Illustration på side 15]

Isle of Man Steam Railway

[Illustration på side 15]

Den haleløse manxkat

[Illustration på side 16]

Brugdehaj

[Illustration på side 16]

Udsigt over kysten fra Peel Hill

[Illustration på side 17]

Havnen i Peel; i baggrunden ses Peel Castle

[Kildeangivelse på side 15]

Alle fotos på nær tegnet i midten: Copyright Bill Dale, IsleOfManPhotos.com

[Kildeangivelse på side 16]

Haj: The Basking Shark Society; baggrund og det højre indsatte foto: Copyright Bill Dale, IsleOfManPhotos.com