Vi betragter verden

Hvordan affald bliver til guld

Et japansk mineselskab der udsmelter og forædler metal, har fundet en nem og indbringende måde at skaffe sig ædelmetaller på. Selskabet, der ligger i regionen Akita, omsmelter nu smådele af kasserede mobiltelefoner og computere for at genvinde ædelmetaller i stedet for at bruge en masse tid og penge på at finde malm, skriver Tokyoavisen IHT Asahi Shimbun. Ifølge selskabets direktør, „kan man af 1 ton brugte mobiltelefoner — uden batterier — udvinde flere hundrede gram guld.“ Udbyttet fra denne „storby-guldgrube“ kan pr. ton være omkring ti gange større end udbyttet fra malm ved traditionel minedrift. Desuden var det ikke nødvendigt med ekstra investeringer til andre behandlingsanlæg, for den metode man udvinder guld fra mobiltelefoner på, er ikke meget forskellig fra den man bruger, når man udvinder guld af malm.

 Lamaer vogter får

Nordamerikanske fåreavlere er tyet til lamaer for at få deres får vogtet. Ifølge den canadiske avis The Globe and Mail „føler lamaer en stærk samhørighed med dyr som de er meget sammen med“. De angriber alle der kommer flokken for nær. Kommer der ubudne gæster, lader de et alarmkald lyde, driver fårene sammen, jager rovdyrene bort eller sparker dem. Nogle fåreavlere foretrækker ligefrem lamaer frem for vagthunde, for de er forholdsvis billige at anskaffe. Desuden „er der ingen ekstra udgifter i forbindelse med pasningen af dem — og de kan leve adskillige år længere end de almindeligt brugte vagthunderacer,“ skriver avisen. En canadisk fåreavler der ejer lamaer, skildrer fordelene på denne måde: „De koster ingenting i drift,“ og „de glammer eller gør ikke.“

Naturligt kølende middel

Et forskerhold i Tyskland har opdaget et naturligt kemikalie der virker 35 gange mere afkølende end mentol, bare uden at smage af pebermynte. Kemikaliet, der er naturligt forekommende i øl og whisky, blev opdaget i et center for fødevareforskning i Garching bei München. Tidsskriftet New Scientist citerer lederen af forskerholdet, Thomas Hofmann, for at have sagt: „Det kunne tilføre en lang række produkter — som øl, mineralvand, citrusdrikke, chokolade og konfekture — en meget kølende, frisk smag.“ På huden virker stoffet 250 gange mere afkølende end pebermynte og kunne derfor give kosmetik og hudcremer et pift.

Gødning og „supermikrober“

„Marker i hele Europa er forurenet med farlige mængder af de antibiotika man har givet husdyrene,“ oplyser tidsskriftet New Scientist. Hvert år giver man husdyrene i EU og USA mere end 10.000 tons antibiotika for at fremme deres vækst og forebygge sygdom. „Men de seneste forskningsresultater viser en direkte forbindelse mellem den øgede anvendelse af medicin til husdyr og forekomsten af antibiotika-resistente mikrober som folk bliver syge af,“ skriver tidsskriftet. „De medicinrester som er i den gødning der bliver spredt på markerne, kunne finde vej til vores vand og føde . . . [som på den måde] bliver forurenet og derefter indtaget,“ oplyser New Scientist.

„Adoptér“ bedsteforældre

I Spanien har nogle familier „adopteret“ 66 ældre der ikke havde slægtninge, oplyser den spanske avis El País. „Formålet med dette projekt . . . er at tilbyde dem der ikke længere kan bo alene, et alternativ til plejehjemmet,“ skriver avisen. Blandt dem der ønsker at tage imod de ældre i deres hjem, er ægtepar i halvtredsårsalderen som gerne vil bo sammen med et ældre menneske. Og så er der familier med småbørn som godt kunne tænke sig at have en bedstemor eller bedstefar i deres hjem. De familier der ’adopterer’, modtager ganske vist støtte fra det offentlige, men „de gør det ikke for pengenes skyld,“ udtaler projektets leder, Marisa Muñoz-Caballero. „Hvis det var tilfældet, ville de hurtigt blive trætte af det, for det er hårdt arbejde at tage sig af ældre.“

Hustruvold i Europa

„Hver femte europæiske kvinde bliver på et eller andet tidspunkt i sit liv udsat for vold fra sin partner,“ udtaler Anna Diamantopoulou, der er EU-kommissær for beskæftigelse, arbejdsmarked og sociale anliggender. Ved ministerkonferencen om vold mod kvinder der blev afholdt i Spanien tidligere i år, sagde Anna Diamantopoulou: „Globalt set er der større sandsynlighed for at kvinder mellem 15 og 44 bliver kvæstet eller dør som følge af en mands voldshandlinger end på grund af kræft, malaria, trafikulykker og krig tilsammen.“ I Storbritannien „dør der en kvinde hver 3. dag som følge af hustruvold“, og „i Irland bliver over halvdelen af alle kvindemord begået af partnere eller ægtefæller“. I Østrig „bliver halvdelen af alle skilsmissesager begrundet med hustruers klage over mishandling fra ægtefællens side,“ oplyser den franske avis Le Monde.

Hvordan forebygge børns drukneulykker?

I 26 af verdens rigeste lande er drukning den næsthyppigste dødsårsag blandt børn under 15 år, oplyser tidsskriftet BMJ (tidligere British Medical Journal). Ifølge dette blad „er der størst sandsynlighed for at spædbørn drukner i hjemmet (normalt i badekarret), at småbørn drukner i nærheden af hjemmet — for eksempel i svømmebassiner eller havedamme — og at større børn drukner ude i naturen, i søer og floder“. Som forebyggelse af den slags ulykker anbefaler eksperter følgende: Hold konstant øje med børn der er i badekar eller i nærheden af vand generelt, og sørg for at havedammen eller svømmebassinet er spærret af så børnene ikke har adgang. Lad ikke børn bade alene i afsidesliggende områder, og tag et kursus i genoplivning.

En tidlig pubertet

„Puberteten begynder stadig tidligere,“ melder den tyske avis Berliner Zeitung. Det er ikke længere usædvanligt at barndommen, i det mindste biologisk set, ender når de unge er mellem 10 og 12 år eller endnu yngre. Forskere i hele verden har bemærket denne tendens, men ved ikke nøjagtig hvad den skyldes. De nævner bedre kost og færre infektionssygdomme som mulige årsager. Andre skyder skylden på miljøgifte, især stoffer der efterligner virkningen af det kvindelige kønshormon østrogen. Uanset hvad, kan tidlig kønsmodning føre til tidlig seksuel aktivitet. „Ofte er der ikke langt fra legen i sandkassen til de første seksuelle aktiviteter,“ skriver avisen.

Man kan dø af at være hidsig

„Folk der let bliver vrede, er mere tilbøjelige til at få et slagtilfælde,“ oplyser den spanske avis Diario Médico. Læger har længe forbundet en aggressiv adfærd med en øget risiko for sygdomme i kranspulsårerne, men de seneste forskningsresultater har desuden vist at en sådan adfærd også øger risikoen for slagtilfælde. En undersøgelse blandt 14.000 voksne peger på at risikoen for slagtilfælde hos folk under 60 var tre gange større for dem der let blev vrede. Hvorfor? Tilsyneladende kan vrede „i væsentlig grad forøge“ blodtrykket, indsnævringen af blodkarrene og dannelsen af blodkoagulerende stoffer. Dette kan „med tiden påvirke blodcirkulationen i hjernen,“ skriver avisen.