Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Te mod virus

Ifølge Reuters Health Information har foreløbige laboratorieundersøgelser vist at „meget af den te der er i handelen, lader til enten at kunne inaktivere eller dræbe virus“. Flere slags grøn og sort te, både varm og kold, blev testet på dyrevæv inficeret med forskellige vira, som herpes simplex 1 og 2 og bakteriofag type 1. Dr. Milton Schiffenbauer, en forsker ved Pace University i New York, udtaler at „te, hvad enten den er kold eller varm, ødelægger eller inaktiverer [herpes]virus i løbet af få minutter“. Lignende resultater blev opnået med bakteriofag type 1. Selv om man endnu ikke har fundet ud af hvordan te kan have indflydelse på om et virus overlever eller ej, har forskerne opdaget at virkningen var den samme, selv efter at teen blev meget fortyndet. Sort te synes at have en lidt større antiviral effekt end grøn te.

Snakker sig fattige

Flere og flere australske unge „sidder i dyb gæld allerede i 18-årsalderen på grund af tårnhøje mobiltelefonregninger,“ oplyser avisen The Sunday Telegraph. Kraftigt påvirket af reklamebrancen, og med let adgang til kredit, har nogle unge fået enorme telefonregninger på tusinder af dollars. I forbindelse med denne udvikling har den australske erhvervsminister (Fair Trading Minister), John Watkins, bemærket: „Nogle unge er allerede dybt forgældede når de forlader skolen, og de har en dårlig kreditværdighed. Hvilken tragisk begyndelse på voksentilværelsen.“ Avisen kom med følgende forslag for at hjælpe unge til at undgå denne fælde: ’Find ud af hvad samtaler koster i minuttet. Overvej at anskaffe dig et taletidskort, så undgår du en stor regning senere hen. Prøv at ringe i den tid hvor taksterne er lavest.’

Frankrigs skjulte farer

Ifølge avisen Le Figaro anslår man at der i Frankrig ligger 1,3 millioner tons dødsensfarlige våben begravet fra Første- og Anden Verdenskrig. Den tidligere frontlinje er fyldt med gamle bomber og granater der indeholder kemiske kampstoffer, som fortsat er en trussel for mennesker og miljø. Da mange af disse tidligere ubeboede arealer nu er boligkvarterer og industriområder, får bomberyddere hvert år tusinder af opkald. Alligevel er der sket i hundredvis af ulykker, og i årene fra 1945 til 1985 er over 600 bombeeksperter blevet dræbt under udførelsen af deres arbejde. Specialister er kommet til den konklusion at med den hastighed man i dag fjerner bomber, vil det tage 700 år at tilintetgøre disse våben.

Turisters høje vandforbrug

„Det er en kamp for mange feriesteder rundt om i verden at klare den fortsatte turiststrøm med dens stadige krav om flere svømmebassiner og golfbaner der udtørrer lokalområdets vandforsyning,“ rapporterer Londonavisen The Guardian. „Det er et stort globalt problem,“ siger Tricia Barnett, der er leder af organisationen Tourism Concern. „Nogle landsbyer [i Afrika] har kun én vandhane. Til gengæld har hvert eneste hotelværelse egen vandhane og eget bad.“ En verdensomspændende miljøorganisation skønner at en turist i Spanien bruger omkring 880 liter vand om dagen, mens en lokal indbygger bruger cirka 250 liter. En stor golfbane i et regnfattigt land bruger lige så meget vand som en by med 10.000 indbyggere. FN’s organisation for ernæring og landbrug anslår at 100 turister bruger lige så meget vand på 55 dage som 100 landsbybeboere bruger på at dyrke ris i 15 år.

Passiv rygning

„Hver ottende ikkeryger der dør af lungekræft, dør på grund af passiv rygning,“ siger Naohito Yamaguchi fra The National Cancer Center Research Institute i Japan. Forskere er kommet til dette resultat efter en undersøgelse der omfattede 52.000 personer som døde af lungekræft. Desuden „viser mange års undersøgelser at den røg man får ved passiv rygning, indeholder større mængder giftig kulilte og kræftfremkaldende stoffer end den røg rygeren inhalerer,“ påpeger den japanske avis Asahi Shimbun. I 1999 foretog den japanske regering en undersøgelse blandt 14.000 mennesker. Undersøgelsen konkluderede at 35 procent af alle skoleelever eller ansatte på en arbejdsplads, samt 28 procent af dem der befandt sig i hjemmet, var udsat for passiv rygning. „Rygere bør være klar over at de er med til at skade ikkerygere i en sådan grad at der må gøres noget for at skille de to grupper ad,“ siger Yamaguchi.

Nutidens slavehandel

„Ifølge en ny undersøgelse foretaget af en akademiker i England har slaveri aldrig før været så udbredt verden over som det er nu,“ rapporterer Londonavisen The Independent. Kevin Bales, der er professor i sociologi ved University of Surrey i Roehampton, „har regnet ud at der i dag er 27 millioner der lever som slaver, hvilket er flere end der var i Romerriget eller på den tid da den transatlantiske slavehandel var på sit højeste,“ oplyser avisen. Selv om nutidens slaveri er anderledes end for 150 år siden, er millioner af mennesker „underlagt en person som gør brug af eller truer med vold, og som ikke udbetaler dem løn,“ siger Bales. Den mest almindelige form for slaveri i dag begynder med en kontrakt. For en aftalt pris sørger organiserede bander for at transportere mennesker illegalt til et andet land med løfte om et vellønnet job. Efter at de er blevet smuglet ind i landet, bliver de udnyttet på det groveste, og tvinges til at betale af på deres gæld ved at udføre arbejde som ingen andre vil have.

Motion kan afhjælpe depression

„For nogle patienter kan motionering være mere effektiv end den medicin der normalt bruges mod depression,“ oplyser nyhedsbrevet The Harvard Mental Health Letter i en kommentar til en undersøgelse der er udført på Duke University Medical Center i USA. Tre grupper med hver 50 personer som led af svære depressioner, blev behandlet på hver sin måde. Den første gruppe tog antidepressive midler, den anden gruppe dyrkede kun motion, og den tredje gruppe tog både medicin og dyrkede motion. Da der var gået fire måneder, havde mellem 60-70 procent af patienterne i alle tre grupper „ingen klinisk depression“, fortæller Health Letter. Efter at have fulgt dem i et halvt år viste det sig imidlertid at de patienter hvis terapi udelukkende havde bestået af motion, „var i langt bedre form både følelsesmæssigt og fysisk. Kun otte procent i denne gruppe fik tilbagefald.“ I den gruppe der kun havde taget medicin, fik 38 procent tilbagefald, og i den gruppe der både havde dyrket motion og taget medicin, var tilbagefaldsprocenten 31.

Er der håb for Jamaicas koralrev?

Søpindsvin som har været forsvundet fra Jamaicas nordkyst, synes at være vendt tilbage oplyser The Dallas Morning News. Desuden „har forskere opdaget mange nye koraller, deriblandt flere hårdføre og revdannende koraller som trives sammen med søpindsvin.“ Koralrevene har haft ugunstige forhold siden bestanden af en særlig art søpindsvin, kaldet Diadema antillarum, i 1983 og 1984 pludselig gik kraftigt tilbage. Lige siden har det været en kamp for koralrevet at overleve. Visse arter af søpindsvin regulerer væksten af tang, som ellers kunne ødelægge koralrevene hvis det fik lov til at vokse uhæmmet. Men „nye undersøgelser viser at Diadema er begyndt at vende tilbage, og det samme er sikkert sket for korallerne,“ meddeler avisen. Ifølge havbiolog Nancy Knowlton „er det den bedste nyhed der er ’dukket op’ fra det Caribiske koralrev i årtier“.

Havdyr forgiftes af plastickugler

„Havdyr verden over forgiftes af bittesmå plastickugler som flyder rundt i havene,“ skriver bladet New Scientist. Den kemiske industri fragter polymere stoffer i form af små plastickugler til fabrikanter rundt om på jorden. Kuglerne bliver smeltet og omdannet til plasticprodukter. Flere tusind tons af disse små kugler ender imidlertid i havene. De kommer fra fabrikker, fra byer eller fra det affald som skibene taber eller kaster over bord. Forskere fra Tokyo University of Agriculture and Technology i Japan har opdaget at kuglerne indeholder høje koncentrationer af giftige kemikalier som de har optaget fra havvandet — kemikalier som skader dyrenes immunsystem, forplantningsevne og hormonsystem. Fugle, fisk og skildpadder spiser de små kugler idet de tror at det er fiskeæg eller anden føde. Mange er bekymrede for om det på længere sigt vil få følgevirkninger på fødekæden.