Amos 3:1-15
         3  “Hør det ord Jehova har udtalt om jer, Israels folk, om hele den slægt som jeg førte op fra Egypten:
 2  ‘I er den eneste af alle jordens slægter jeg har haft et nært forhold til,*+og det er derfor jeg vil kræve jer til regnskab for alt det I har gjort.+
 3  Vil to følges ad hvis ikke de har aftalt at mødes?
 4  Vil en løve brøle i skoven hvis den ikke har noget bytte?
Vil en ungløve knurre inde fra sin hule hvis den ikke har fanget noget?
 5  Vil en fugl gå i en fælde på jorden hvis der ikke er nogen fælde til den?*
Klapper en fælde hvis den ikke har fanget noget?
 6  Mon der blæses i horn i byen uden at folk bliver bange?
Mon der sker en ulykke i byen uden at Jehova står bag?
 7  Nej, Den Suveræne Herre Jehova vil ikke gøre nogetuden at han først har afsløret sin hemmelighed* for sine tjenere profeterne.+
 8  Løven har brølet!+ Hvem bliver så ikke bange?
Den Suveræne Herre Jehova har talt! Hvem profeterer så ikke?’+
 9  ‘Råb så det høres på de befæstede tårne i Ashdodog de befæstede tårne i Egypten,og sig: “Saml jer på Samarias bjerge;+se det kaos der er midt i byen,og bedrageriet der foregår der.+
10  De ved ikke hvordan man skal gøre det rigtige,” erklærer Jehova,“og de fylder deres befæstede tårne med vold og ødelæggelse.”’
11  Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:‘En fjende vil omringe landet,+han vil tage al din magt fra dig,og dine befæstede tårne vil blive plyndret.’+
12  Hør hvad Jehova siger:‘Ligesom hyrden kun får reddet to ben eller en stump af et øre ud af løvens gab,vil kun nogle få af israelitterne blive reddet,kun få af dem som nu sidder i Samaria på prægtige senge og fornemme divaner.’*+
13  ‘Hør det, og advar* Jakobs hus,’ siger Den Suveræne Herre Jehova, Hærstyrkers Gud.
14  ‘Den dag jeg kræver Israel til regnskab for alle dets oprørske handlinger,*+vil jeg også kræve det til regnskab for altrene i Betel.+
Alterhornene bliver hugget af og falder til jorden.+
15  Jeg vil knuse både vinterhus og sommerhus.’
‘Elfenbenshusene vil blive ødelagt,+og de store* huse vil forsvinde,’+ siger Jehova.”
      
      Fodnoter
^ Eller “jeg har kendt”.
^ Eller muligvis: “hvis der ikke er nogen lokkemad i den”.
^ Eller “gjort sin fortrolige sag kendt”.
^ Eller “divaner fra Damaskus”.
^ Eller “aflæg vidnesbyrd mod”.
^ Eller “forbrydelser”.
^ Eller muligvis: “og mange”.
      
