Amos 2:1-16

2  Hør hvad Jehova siger: ‘“På grund af Moabs tre, ja, fire, oprørske handlinger*+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,for han brændte Edoms konges knogler så de blev til kalk.   Jeg sender derfor ild mod Moab,og den vil nedbrænde Kerijjots+ befæstede tårne. Moab vil dø under krigslarm,under kampråb og til lyden af horn.+   Jeg fjerner landets hersker*og dræber alle dets fyrster sammen med ham,”+ siger Jehova.’   Hør hvad Jehova siger:‘På grund af Judas tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,for de forkastede Jehovas lov,*og de holdt ikke hans bestemmelser.+ De samme løgne som deres forfædre fulgte, har ført dem på afveje.+   Jeg sender derfor ild mod Juda,og den vil nedbrænde Jerusalems befæstede tårne.’+   Hør hvad Jehova siger:‘På grund af Israels tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,for de sælger den retfærdige for sølvog den fattige for et par sandaler.+   De træder de fattige ned i støvet,+og de spærrer vejen for de ydmyge.+ En mand og hans far ligger med den samme pigeog vanærer derved mit hellige navn.   Ved hvert et alter+ lægger de sig ned på klædninger de har taget som pant,*+og den vin de drikker i deres guders hus,* har de købt for penge de har krævet ind som bøde.’   ‘Men det var mig der udryddede amoritterne foran dem.+ De var lige så høje som cedertræer og lige så stærke som egetræer. Jeg ødelagde deres frugt foroven og deres rødder forneden.+ 10  Jeg førte jer op fra Egypten+og lod jer vandre i ørkenen i 40 år+så I kunne indtage amoritternes land. 11  Jeg lod nogle af jeres sønner stå frem som profeter+og nogle af jeres unge mænd som nasiræere.+ Er det ikke rigtigt, Israels folk?’ siger Jehova. 12  ‘Men I blev ved med at give nasiræerne vin at drikke,+og I sagde til profeterne: “I må ikke profetere.”+ 13  Jeg vil derfor knuse jer der hvor I er,ligesom en vogn der er tungt læsset med korn, knuser hvad der er under den. 14  Den hurtige vil ikke have noget sted at flygte hen,+den stærke vil ikke kunne bevare sine kræfter,og ingen kriger vil slippe med livet i behold. 15  Bueskytten vil ikke kunne stå fast,hurtigløberen vil ikke undslippe,og rytteren vil ikke redde livet. 16  Selv den modigste kriger*vil flygte nøgen den dag,’+ erklærer Jehova.”

Fodnoter

Eller “forbrydelser”.
Bogst.: “dommer”.
Eller “vejledning”.
Eller “som sikkerhed for et lån”.
Eller “tempel”.
Eller “den kriger der er stærk i hjertet”.

Studienoter

Medieindhold