Livsformerne vidner om plan og hensigt

Livsformerne vidner om plan og hensigt

Kapitel 11

Livsformerne vidner om plan og hensigt

1, 2. (a) Hvilken slutning drager videnskabsmændene når de finder en pilespids i jorden? (b) Men hvad mener de når det gælder livsformerne?

NÅR antropologerne graver i jorden og finder en trekantet, skarp flintesten, drager de den slutning at nogen må have forarbejdet den for at bruge den som pilespids. De er enige om at den må være lavet i en bestemt hensigt, og at den ikke kan være et produkt af tilfældigheder.

2 Men når det gælder levende organismer, ræsonnerer videnskabsmændene sjældent på samme logiske måde. Da mener de ikke at der må ligge nogen hensigt bag. Den simpleste encellede organisme, eller blot DNA’et i dens genetiske kode, er imidlertid langt mere kompliceret end en forarbejdet flintesten. Og dog hævder evolutionisterne at den ikke er udformet af nogen, men at den er opstået ved en række tilfældigheder.

3. Hvad var Darwin klar over, og hvilken løsning foreslog han?

3 Darwin var imidlertid klar over at en eller anden kraft måtte stå bag, og han forklarede det med naturlig udvælgelse. „Med et billedligt Udtryk,“ sagde han, „kunde man sige, at den naturlige Selektion Dag for Dag, Time for Time, den ganske Verden over, nøje vogter paa selv de aller mindste Varieringer, forkastende de daarlige, bevarende og samlende alle de gode.“1 Men dette synspunkt er nu ved at blive forladt.

4. Hvordan er man ved at ændre syn på naturlig udvælgelse?

4 Stephen Gould oplyser at mange af vor tids evolutionister nu mener at væsentlige forandringer „muligvis ikke skyldes naturlig udvælgelse og måske breder sig i populationerne helt vilkårligt“.2 Gordon Taylor er inde på det samme: „Naturlig udvælgelse forklarer en lille del af det der sker; hovedparten har vi ingen forklaring på.“3 Geologen David Raup siger: „Et for tiden vigtigt alternativ til naturlig udvælgelse har at gøre med virkningerne af rene tilfældigheder.“4 Men kan „rene tilfældigheder“ frembringe noget der afspejler hensigt? Kan de konstruere det komplicerede stof som livsformerne er opbygget af?

5. Hvad har en zoolog sagt om de levende organismers udformning?

5 Zoologen Richard Lewontin siger at organismerne „ser ud til at være omhyggeligt og mesterligt udtænkt“. Han betragter dem som „det vigtigste vidnesbyrd om en overordnet Konstruktør“.5 Det kan være godt at se lidt nærmere på dette vidnesbyrd.

De mindste livsformer

6. Er de encellede organismer så simple endda?

6 Lad os begynde med de allermindste livsformer der findes — de encellede organismer. En biolog har sagt at encellede dyr kan „fange føde, fordøje den, udskille affaldsstoffer, bevæge sig omkring, bygge huse, udfolde seksuel aktivitet“, og at de „uden væv, uden organer, uden hjerte og uden hjerne faktisk har alt det vi har“.6

7. Hvordan og med hvilket formål laver kiselalgerne glas, og hvor stor betydning har de for livsformerne i havet?

7 Nogle encellede planter, kiselalgerne, fremstiller kiselglas af silicium og ilt fra havvandet, og heraf bygger de bitte små skaller eller „pilleæsker“ til deres grønne klorofyl. En forsker priser dem i høje toner for både deres betydning og deres skønhed: „Disse grønne blade som er indkapslet i smykkeskrin, udgør ni tiendedele af næringsgrundlaget for alt hvad der lever i havet.“ En stor del af deres næringsværdi ligger i den olie de producerer, og som bevirker at de kan holde sig flydende i nærheden af overfladen, hvor klorofylet bliver badet i sollyset.

8. Hvordan er kiselalgernes skaller udformet?

8 Den samme forsker siger at disse algers smukke kiselskaller findes i en „forbløffende variation af former — cirkler, firkanter, skjolde, trekanter, ovaler og rektangler — altid prydet med udsøgte geometriske mønstre. Dette filigranarbejde i rent glas er så fint at et menneskehår måtte deles på langs 400 gange for at passe ind i rillerne“.7

9. Hvor komplicerede er de skaller som radiolarierne bygger?

9 Radiolarierne, en gruppe encellede havdyr, laver også kisel, og heraf bygger de „glas-sole med lange, tynde, gennemsigtige småpigge der udgår som stråler fra en krystalkugle“. Eller „glasnåle bliver omdannet til sekskanter hvoraf der bygges enkle, geodætiske kupler“. Om en af disse mikroskopiske bygmestre siges der: „Én geodætisk kuppel er ikke nok for denne superarkitekt; den laver tre glaskupler inden i hinanden, smykket med kniplingsfine borter.“8 De smukke former og mønstre kan ikke beskrives med ord — de må ses på billeder.

10, 11. (a) Hvad består svampe af, og hvad sker der med de enkelte celler hvis en svamp bliver fuldstændig sønderdelt? (b) Hvilket spørgsmål om svampenes gitter kan evolutionisterne ikke besvare, men hvad ved vi?

10 Svampene (spongierne) består af millioner af celler, men kun nogle få forskellige typer. En lærebog siger: „Cellerne har ikke dannet væv eller organer. Alligevel er der en slags ’genkendelse’ blandt dem som holder dem sammen og organiserer dem.“9 Hvis en svamp presses gennem et stykke klæde så den splittes op i sine millioner af celler, vil disse forene sig og bygge svampen op igen. Svampene konstruerer gitre af glas som er meget smukke. En af dem der vækker størst forundring er venuskurven.

11 En forsker siger om den: „Når man betragter et kompliceret svampeskelet, som for eksempel [venuskurvens], der er sammensat af kiselnåle, bliver man slået af forundring. Hvordan kan halvt uafhængige mikroskopiske celler samarbejde og udskille millioner af glasagtige nåle og konstruere et så indviklet og smukt gitter? Vi ved det ikke.“10 Men én ting ved vi: Det er usandsynligt at det skyldes tilfældigheder.

Kompagniskab

12. Hvad er symbiose, og hvilke eksempler kan nævnes?

12 Der er mange eksempler på at to organismer tydeligvis er beregnet til at leve sammen. Sådanne former for samliv kaldes symbiose. En bestemt type figentræers bestøvning er afhængig af en bestemt hveps, mens hvepsens formering er afhængig af figentræet. Termitter æder træ, men er afhængige af at der i kroppen på dem findes nogle encellede organismer, protozoer, som kan fordøje træet for dem. En lignende situation forekommer hos køer, geder og kameler, som ikke kunne fordøje cellulosen i græsset uden hjælp fra de bakterier og protozoer der lever i dem. Et videnskabeligt tidsskrift siger: „Den del af komaven hvor fordøjelsen foregår, har et volumen på cirka 100 liter — og der er 10 milliarder mikroorganismer i hver dråbe.“11 Alger og svampe indgår et nært samarbejde og bliver til lav. Først da kan de vokse på den nøgne klippe og begynde at omdanne sten til jord.

13. Hvilke spørgsmål kan vi stille på grundlag af samarbejdet mellem visse myrer og akacietræer?

13 Myrer med stikkebrod lever i akacietræers hule torne. De holder bladædende insekter borte fra træet og dræber slyngplanter som forsøger at klatre op i træet. Til gengæld udskiller træet en sukkerholdig væske som myrerne godt kan lide, og det frembringer en lille falsk frugt der tjener som føde for myrerne. Var det myrerne der først beskyttede træet, hvorefter træet belønnede dem med frugten? Eller var det træet der først lavede frugten til myrerne, hvorefter myrerne så takkede træet ved at beskytte det? Eller skete begge dele tilfældigvis samtidig?

14. Hvad benytter blomsterne sig af for at tiltrække insekter som kan bestøve dem?

14 Der er også mange eksempler på samarbejde mellem insekter og blomster. Insekterne bestøver blomsterne, og blomsterne forsyner til gengæld insekterne med pollen og nektar. Nogle blomster producerer to slags pollen. Den ene slags befrugter frøene, mens den anden er steril og tjener som føde for de insekter der besøger planten. Mange blomster har specielle farvetegninger og dufte som leder insekterne til nektaren. Samtidig bestøver insekterne blomsten. Nogle blomster har udløsermekanismer. Når insekterne kommer til at røre ved udløseren, får de et smæk af de pollenfyldte støvknapper.

15. Hvordan sørger slangeroden for at der finder en krydsbestøvning sted, og hvilke spørgsmål opstår i den forbindelse?

15 Slangeroden kan for eksempel ikke bestøve sig selv, men er afhængig af at der kommer insekter med pollen fra en anden blomst. Planten har et rørformet blad som blomsten er indhyllet i, og dette blad er belagt med voks. Insekter som tiltrækkes af blomsterduften, lander på bladet og glider ned ad de glatte sider til et kammer i bunden. Her bliver de pollenkorn insekterne har bragt med sig, afsat på de modne støvfang, og bestøvningen finder sted. I tre dage holdes insekterne indespærret af hår og de voksglatte sider. Derefter bliver blomstens eget pollen modent og drysser ud over insekterne. Først da visner hårene, og den voksklædte slidske bøjer sig til vandret stilling. Insekterne kryber ud og flyver til en anden slangerod med deres nye forsyning af pollen for at bestøve den. Insekterne lider i øvrigt ingen nød under deres ophold i kammeret, for der er masser af nektar de kan gøre sig til gode med. Er alt dette blevet til ved et tilfælde? Eller ligger der hensigt og planlægning bag?

16. Hvordan sørger visse orkideer for at blive bestøvet?

16 Flueblomsten, en orkidéart, ligner en hunhveps med både øjne, antenner og vinger. Den dufter endda som en parringsvillig hunhveps. En hanhveps kommer for at parre sig med den, men bestøver kun blomsten. En anden orkidé har en gærende nektar som gør bien usikker på benene så den glider ned i et lille bassin med væske, og for at komme ud derfra må den krybe under en støvdrager der pudrer den til med pollen.

Naturens „fabrikker“

17. Hvordan samarbejder blade og rødder om at skaffe planterne næring?

17 Planternes grønne blade giver føde til verden — direkte eller indirekte. Men de kan ikke fungere uden røddernes hjælp. Millioner af smårødder trænger ned i jorden. Hver rodspids er forsynet med en beskyttende rodhætte som er belagt med et smøremiddel, en slim. Rodhårene bag de slimede rodhætter opsuger vand og mineraler, som bevæger sig op gennem fine kanaler i splintveddet og ud til bladene. I bladene produceres der sukkerstoffer og aminosyrer, og disse næringsstoffer sendes rundt i hele træet, også ud i rødderne.

18. (a) Hvordan kommer vandet fra rødderne op til bladene, og hvordan kan vi se at dette system er højst effektivt? (b) Hvad er transpiration, og hvordan bidrager den til vandets kredsløb?

18 Visse træk ved træernes og andre planters cirkulationssystem er så forunderlige at mange videnskabsmænd betragter dem som næsten mirakuløse. Hvordan bliver vandet for eksempel pumpet 60 til 100 meter op fra jordens overflade? Det er rodtrykket der sætter det i gang, men i stammen er det en anden mekanisme der overtager jobbet. Vandmolekylerne holdes sammen af vandets kohæsion, og når vandet fordamper fra bladene, bevirker denne sammenhængskraft at de tynde vandsøjler bliver trukket opad som tove — tove der når helt nede fra rødderne op til bladene — og det med en hastighed på op til 60 meter i timen. Dette system skal efter sigende kunne løfte vandet i et træ over tre kilometer op! Når overskudsvand fordamper fra bladene (en proces der kaldes transpiration), bliver milliarder af tons vand sendt ud i luften for senere at falde ned som regn — et velgennemtænkt genbrugssystem!

19. Hvilket nyttigt arbejde udfører nogle rødder og visse bakterier i fællesskab?

19 Men det er ikke alt. For at kunne fremstille de vigtige aminosyrer må bladene have uorganisk kvælstof fra jorden. Visse mængder heraf tilføres jorden når det lyner, og noget atmosfærisk kvælstof bindes af visse fritlevende bakterier i jorden. Bælgplanter som ærter, kløver, bønner og lucerne binder også betydelige mængder kvælstof. Nogle bakterier trænger ind i deres rødder, rødderne forsyner bakterierne med kulhydrater, og bakterierne binder kvælstoffet fra jorden i planteoptagelige nitrater og nitritter. Hvert år bindes over 200 kilo pr. hektar.

20. (a) Hvad sker der ved fotosyntesen, og hvor finder den sted? (b) Hvad har en biolog sagt om processen? (c) Hvad kan de grønne planter kaldes, hvordan udmærker de sig, og hvilke spørgsmål er det på sin plads at stille?

20 Men det er heller ikke alt. Ved hjælp af energi fra solen, kuldioxid fra luften og vand fra rødderne fremstiller de grønne blade sukkerstoffer og frigør ilt. Denne proces kaldes fotosyntese, og den finder sted i nogle cellelegemer der kaldes grønkorn. De er så små at der kan være 400.000 af dem på punktummet efter denne sætning. Videnskaben forstår ikke processen fuldt ud. „Fotosyntesen omfatter cirka 70 adskilte kemiske reaktioner,“ siger en biolog. „Den er virkelig et mirakel.“12 De grønne planter er blevet omtalt som naturens „fabrikker“. De er smukke, larmer ikke, forurener ikke, frembringer ilt, recirkulerer vand og skaffer mad til verden. Er de kommet tilfældigt? Kan man tro det?

21, 22. (a) Hvad har to berømte videnskabsmænd sagt om den intelligens der åbenbarer sig i naturen? (b) Hvad siger Bibelen om dette?

21 Nogle af verdens mest kendte videnskabsmænd har haft svært ved at tro det. De ser vidnesbyrd om intelligens i naturen. Robert A. Millikan, der i sin tid fik nobelprisen i fysik, troede selv på udviklingslæren, men sagde alligevel på et møde i de amerikanske fysikeres forening: „Der er en guddom som bestemmer vor skæbne . . . En rent materialistisk filosofi er for mig topmålet af uintelligens. Kloge mænd har gennem alle tidsaldre set tilstrækkeligt til at det i det mindste har fyldt dem med ærbødighed.“ I sin tale citerede han også Albert Einsteins ord om at han ’ydmygt prøvede at fatte bare en brøkdel af den intelligens der åbenbarer sig i naturen’.13

22 De uendelig varierede og forunderligt komplicerede livsformer vidner om at der må stå en overlegen intelligens bag. Det er også den konklusion Bibelen drager. Den giver æren for naturens planmæssighed og orden til en Skaber og siger at „hans usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning“. — Romerne 1:20.

23. Hvilken konklusion drog salmisten i Bibelen?

23 I betragtning af de utallige vidnesbyrd om plan og hensigt i naturen er der faktisk ingen „undskyldning“ for at hævde at det hele skyldes blinde kræfters spil. Salmisten i Bibelen går ikke for vidt når han lader æren gå til en intelligent Skaber og siger: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt. Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“ — Salme 104:24, 25.

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 151]

„Fotosyntesen omfatter cirka 70 adskilte kemiske reaktioner. Den er virkelig et mirakel“

[Ramme/illustrationer på side 148, 149]

Frøenes forunderlige former

Frøene modnes og sendes af sted!

Forskellige sindrige mekanismer sender frøene af sted. Orkidéfrø er så lette at de svæver af sted som støv. Mælkebøttens frø er forsynet med faldskærme. Ahorntræets frø har vinger og flagrer af sted som sommerfugle. Nogle vandplanter udstyrer frøene med flydeblærer.

Nogle planter har frøkapsler der pludselig brister og slynger frøene ud. Troldnøddens slimede frø klemmes mellem frøskallerne til de smutter ud med stor kraft. Æselagurken benytter sig af hydraulik. Efterhånden som agurken vokser, bliver skrællen tykkere og tykkere på indersiden, og der øves et stadig større tryk på væsken indeni. Når frøene er blevet modne, er trykket så stort at frugtstilken bliver skudt ud som en champagneprop, og frøene følger efter.

[Illustrationer]

Mælkebøtte

Ahorn

Æselagurk

Frø der måler nedbøren

Nogle etårige ørkenplanter har frø som ikke vil spire før der er faldet godt en centimeter nedbør. De synes også at vide hvor vandet kommer fra — hvis det falder ned som regn, spirer de, men hvis det bliver suget op nedefra, spirer de ikke. Jorden indeholder salte som hindrer frøene i at spire. Der skal regn ovenfra til at vaske disse salte ud. Vand der suges op nedefra, kan ikke gøre det.

Hvis disse ørkenplanter begyndte at vokse efter en let regnbyge, ville de snart visne og dø. Kun en kraftig regn vil tilføre jorden så megen fugtighed at planterne kan overleve senere tørkeperioder. Derfor venter frøene på tilstrækkelig nedbør. Tilfældighed eller hensigt?

En kæmpe i en minipakke

Et af de allermindste frø bliver til den største organisme på jorden — det kæmpestore californiske rødtræ. Det kan blive over 100 meter højt. En meter over jorden kan det have et tværmål på over 10 meter. Et enkelt træ indeholder træmateriale nok til 50 huse med hver seks værelser. Den 60 centimeter tykke bark indeholder garvesyre som holder insekter væk, og barkens svampeagtige, fibrøse struktur gør den næsten lige så brandsikker som asbest. Rødderne breder sig over et område på op til halvanden hektar. Træet lever i over 3000 år.

Men rødtræets frø, som drysser ned i millionvis, er ikke meget større end et knappenålshoved og er omgivet af bitte små vinger. Et lille menneske som står ved rødtræets fod, fyldes med ærefrygt over denne skovens kæmpe. Er det fornuftigt at tro at dette majestætiske kæmpetræ og de bitte små frø er blevet til ved et tilfælde?

[Ramme/illustrationer på side 150]

Musikalske virtuoser

Spottedroslen er en kendt imitator. Én spottedrossel har efterlignet 55 andre fugles sang i løbet af en time. Men det er navnlig spottedroslens egne melodiøse kompositioner der fascinerer dens tilhørere. Dens repertoire spænder over langt mere end de få, enkle toner den ville behøve for at markere sit territorium. Synger den for at glæde sig selv — og os?

Gærdesmutterne i Sydamerika er ikke mindre forbløffende. Hannen og hunnen synger duetter, ligesom andre fuglepar i troperne. Sangene er helt enestående. Et opslagsværk siger: „Hunnen og hannen synger enten de samme sange sammen, forskellige sange, eller forskellige dele af den samme sang skiftevis; de falder så godt ind at det lyder som om hele sangen kommer fra én fugl.“a De musikalske dialoger mellem disse fuglepar er betagende smukke. Et rent og skært tilfælde?

[Illustrationer på side 142]

Hensigt bag

Ingen hensigt bag?

[Illustrationer på side 143]

Mikroskopiske planters kiselskaller har mange former

Kiselalger

[Illustrationer på side 144]

Radiolarier — mikroskopiske dyr med kunstfærdige kiselskaller

Venuskurv

[Illustration på side 145]

Mange blomster har „vejvisere“ som leder insekterne til den skjulte nektar

[Illustrationer på side 146]

Nogle blomster har voksglatte slidsker for at kunne fange insekter og blive bestøvet

Hvorfor ligner denne orkidé en hunhveps?

[Illustration på side 147]

Kohæsionen mellem vandmolekylerne siges at kunne løfte vandet i et træ over tre kilometer op!