Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Pelikan

Pelikan

[hebr.: qa’athʹ].

Oversætterne af den græske Septuaginta og den latinske Vulgata gengav det hebraiske ord qa’athʹ med „pelikan“. I Moseloven omtales den blandt de ’urene’ fugle. — 3Mo 11:13, 18; 5Mo 14:11, 12, 17.

Pelikanen er en af de største flyvende fugle der findes. Den kan blive over 1,5 m lang og opnå et majestætisk vingefang på over 2,5 m. Det gullige næb er langt og krumt med en stor, elastisk hudsæk på undernæbbet, der næsten ikke bemærkes når den er tom. Pelikanen virker klodset når den befinder sig på landjorden, men den er en udholdende og yndefuld flyver. Man har eksempler på at pelikaner har haft rede så langt som 100 km fra deres fiskeområde. Pelikanen er en glimrende fisker, og dens svømmefødder sætter den i stand til at bevæge sig hurtigt i vandet.

Når pelikanen har indtaget et stort måltid, flyver den ofte til et øde sted hvor den sætter sig, lader hovedet synke ned på skuldrene og derefter sidder så ubevægelig at den på afstand kan forveksles med en hvid sten. Fuglen kan indtage denne melankolske stilling i flere timer ad gangen, svarende til den melankolske uvirksomhed salmisten sigtede til da han beskrev sin dybe sorg med ordene: „Jeg ligner pelikanen i ørkenen.“ (Sl 102:6) Hermed menes ikke nødvendigvis en bogstavelig ørken, men blot et område fjernt fra menneskenes boliger, måske en sump. På nogle årstider findes der stadig pelikaner i sumpene i den nordlige Jordandal. Der forekommer tre pelikanarter i Israel. Den mest udbredte art er almindelig pelikan (Pelecanus onocrotalus), mens krøltoppet pelikan (Pelecanus crispus) og rødrygget pelikan (Pelecanus rufescens) er sjældnere.

Pelikanen har en udtalt forkærlighed for uopdyrkede områder hvor den ikke bliver forstyrret af mennesker. Dér bygger den rede, udruger sine unger og hviler sig efter at have fisket. På grund af sin forkærlighed for øde, ensomme steder bruges denne fugl i Bibelen til at skildre et fuldstændig øde sted. Som en billedlig skildring af hvor øde Edoms land ville blive, forudsagde Esajas at pelikanen ville tage landet i besiddelse. (Es 34:11) Zefanias forudsagde at pelikaner ville tage ophold mellem Nineves søjlehoveder, et udtryk for at landet ville være lagt fuldstændig øde, uden mennesker. — Zef 2:13, 14.