Esajas 34:1-17

34  Kom og hør, I nationer,og lyt opmærksomt, I folkeslag. Lad jorden og det der fylder den, lytte,den frugtbare jord og al dens afgrøde,   for Jehovas harme er rettet mod alle nationerne,+og hans vrede er rettet mod alle deres hære.+ Han har besluttet at de skal ødelægges,*han vil overgive dem til slagtning.+   Deres dræbte vil blive kastet ud,og stanken fra deres lig vil stige op;+deres blod vil få bjergene til at gå i opløsning.*+   Hele himlens hær vil rådne væk,og himlen vil blive rullet sammen som en bogrulle. Alle deres hære vil visne væksom et visnet blad der falder af vinstokken,og som en indtørret figen der falder af figentræet.   “Mit sværd+ vil komme til at dryppe i himlen. Det vil slå ned på Edom, som er dømt,+på det folk jeg har besluttet at udslette.*   Jehova har et sværd; det vil dryppe af blod. Det vil blive smurt ind i fedt,+i blodet fra unge væddere og geder,i vædderes nyrefedt,for Jehova har et slagtoffer i Bosra,en stor slagtning i Edom.+   Vildokserne vil gå ned sammen med dem,ungtyrene sammen med de magtfulde. Deres land vil blive gennemvædet af blod,støvet vil blive mættet af fedt.”   Jehova har sat en dag af til hævn,+et år til gengældelse, til retssagen for Zion.+   Dens* vandstrømme vil blive forvandlet til beg,og dens støv bliver til svovl– hele landet vil blive som brændende beg. 10  Hverken nat eller dag vil ilden blive slukket;røgen vil stige op for evigt. Den vil ligge øde hen fra generation til generation,– aldrig i evighed vil nogen gå igennem den.+ 11  Pelikanen og hulepindsvinet vil slå sig ned der,skovhornugler og ravne vil bo der. Han vil spænde tomhedens målesnor ud over den,ødelæggelsens lodline.* 12  Ingen af de fornemme vil blive udråbt til konge,og det vil være ude med alle fyrsterne. 13  De befæstede tårne vil blive overgroet af tjørnekrat,og der vil gro nælder og tornet ukrudt i fæstningerne. Den vil blive en hule for sjakaler,+et tilholdssted for strudse. 14  Ørkendyr vil mødes med hylende dyr,og vildgeden* vil kalde på sin fælle. Ja, dér vil natravnen slå sig ned og finde et hvilested. 15  Dér vil pilslangen lave en rede og lægge æg,og den vil udruge dem og samle dem i sin skygge. Dér vil glenterne samles, hver med sin mage. 16  Søg i Jehovas bog, og læs det højt: Ikke én af dem mangler;ingen af dem mangler en mage,for det er Jehovas mund der har givet befalingen,og det er hans ånd der har samlet dem. 17  Det er ham der har kastet loddet for dem,og med sin hånd har han udmålt det sted de skal være.* De vil eje det for altid,de vil bo der i alle kommende generationer.

Fodnoter

Eller “Han vil vie dem til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Eller “det vil flyde med blod på bjergene”.
Eller “har viet til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Henviser åbenbart til Bosra, Edoms hovedstad.
Bogst.: “sten”.
Eller muligvis: “den gedelignende dæmon”.
Bogst.: “delt det op for dem med en målesnor”.

Studienoter

Medieindhold