Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ngsebechem el “Omtab a Tekoi el Ngar a Chedaol Llechukl”?

Kau Ngsebechem el “Omtab a Tekoi el Ngar a Chedaol Llechukl”?

“E diledaes a uldesuir el mo omtab a tekoi el ngar a Chedaol Llechukl.”​—LK. 24:45.

1, 2. Ngmilekerang a Jesus e melisiich er a redisaiplo er ngii er sel sils er a lebekiis er a kodall?

 A RETERU el disaiplo er a Jesus a mirrael el mo er a kekerei el mats el bekord el 7 el mael a cherridel er a Jerusalem. Ngmle mekngit a rengrir e le ngmla mad a Jesus e dirkak bo lodengei el kmo ngmla mekiis. E sola e a Jesus a mlo duum e mirrael el obengterir, e “mocha mesaod el mor tir a ikel rokui el lolekoi a Chedaol Llechukl el kirel, me ng ulemuchel er a ikel babier er a Moses ma ikel bek el babier er a re profet.” (Lk. 24:13-15, 27) Me ngkmal mlo ungil a rengrir el ua le ‘kor a kilard a rengrir’ e le ngmle ungil el mesaod a Chedaol Llechukl el mo er tir.​—Lk. 24:32.

2 Tirka el teru el disaiplo a liluut el mo er a Jerusalem er sel osisiu el kesus. Te miltik er a rechapostol e uluuchais er tir er a tekoi el dilubech el mo er tir. Me sera longedecheduch er tir e a Jesus a mlo duum er mederir el rokui. A rechapostol a kmal mlo medakt e uluumededenger el kmo a Jesus a mera el dechor er mederir. Me ngar er a Biblia e ngouchais el kmo ngmilekerang e melisiich er tir. Ng “diledaes a uldesuir el mo omtab a tekoi el ngar a Chedaol Llechukl.”​—Lk. 24:45.

3. Ngera uchul me ngsebechel el mo mechitechut a rengud er a omesiunged, engdi kede mekerang e mo dmeu a rengud?

3 A lebebil er a taem e kede locha mo ua tirka el disaiplo el kmal mle mekngit a rengrir. Me alta e ngblak a rengud el mesiou er a Jehovah, engdi ngsebechel el mo mechitechut a rengud a lsekum a rechad a diak lekengei er a klumech el domerk er ngii. (1 Ko. 15:58) Me a lechub e kede mo omdasu el kmo tirke el dosuub el obengterir a diak lolengeriakl er a omesubir, me a rebebil er tir a mo oltngakl er a Jehovah. Me kede mekerang e metik a deurreng er a omesiunged? Ngungil a bo dungil el omtab aike el okesiu er a Jesus. Me bo dosaod a edei el okesiu me a klubeled el dengai er ngii.

A CHAD ER A SERS EL ILIIT A MEDAL

4. Ngera belkul a okesiu er a Jesus el kirel a chad er a sers el iliit a medal?

4 Monguiu er a Markus 4:26-29. Ngera belkul a okesiu er a Jesus el kirel a chad er a sers el iliit a medal? A chad er a sers a omtechei er a rumerk er a klumech er a Renged, me a tane a omtechei er sel klumech el lomerk er ngii el mo er a remelemalt a rengrir el chad. Me a omerellel ngika el chad er a sers a di ua rebek el chad el “bek el kebesengei e ng mo bad e a bek el tutau e ng mekiis.” Me a tane a melemolem el mukeroul er sel sils er a lemedalem el mo lmuut er a blsechel a omeridm, “ng dilubech el mo meklou.” Me a chutem a “di ngii el mekdbechii a dellomel,” me ngmekekokil el mukeroul. Me tiang a di ua okurulel a deleuill er a delongelel a chad me a Jehovah el mekekokil el mukeroul. Me a lsekum ngmelemolem el olengeriakl e mocha soal el mesiou er a Dios, ng “mekdubech a redechel” el okiu sel letibir a rengul el mo er a Jehovah e mo metecholb.

5. Ngera uchul me a Jesus a dillii a okesiu el kirel a chad er a sers el iliit a medal?

5 Ngera uchul me ngdillii tia el okesiu a Jesus? Ngsoal a bo dodengei el kmo a Jehovah a ngike el omekeroul a klemerang er a rengrir ‘tirikel rokui el mo kirir el mo nguu a diak a ullebengelel klengar.’ (Rel. 13:48, BT; 1 Ko. 3:7) Kid a melalem a tane e melubs, engdi ngdiak el sebeched el orrimel me a lechub e kede orechedii a okurulel. Kede di ua ngike el chad er a sers el diak dodengei el kmo ngmekera tane e duubech el mo ua isei. Nglocha dirrek el mo diak domtab el kmo a tane er a Renged a mukeroul er a chelsel a klengar er a chad. Engdi a cherengel a taem e ngsebechel el mo ourodech, me ngika el beches el disaiplo a mo teloi er kid er tia el ureor er a omeridm.​—Jn. 4:36-38.

6. Ngera kired el melatk er ngii el kirel a chad el dosuub er a Biblia el obengkel?

6 Ngera kede suubii er tia el okesiu? A kot, e ngkired el kongei el kmo ngdiak el sebeched el orrimel er a chad el mesuub er a Biblia el mo olengeriakl er a omesubel. Me alta e kede meruul aike el sebeched el olengeseu er ngii, engdi ngkmal diak el kired el orrimel er ngii el mo metecholb. Kede bai kongei el kmo ngdi ngii el tang a sebechel el melilt el kmo ngmo tibir a rengul el mo er a Dios me a lechub e ngdiak. E le Jehovah a di kongei a telbilel a rengrir tirke el mera el betik a rengrir er ngii.​—Psa. 51:12; 54:6; 110:3.

7, 8. (a) Ngera lmuut el bebil er a tekoi el dosuub er a okesiu er a Jesus el kirel a chad er a sers el iliit a medal? Mosaod er a tekoi el dilubech. (b) Ngera kede suubii el kirel a Jehovah me a Jesus?

7 A ongerung, sel bo domtab er tia el okesiu, e ngdiak bo el mechitechut a rengud a lsekum a chad el dosuub el obengkel a meoud el olengeriakl er a omesubel. Ngkirel el mo klou a rengud. (Jak. 5:7, 8) A lsekum kede mirruul aike el sebeched el olengeseu er ngii, engdi ngdiak lemukeroul a klaumerang er ngii, e ngdiak el belkul a kmo kede metitur el olisechakl. A Jehovah a mekurulii a klaumerang er tirke el ngariou a rengrir e kongei el melodech a blekerdelel a klengar er tir. (Mt. 13:23) Me a uldesued el kirel a omesiunged a diak el kirel el ultuil er a ildisir a rechad el mo metecholb. A Jehovah a diak lolebodeb er a omesiunged el okiu a ildisir a rechad el olengeriakl sel dosuub er a Biblia el obengterir. Ngbai omes er a blakerreng er kid er a omesiunged el klou a ultutelel.​—Monguiu er a Lukas 10:17-20; 1 Korinth 3:8.

8 A ongedei, ngdiak el sebeched el mo medengei a rokui el tekoi el mengedechang er a rengul a chad. El ua tiang, a ta el obekel el milsuub el obengkel a ta er a missionari a dilu er ngii el kmo, ngmla mo sorir el mo oldingel a obliil. Engdi ngdilu er tir el kmo, a kot e ngkirir el mo diak lolamech a dekool. Me ngkmal kilebetiekl er a lesbedii el kmo ngmla mo betok er a eru el buil er a bo lak lolamech a dekool. Te mlo medengei el kmo a Jehovah a di sebechel el mes a rokui el berrotel el omerellir, e ouketui a cheleblad el omeruul. Me a lsekum ngsorir el melamech a dekool e ngbai ungil a di lolamech er a medal ngika el missionari, me lechub e ngmo diak lolamech. Me alta e ngika el missionari a dimlak lodengelii tia el klou el omeldechel a omerellir, engdi a bltkil a rengrir tirka el obekel el mo er a Jehovah a ngilsuterir el mo ungil el melilt a tekoi.

A UUKED

9. Ngera belkul a okesiu el kirel a uuked?

9 Monguiu er a Mateus 13:47-50. Ngera belkul a okesiu er a Jesus el kirel a uuked? A Jesus a ulemekesiu er a ureor er a berkel a klumech er a Renged el mo er a rolel sel doltengel er a uuked er a daob. Me ngdi ua uuked el muked a “bek el bedengel a ngikel,” e a ureor er a berkel a klumech a olechau a rengrir a rebetok el miliol el kakerous el chad. (Isa. 60:5) Ngsebeched el omes er tia el tekoi e le te betok el miliol el chad a mei er a Chedaol Belsoil me aike el meklou el ongdibel er kid er a bek el rak. A rebebil er tir a ua “ungil ngikel” e mo chedal a ongdibel. Engdi a rebebil a “mekngit,” me a Jehovah a diak lekengei er tir.

10. Ngera uchul me a Jesus a dillii a okesiu el kirel a uuked?

10 Ngera uchul me ngdillii tia el okesiu a Jesus? A omeleakl er a ngikel el losaod er ngii tia el okesiu a diak lolutk er sel ulebongel el kerrekeriil el mo er ngii er a temel a kloul ringel. Ngbai mesaod el kirel a tekoi el dubechang er tia el taem er a ulebongel. A Jesus a mileketeklii el kmo, ngdiak el tirke el rokui el sorir a klumech er a Renged a mo mesiou er a Jehovah. A rebetok er tirke el mei er a miting er kid me a lechub e te mesuub el obengked a diak lekengei el tuib a rengrir el mo er a Jehovah. (1 Ki. 18:21) Me a rebebil er tir a mla mo diak lemei er a miting. Te dirrek el ngar er ngii a rengeasek el mlukeroul er a klemerang engdi ngdirkak bo lebetik a rengrir er a Jehovah. Me a Jesus a mileketeklii el kmo, a rebek el chad a kirir el di tir el melilt el kmo, ngera te mo meruul. Me a Jehovah a omes er tirke el rokui el melilt el mo mesiou er ngii el ua “mekreos el klalo.”​—Hag. 2:7.

11, 12. (a) Kede mekerang e ngmai a klungioled er a okesiu el kirel a uuked? (b) Ngera kede suubii el kirel a Jehovah me a Jesus?

11 Kede mekerang e ngmai a klungioled er a okesiu el kirel a uuked? Sel bo dungil el omtab er tia el okesiu, e ngsebechel el ngosukid me ngdiak desal mo mekngit a rengud a lsekum a chad el dosuub el obengkel me a lechub a ngeleked a diak lekengei el mo mesiou er a Jehovah. Kede locha mlo er a tkurrebab el sebeched el olengeseu er ngii. Me alta e a chad a mesuub er a Biblia me a lechub e ngmukeroul er a klemerang, engdi ngdiak el belkul a kmo te sechelil a Jehovah. A chad el soal el mo mesiungel a Dios a kirel el kongei el mo chederedall er Ngii e oltirakl a llechul.

12 Me tiang ngbelkul a kmo, tirke el mlo diak losiou er a Jehovah a dikea el sebechir el lmuut el me soiseb er a ongdibel? Me a lechub ngdikea omeltkel a chad el ngii a dirkak letibir a rengul el mo er a Jehovah? Ngdiak leuaisei, e le ngdirk ngar er ngii a techellir el mo sechelil a Jehovah er a uchei er a lomuchel a kloul ringel. A Jehovah a dmu er tir el kmo: “Cho mluut el mer ngak, e ak mo chemau kemiu.” (Mal. 3:6, 7) A okesiu er a Jesus el kirel a ririid el ngalek a dirrek el meketeklii tia el tekoi.​—Monguiu er a Lukas 15:11-32.

A RIRIID EL NGALEK

13. Ngera belkul a okesiu el kirel a ririid el ngalek?

13 Ngera belkul a okesiu er a Jesus el kirel a ririid el ngalek? A chedam er tia el okesiu a omtechei er ngike el betik a rengul el Demad el ngar er a eanged el Jehovah. Me a ngalek el mlo meterekakl a blingelel a omtechei er tirke el mo cheroid er a ongdibel er a Rekristiano. Te mo chedal a beluulechad er a Satan el ngii a ua “cheroid el beluu” el cheroid er a Jehovah. (Efe. 4:18; Kol. 1:21) Me a uriul e a rebebil er tir a mo medengei el kmo te mlo mekngit me te tibir el lmuut el mei er a Jehovah. Tiang a diak lebeot el tekoi, engdi tir el ngariou a rengrir e mla obult er a kngterir a uchul me a Jehovah a ousubes er tir e dmeu a rengul el kongei me te lmuut el me soiseb er a ongdibel er ngii.​—Isa. 44:22; 1 Pe. 2:25.

14. Ngera uchul me a Jesus a dillii a okesiu el kirel a ririid el ngalek?

14 Ngera uchul me ngdillii tia el okesiu a Jesus? A Jesus a mileketeklii el kmo a Jehovah a kmal soal a lluut el mei tirke el mlo cheroid er ngii. A chedam el ngar er tia el okesiu a millemolem el oureng me lluut el mei a ngelekel. Me sera lesa ngelekel el “dirk mle cheroid er a blai,” e ngrirurt el mo olsiuekl er ngii. Ngulechotii a deuil a rengul el mo er a ngelekel e le ngii el luueta el mei. Me tia el okesiu a sebechel el rulleterir tirke el mlo cheroid er a ongdibel me te di mereched el lmuut el mo er a Jehovah. Me alta e a deleuill er tir me ngii a kmal dirk mechitechut, me tir a dirrek el kmal merur el omdasu el kmo ngmeringel a lluut el mei, engdi aikang a di mo diak a belkul sel lesemechii a deleuill er tir me a Dios. Sel lluut el mei, e a Jehovah me a Jesus me a rechanghel a kmal mo dmeu a rengrir.​—Lk. 15:7.

15, 16. (a) Ngera kede suub er a okesiu er a Jesus el kirel a ririid el ngalek? Mosaod. (b) Ngera kede suubii el kirel a Jehovah me a Jesus?

15 Kede mekerang e ngmai a klungioled er a okesiu el kirel a ririid el ngalek? Ngkmal kired el mesuub er a bltkil a rengul a Jehovah. Me sel lluut el me soiseb er a ongdibel a chad, e ngdiak el kired el kuk kmal “mo melemalt,” me bo lak douetkeu er ngii. Tia el omerelled a sebechel el tomellii a deleuill er kid me a Jehovah. (Oli. 7:16) Tia el okesiu a dirrek el sebechel el ngosukid el mo omes er a chad el mlo cheroid er a ongdibel el ua “ririid el sib” el sebechel el lmuut el mei. (Psa. 119:176) Me a lsekum kede metik er a chad el mlo cheroid er a ongdibel, e kid kede mo er aike el sebeched el ngosuir el lmuut el mei? Kede di mereched el subedeterir a remechuodel me bo el sebechir el olengeseu er ngii? Kede mo meruul el uaisei a lsekum kede ungil el medengelii a belkul tia el okesiu er a Jesus e oltaut er ngii.

16 Tirke el lmuut el mei a oba omereng el saul el kirel a klechubechub er a Jehovah me a bltkil a rengrir a rechedal a ongdibel el bedul tir. A ta el odam el mle 25 el rak el seluld a ngklel a dilu el kmo: “Chelecha el bla kluut el mei e ngdi meleketek a deuil a renguk e le ‘belsechel a omelisiich’ er a Jehovah el me er ngak a uchul. (Rel. 3:19, 20) A rokui el chad a mera el oubltikerreng e melisiich er ngak! Ak mla mo chedal a kmal ungil el telungalek.” Me a ta el odos el mle cheroid er a ongdibel el eim el rak a dilu el kmo: “Ngdiak a tekoi el sebechel el smodii a deuil a renguk el kirel a bltikerreng el lulsaod er ngii a Jesus el mocholt el bedul ngak. Ngdiak a lmuut el ungil el tekoi el ua sel bo dechedal a cheldebechelel a Jehovah!”

17, 18. (a) Ngera kede mla suub er aika el edei el okesiu? (b) Ngera kired el meruul er ngii?

17 Me ngera kede mla suub er aika el edei el okesiu? A kot, e ngkired el mo medengei el kmo ngdiak el sebeched el orrimel er a chad el dosuub el obengkel me lemereched el olengeriakl er a omesubel. Kede mecherei me ng Jehovah a oungerachel er ngii. A ongerung, e ngdiak el sebeched el mo omdasu el kmo tirke el rokui el mei er a miting me a lechub e losuub er a Biblia a mo kongei el mesiou er a Jehovah. E a ongedei, alta e a rebebil a mo cheroid er a Jehovah, engdi ngungil a dolemolem el melatk el kmo ngsebechir el lmuut el mei. Me sel lluut el mei, e bo doukerebai er a Jehovah el oubltikerreng el mo er tir.

18 Me a derta er kid bo dolemolem el omekeroul er a klemedengei, sekutaberreng, me a llomeserreng. Sel monguiu aike el okesiu er a Jesus, e di lekau el oker el kmo: ‘Ngera belkul tia el okesiu? Ngera uchul me ngllechukl er a Biblia? Ak mekerang e ousbech er ngii er a klengar er ngak? Ak suubii a ngerang el kirel a Jehovah me a Jesus?’ Sel doruul er tiang, e kede ochotii el kmo kede omtab a tekingel a Jesus.