Skip to content

Skip to table of contents

OMESODEL A SUOBEL ER A MEDAL TIA EL BABIER | NGERA ULTUTELEL ME AK CHAD?

E le Ngar er Ngii a Ngeso

E le Ngar er Ngii a Ngeso

“Moterekokl [er a Dios] a ikel rokui el tekoi el suebek a rengmiu er ngii, ele ng kerekikl el omekerreu er kemiu.”​—1 PETRUS 5:7.

Ke locha mo oureng el mad a lsekum ke omdasu el kmo ngdiak a ngera el sebechem el rullii el mo sumechokl a mondai er kau. Engdi ka molatk a bebil er a tekoi el sebechel el ngosukau.

A nglunguuch. A nglunguuch a diak di el tekoi el cholleklii a rengum e lemerekong, me a lechub e ngdi tekoi el loruul tirke el dikea omeltkir. Ngbai rolel e ngsebechem el mengedecheduch er a Jehovah el Dios, el ngii a omekerreu er kau. A Jehovah a soal a cho mouchais er ngii aike el sebekreng er kau. A Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Bsa RUBAK a berredem, e ng mo ngosukau.”​—Psalm 55:22.

Me ngera me ngdiak moluluuch el mo er a Dios er chelechang? Momekedong er a ngklel el Jehovah e mouchais aike el ngar er a rengum. (Psalm 62:8) A Jehovah a soal a cho bo mkeed er ngii el ua le sechelim. (Isaia 55:6; Jakobus 2:23) E sebechem el meluluuch el mo er ngii er a ngii di el taem er a ngii di el basio.

A rechad el betik a rengrir er kau. Te ngar er ngii a rechad er a blim me a resechelim el betik a rengrir er kau e omes er a klengar er kau el klou a ultutelel. Te dirrek el ngar er ngii a rechad el betik a rengrir er kau alta ngdirkak bo modengelterir. El ua tiang, a lebebil er a taem e a Resioning er a Jehovah a oldingel a obliil e metik er a rechad el chuarm er a mondai er tir. Me a rebebil er tir a ouchais el kmo te kmal ousbech a ngeso e millatk el di tir el melai a klengar er tir. Me a urerir a Resioning el omerk er a klumech a mla mesterir a techellir el mo ngosuterir a rebetok el mle uaisei a uldesuir. Te oukerebai er a Jesus me te betik a rengrir er a rengar bita er tir. Te dirrek el omekerreu er kau.​—Johanes 13:35.

A retoktang. A lsekum ke melatk el melai er a klengar er kau, e nglocha ngar er ngii a secherel a uldesuem el ua clinical depression. Me a lsekum nguaisei e ngdiak el kirem el mo merur, el di ua chad el smecher a bedengel el diak lemerur er a rektel. A rebebil el mesuub a tekoi a omekesiu er a depression el mo er a tereter, e le ngsebechir a rebek el chad el mo smecher er ngii, e dirrek el sebechir el mukar. *

LAK MOBES: A lsekum a chad a ruebet er a chelsel a kliokl e nglocha mo meringel el di ngii el me tuobed. Me nguaisei, engdi a lsekum a chad a mo ngosuir, e ngsebechel el me tuobed.

A TEKOI EL SEBECHEM EL MERUUL ER CHELECHANG: Molengit a ngeso er a toktang el sebechel el olengeseu er tirke el smecher a uldesuir el ua depression.

^ A lsekum ke di melatk el melai er a klengar er kau, e bo mosiik a ngeso el okiu a helpline me a lechub a osbitar. A rechad el oureor er aika el basio a mla mesuub el mo meduch el olengeseu er tirke el chuarm a uldesuir.

A doltirakl er a American Foundation for Suicide Prevention, e a “omesuub el kirir tirke el di tir el melai a klengar er tir a bla lebetik er ngii el kmo, te betok er a 90% er tir a mle smecher a uldesuir er sel taem er a lolai a klengar er tir. Engdi a rebetok er tir a dimlak lodengei el kmo te smecher, me a lechub a retoktang a dimlak lebetik a rektir me a lechub e ngdimlak lungil el omkar a rektir.”