Skip to content

Skip to table of contents

Di Leblak a Rengum el Omerk er a Tekingel a Dios

Di Leblak a Rengum el Omerk er a Tekingel a Dios

Di Leblak a Rengum el Omerk er a Tekingel a Dios

“Momerk a tikingel a Dios, . . . e di le blak a rengum er ngii.”​—2 TIMOTEUS 4:2.

NGSEBECHEM EL MESAOD?

Ngera me a Rekristiano er a irechar a mle blak a rengrir el omerk er a klumech?

Kede mekerang e melemolem el blak a rengud?

Ngera uchul me a urered el ouchais el kirel a Renged a kmal orechudel er chelechang?

1, 2. Ngera el ker a duubech el kirel a omellach el mo ‘blak a rengud el omerk er a tikingel a Dios’?

 A RECHAD el oureor el olsobel a klengar a blechoel el omes a urerir el kmo ngorechudel. El ua rechad el omekoad a seseb el orreched el mo er a basio el ngar er ngii a seseb, e le te medengei el kmo a rechad a sebechir el mad.

2 Kid el Sioning er a Jehovah a soad el ngosuterir a rechad me bo lesobel. Tiaikid a uchul me kede omes er a urered el omerk er a ungil el chais el kirel a Renged el kmal klou a ultutelel. Me nguaisei el orechudel tia el ureor, engdi ngdiak di dorreched el meruul er ngii. Ngngera mle belkul a tekingel a apostol el Paulus er a ledu el kmo: “Momerk a tikingel a Dios, . . . e di le blak a rengum er ngii”? (2 Timoteus 4:2) Kede mekerang e mo blak a rengud el omerk er a klumech? E ngera me a urered a kmal orechudel?

NGERA ME TIA EL UREOR A KMAL ORECHUDEL?

3. Ngsebechel el mo uchul a ngera el tekoi a lsekum a rechad a kongei me a lechub e te otngeklii a klumech er a Renged?

3 Sel modengei el kmo a urered el omerk er a klumech a sebechel el olsobel a klengar, e ke locha mo melechesuar el kmo ngkmal kirem el ouchais er a rebebil el kirel a ungil el chais. (Rom 10:13, 14) A Tekingel a Dios a kmo: “E a lsekum ak mengelechel er a mekngit el chad el kmo ng mo mad, me ng mo diak le bor a klengit e meruul a melemalt ma ungil tekoi . . . e ng diak bo le mad, e bai mo ngar. Ak mo ousubes a ikel klengit el le riruul.” (Esekiel 33:14-16) Me nguaisei, a Biblia a meketeklii el mo er tirke el olisechakl er a klumech er a Renged el kmo: “Kosebelau kau me tirikel orrenges er kau.”​—1 Timoteus 4:16; Esekiel 3:17-​21.

4. Ngera me a klsuul el osisechakl a rirellii a ureor er a berkel a klumech el mo orechudel er a kot el dart el rak?

4 Me a bo dodengelii a uchul me a Paulus a milengelechel er a Timoteus el mo blak a rengul el omerk er a klumech, e ngkired el menguiu a lmuut el bebil bades er sel bliongel. Kede menguiu el kmo: “Momerk a tikingel a Dios, a lungil a blsechel ma le mekngit, e di le blak a rengum er ngii el di oba kllourreng el olisechakl, e molekar a rengrir ar chad, e mollach, e mongelechel er tir. E ngmorngii a taem el mo diak el sebechir ar chad el kilou a rengrir ra diak a rekdel losisechakl, me te ngara ikel di sorir el mengidb rar sensei el leko longedecheduch a ikel ungil er chorenges er tir, me tolechib a dingerir era klemerang.” (2 Timoteus 4:2-4) A Jesus a ulemlaoch el kirir a rechad el tir a mo olisechakl a klsuul el osisechakl er a chelsel a ongdibel. (Matteus 13:24, 25, 38) Me ngmle kirel a Timoteus el mo blak a rengul el “omerk a tikingel” a Dios el mo lmuut er a chelsel a ongdibel, me lak el mekesuseu a Rekristiano el mo oltirakl a klsuul el osisechakl, e le klengar er a rechad a mle chelebangel er a klou el omelsemai. E kuk ua ngerang er chelecha el taem?

5, 6. Ngera el uldasu a loumerang tirke el chad el dongedecheduch er tir sel doldingel a obliil?

5 Aika el klsuul el osisechakl el omtok er a mera el omengull a mla oberk el mo er a betok el beluu. (2 Thesalonika 2:3, 8) A rechad er chelechang, ngsorir el orrenges a ngera el osisechakl? Ngar er a betok el beluu e a rechad a mesisiich el oldubech er a osisechakl el kmo kede mla er a mongkii el mei. Alta te ousbech a tekoi er a science el mesaod er ngii, engdi tiang a mla mo ta er a bedengel a klechelid. Ngmla rulleterir a rechad el mo melodech a uldesuir el kirel a Dios me a rechad. A ta er a osisechakl el loumerang er ngii a rebetok a kmo, a Dios a diak lomekerreu er kid, me ngdiak a ultutelel el bo domekerreu er ngii. Ngera me a rechad a kmal sorir el oumerang aika el tekoi el merrob er tir me lak lolekes er a deleuill er tir me a Dios? Aika el eru el tekoi a rulleterir a rechad el mo oumerang el kmo, ngsebechir el meruul aike el sorir e le ngdiak bo lemukerrekeriil el kirel a omerellir. Me a rechad a kmal sorir el loltirakl er tiaikid el klaumerang.​—Monguiu er a Psalm 10:4.

6 Engdi ngar er ngii a lmuut el bebil el osisechakl el loumerang a rechad. A rebebil el mo er a ikelesia a sorir el orrenges a tekoi el kmo, ngsebechir el meruul aike el sorir e a Dios a di betik a rengul er tir. E a rekuk bebil a sorir el orrenges er a reprist me a repastor a louchais er tir el kmo a Dios a omekngeltengat a rolel a omengull el ua Misang me a chedaol el sils, me a usbechel a bilt. Engdi te chebuul e le ngdiak lolechesuar el kmo te seluk er a chelsel a kdekudel el blekeradel. (Psalm 115:4-8) Engdi a lsekum e ngsebeched el olekar a rengrir el mo medengelii a mera el klumech er a Biblia, e ngsebechir el ngmai a klungiaol el okiu a Rengedel a Dios.

NGERA BELKUL A BO LEBLAK A RENGUD?

7. Ngmekera e sebeched el ochotii a blakerreng er kid?

7 A ungil el toktang er a botk a ulturk a osengel er a chad el lomotk er ngii, e le lak e ngika el smecher a sebechel el mad. Kede olecholt er a blakerreng el kirel a omesiunged loeak sel doturk a osenged er a ureor er a berkel a klumech. Ngsebeched el meruul er tiang loeak a dekerekikl el melebedebek aike el tekoi me a ker el lesemeriar el mesaod er ngii a rechad. A blakerreng er kid el kirel tia el ureor a dirrek el sebechel el rullid el mo ngodechii a temed me bo doldingel er a rechad er a taem el lekengei me dechadecheduch.​—Rom 1:15, 16; 1 Timoteus 4:16.

8. A blakerreng ngrullid el mo mekerang?

8 A blakerreng a rullid el mo meruul aike el kot el meklou a ultutelel el tekoi. (Monguiu er a Genesis 19:15.) El ua tiang, a toktang a omekedong er kau el mo ouchais el kirel a rektem, e melekoi el kmo: “Ngar er ngii a meringel el rakt er a bedengem el kirem el mereched el mo er a ukeruul el kirel, er a chelsel a ta el buil.” Ke locha mo mekerang? Nglocha diak bo mrurt el tuobed er a obis er a toktang el mo sumecheklii tia el tekoi. Ngbai soam el mo kerekikl el orrenges a ulekrael er a toktang e mo remei e melib a tekoi el bo moruul.

9. Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Paulus a mle blak a rengul el omerk er a klumech er a lengar er a Efesus?

9 Ngsebeched el mesuub el kirel a blakerreng er a Paulus sel donguiu a tekoi el ledilung el mo er a remechuodel er a Efesus el kirel a omesiungel er a beluu er a Asia. (Monguiu er a Rellir 20:18-​21.) Ngar sel kot el sils er a lebo er a Efesus, e ngmle blak a rengul el oldingel a obliil el omerk er a ungil el chais. Me ngar er a chelsel a eru el rak, e ngdirrek el “mle bek el sils el le ngara blil chosisechakl ra Tiranus el mengedecheduch.” (Rellir 19:1, 8-10) A blakerreng er a Paulus a ulemekrael er ngii er a tekoi el loruul er a bek el sils. Me tia el okedong el mo blak a rengud er a omesiunged a diak el kirel el omekberaod er kid. Ngbai kirel a ureor er a berkel a klumech el mo klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a klengar er kid.

10. Ngera me ngdmeu a rengud er a blakerreng el lulechotii a Remesuub er a Biblia?

10 A uchei er a rak er a 1914, e a kekerei el cheldebechel er a Remesuub er a Biblia a ulemuchel er a ureor el omerk er a klumech. Me a omerellir a meskid a kerebai el kirel a blakerreng. Te di mle mekesai, engdi te ulemtab el kmo ngmle orechudel a taem el lekiei er a chelsel me ngmlo blak a rengrir el omerk el kirel a Renged. Te liluches a suobel el mlotobed er a kuk betok er a 2,000 el simbung e ulecholt a prokuram er a siasing me a mubi el mlokedong el “Photo-Drama of Creation.” A remiliol el chad a rirengesii a ungil el chais el okiu aika el tekoi. A Jehovah el milsterir a blakerreng a uchul, me ngmlo er ngii a techelled el rongesii a chisel a Renged.​—Monguiu er a Psalm 119:60.

BO MKEREKIKL ME LAK MORIDII A BLAKERRENG ER KAU

11. Ngera me a rebebil a mlo diak leblak a rengrir?

11 Ngbetok a tekoi el sebechel el mengesang a uldesued me kede obes er a klungel a ultutelel a ureor er a berkel a klumech. Tia el beluulechad er a Satan a uleketmokl el mo rullid el mo mechesang el meruul aike el soad el tekoi me a kuk bebil el diak a ultutelel el tekoi. (1 Petrus 5:8; 1 Johanes 2:15-​17) A rebebil el mle blak a rengrir el mo er a Jehovah a mla oridii sel blakerreng er tir. El ua Demas el mle Kristiano el ‘obengkel’ a Paulus el loureor, engdi ngmlo mechesang er a tekoi er a beluulechad. Me ngdimlak lolemolem el melisiich er a odam er ngii el Paulus er a taem er a ringel, e ngbai chilitii.​—Filemon 23, 24; 2 Timoteus 4:10.

12. Ngera el techall a ngar er ngii er chelechang? E ngera el techall a mo er ngii er a ngar medad el taem?

12 A lsekum e ngsoad el melemolem er a blakerreng er kid, e ngkired el oltngakl a uldasu el di osiik a ungil el klengar er chelechang. Ngbai kired el oureor ‘me bo lsebeched el nguu a klengar, el meral klengar.’ (1 Timoteus 6:18, 19) Ke ulterekokl el medengei el kmo a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a chutem el chederedall er a Rengedel a Dios, a mo meskau a betok el techall el mo oldeu er a rengum er a betok el ungil el tekoi. Engdi tia el techall el olengeseu er a rebebil el mo suobel er a Armageddon a di ngar er ngii er chelecha el taem.

13. Ngera sebechel el ngosukid el melemolem el blak a rengud?

13 Kede kiei er a beluulechad el ruumesingd el chad a diak lodengelii a Jehovah. Me kede mekerang e melemolem el blak a rengud? Ngsebeched el melatk er a taem el dimlak dodengelii a Dios me ngdimlak a omeltked el kirel a ngar medad el klebesei. Engdi kede mlo medengelii a klemerang el kirel a Jehovah me a Jesus, me chelechang e ngngar er ngii a techelled el mo olisechakl er tia el klemerang el mo er a rebebil. (Monguiu er a Efesus 5:14.) A Paulus a milluches el kmo: “Misei e bo le blak a rengmiu el kerekikl er chomerolliu, e lak bo blekerdelir ar diak le mellomes a rengrir, e bai bo blekerdelir ar mellomes a rengrir, e le blak a rengmiu lousbech a techall, e ngmekngit el taem er chelechang.” (Efesus 5:15, 16) Kid el kiei er tia el mekngit el beluulechad a uchul, me ngkired el osiik a techall el mo meruul a tekoi el ngosukid me kede melemolem el kmeed er a Jehovah.

KEDE KIEI ER A CHELSEL A KLOU A ULTUTELEL EL TAEM

14-16. Ngera rullii a berkel a klumech er a Renged el lmuut el mo orechudel?

14 A omesiunged el Kristiano a lmuut el kmal mla mo orechudel er chelechang. Ngar er sel rak er a 1914 el mei, e ngmla mo bleketakl sel olangch el medung er a Tekingel a Dios. (Matteus 24:3-​51) Ngdirkak a ta el bla bo dechelebangel a chouaika el tellemall. Me alta e aike el mesisiich el beluu a mla tuib a tekoi er a budech, engdi te dirk olab a bekord el 2,000 el meklou el dub el sebechel el obuu er a ngii di leker er a beluulechad. E dirrek el ngar er ngii a chisel a betok el dub el kmo ngmla “remiid.” Me a re terrorist, te olab aika el dub? Me a rebebil a melekoi el kmo a di ta el terrorist a sebechel el muchelii a mekemad el mo okngemedii a klechad. Engdi ngdiak di lemekemad a mo uchul a kodellir a rokui el chad.

15 A chais el tilobed er a rak er a 2009 el oeak a The Lancet me a University College London a kmo: “A ngeldechel a eltel a beluulechad a kot el klou el tekoi el mo uchul a secherir me a kodellir a rechad er a chelsel aika el merael el mei el betok el rak.” Ngdirrek el sebechel el ngodechii a delechel a daob, e mo uchul a kemtimt, ieleb, rakt, ses el eolt me a klaumekemad el kirel aike el tekoi el dousbech er a klengar er kid. Nguaisei, a mekemad me a tellemall a sebechel el mo uchul a kodellir a rechad.

16 A rebebil el chad a sebechir el mo omdasu el kmo a klaumekemad el ousbech a dub a locha mo otutii sel ulaoch el kirel a “olangch.” Engdi a ruumesingd el chad a diak lodengelii a mera el belkul sel olangch, el ngii a mla obeketakl el olecholt el kmo a demiel a Kristus a klemerang el tekoi, me a ulebongel er tia el blekeradel a kmal kmedang. (Matteus 24:3) Ngdirkak a ta el bla deues a otutel aika el betok el tekoi el lulemlaoch a Jesus el kirel. Me ngmla mo kirir a rechad el mo medengelii a klungel a ultutelel a lebo er ngii a deleuill er tir el obengkel a Dios, e tia el omesiunged a sebechel el ngosuterir.

17, 18. (a) Ngera kired el meruul er chelechang, e ngera uchul? (b) Ngerang a rulleterir a rebebil el mo semeriar er a klumech er a Renged?

17 Ngdi kedeb a temed er chelechang el olecholt er a bltkil a rengud el mo er a Jehovah e mo rokir a ureor er a berkel a klumech er a chelsel aika el uriul el sils. A tekingel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Rom a lmuut el klou a belkul er chelecha el taem: “Kemiu a medengelii a blsechel, misei e bo le blak a rengmiu er tial tekoi el kmo, ngmla mo blsechel el bekiis ra cheliuaiu. Le chelechang e cholsobel a lmuut el kmeed er kid er sera de kot el mo oumerang.”​—Rom 13:11.

18 A rechad a sebechir el omes a tekoi el dubechang er chelecha el uriul el sils e mo medengei el kmo ngkirir el meruul a deleuill er tir el obengkel a Dios. A rekuk bebil a mo semeriar er a klumech er a Renged sel lomes er a kabelment er a rechad el diak el sebechel el sumechokl a tekoi, el ua telemellel a keizai me a ulekdakt er a meklou el dub me a kdekudel el delengerenger me a telemellel a eltel tia el chutem. A rechad a dirrek el sebechir el mo semeriar er tia el klumech sel ledubech a mondai er a telungalek, el ua secher me a dertel a chebechiil me a lechub e ngkodellel a chederir. Me sel doruul er a omesiunged e ngsebeched el ngosuterir a reuaisei el chad.

BLAKERRENG EL MLO UCHUL A OMERUUL

19, 20. Te milekerang a rebetok el Kristiano er a bo lodengei el kmo ngorechudel a taem er chelechang?

19 A rebebil el Kristiano el medengei el kmo ngorechudel el taem er chelechang a mla kilungii a omesiungir. A ta el obekel er a Ecuador a tilbir el mo omekbeot er a klengar er tir, er a uriul er a ileakl el ta el sils el ongdibel er a rak er a 2006 el dai er ngii a kmo “Bo Lak a Rekdel a Medam.” Me te milluches aike el klalo el diak el lousbech, e ngar er a chelsel a edei el buil e te millukl er a klou el mo er a kekerei el blai e ulterau a bebil er a klalo e kokad a belsir. Te mlo auxiliary pioneer e kilengei el mo mesiou er a ongdibel el ousbech a ngeso.

20 A ta el odam er a Merikel a meluches el kmo: “A uchei er a ki bo er sel eru el sils el ongdibel er a rak er a 2006, e ngak me a bechik a mla mo 30 el rak er a ki metecholb. Ngar er a omerollam el mo remei, e aki milsaod er a rolel e ngsebecham el oltaut a uleklatk el mo omekbeot a klengar er kemam.” (Matteus 6:19-​22) Ngmla er ngii a kldei el blirir me a chetemir me a meringel a cheral el mlirir me a chert me a dirrek el motor home er tir. Te milechesuar el kmo te mla chemoit a temir me a klisichir el di kirel a kerruul a uchul, me te tilbir el mo mesiou el mui el taem. Me sel rak er a 2008 e te mlo dmak tir me a ngelekir el redil el mesiou el mui el taem. Ngkmal mlo ungil a rengrir sel lesterir a rechad el dmeu a rengrir el mesuub a klemerang er a Tekingel a Dios. Ngika el odam a dilechelii el kmo: “Ngkmal klou el deurreng a dengai sel doureor el obengterir a rudam! Ngmle sebecham el mesiou er a basio el ousbech a ngeso. Me ngokiu a omesiungam e aki mla lmuut el mo kmeed er a Jehovah.”

21. Ngera el klemedengei a rullid el mo blak a rengud el omerk er a klumech?

21 Kede medengei el kmo ngdi kmedung e ngmo diak tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad sel lemei “sel sils el le mukerrekeriil tirikel diak loluu ra Dios e le ngemed.” (2 Petrus 3:7) A klemedengei er a Tekingel a Dios a rullid el mo blak a rengud el ouchais el kirel a klou el ringel me sel beches el beluulechad. Kede mo melemolem el blak a rengud el olengeseu er a rechad el mo oba mera el omelatk. Me kede ochotii a mera el bltikerreng el mo er a Dios me a rechad a leblak a rengud el meruul er tia el orechudel el ureor.

[Aike el Ker er a Suobel]