Skip to content

Skip to table of contents

ONGETRUICH EL BLIONGEL

A Rungil me a Remekngit el Anghel​—Ngngar er Ngii a Lerellii el Mei er Kid?

A Rungil me a Remekngit el Anghel​—Ngngar er Ngii a Lerellii el Mei er Kid?
  • A rechanghel te olengeseu er a rechad?

  • Te mekerang a remekngit el anghel a longetikaik er a rechad?

  • Ngkired el medakt er a remekngit el anghel?

1. Ngera me ngkired el mesuub el kirir a rechanghel?

A BO dodengelii a chad e kede blechoel el mo medengei a bebil er a tekoi el kirel a telungalek er ngii. Me ngdi osisiu, a bo dodengelii a Jehovah el Dios e ngdirrek el kired el mo medengelii a telungalek er ngii er a rechanghel. Me ngngera urerir a rechanghel er a chelsel a oketmeklel a moktek er a Dios? Ngngar er ngii a bla el rruul el kirel a klechad? Ngngar er ngii a lerellii er a klengar er kau? E a leuaisei, e ngera te mla rullii?

2. Ngtechang a ulemeob er a rechanghel, e tela ildisir?

2 A Biblia a betok el dart el taem el losaod el kirir a rechanghel. Ka me bo domes a bebil er aike el lolekoi. A rechanghel te mla er ker el mei? A Kolose 1:16 a kmo: “Ele Dios a ulekiu ngii [el Jesus Kristus] el meob a ikel rokui el ngar a eanged ma chutem.” Me a rokui el anghel a lulemeob er tir a Jehovah el Dios el oeak ngike el kot el Ngelekel. Ngtela ildisir? A Biblia a melekoi el kmo te betok el dart el miliol el anghel a ulebeob, e rokui el kmal mesisiich.​—Psalm 103:20; Ocholt 5:11.

3. A Job 38:4-7 ngera ngouchais er kid el kirir a rechanghel?

3 A Tekingel a Dios el Biblia, a ouchais er kid el kmo, sera lobeob a chutem, e a “re anghel a uleldiu er a deurreng.” (Job 38:4-7) Me a rechanghel a ulebeob er a uchei er a lobeob a beluulechad me a rechad. Tia el bades a dirrek el ochotii el kmo, a rechanghel a melechesiu a tekoi, e le ngmelekoi el kmo te “uleldiu er a deurreng.” Seikid el taem, e a rokui el anghel a mle chedal a ta el telungalek el dmak el mesiou er a Jehovah el Dios.

A NGESO ME A ULEKERREU EL MLA ER A RECHANGHEL

4. Ngmekera Biblia e ochotii el kmo, a reblak a rengrir el anghel a semeriar a tekoi el loruul a rechad?

4 Me sera leseterir a rekot el chad el obeob, e a reblak a rengrir el anghel a kmal mle semeriar el kirel a klechad me a dirrek el oketmeklel a moktek er a Dios. (Osisechakl 8:30, 31; 1 Petrus 1:11, 12) Engdi cherengel a taem, e a rechanghel a milsa el kmo, a ruumesingd er a rechad a mla mo cheroid er ngika el kmal betik a rengul el Ulemeob. Tia el tekoi a ulterekokl el mlo uchul a kngtil a rengrir. Me nguaisei, engdi sel lobult a ta el chad el lmuut el mo er a Jehovah, e ngkmal mo “dmeu a rengrir.” (Lukas 15:10) A rechanghel a dirrek el kmal kerekikl aike el duubech el mo er a remesiungel a Dios a uchul me a Jehovah a mla mo betok el taem el lousbech er tir el mo melisiich e omekerreu er a reblak a rengrir el mesiungel el ngar tia el chutem. (Monguiu er a Hebru 1:7, 14.) Me bo domes a bebil er a olechotel.

A Dios a ulderchii a anghel er ngii me ng mutek a ngerel a laion.”​—Daniel 6:22

5. Ngera el olechotel a ulengesuir a rechanghel a debetik er a Biblia?

5 A reteru el anghel a ngilsuir a melemalt el chad el Lot me a rengelekel el redil el tuobed er a beluu er a taem er a okngemedel a mekngit el mats er a Sodom me a Gomora. (Genesis 19:15, 16) Betok el dart el rak er a uriul, e a profet el Daniel a ulebidokl er a blil a laion engdi ngdimlak el mekesakl. Ngdilu el kmo: “A Dios a ulderchii a anghel er ngii me ng mutek a ngerel a laion.” (Daniel 6:22) Sera taem er a rekot el Kristiano, e a anghel a ultebedii a Petrus er a blil a kelebus. (Rellir 12:6-11) A rechanghel a dirrek el ullengeseu er a Jesus er a uchelel a omesiungel er tia el chutem. (Markus 1:13) E a uchei er a kodellel, a ta er a anghel a mlo er ngii e “millisiich er ngii.” (Lukas 22:43) Aikang a locha kmal milengelaod er ngii er a chelsel aika el meklou a ultutelel el taem er a klengar er ngii!

6. (a) Te mekerang a rechanghel a lomekerreu er a rechedal a Dios er chelecha el sils? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

6 Chelecha el sils, e a rechanghel a dikea be lecholt er a remesiungel a Dios. Me alta te diak el meues, engdi tirka el mesisiich el anghel er a Dios a dirk omekerreu er a rechedal, el ileakl el kirel aike el tekoi el mo uchul a telemellel a deleuill er tir me a Dios. A Biblia a kmo: ‘A anghel er a RUBAK a mengkar er tirkel meluu er ngii e sobecheklterir er a kdekudel.’ (Psalm 34:7) Ngera me aika el tekoi a mengelaod er kid? E le ngngar er ngii a remekngit el anghel el sorir el melemall er kid! Tirka te rua techang? E mla er ker el mei? Te mekerang a lolasem el melemall er kid? A bo debetik a nger er aikang, e kede mo mesaod er a tekoi el dilubech er a uchelel a reksi er a klechad.

A RECHANGHEL EL TIR A CHERROUED

7. Ngmlo ua klungel a ngerang a klisichel a Satan el omult er a rechad el mo cheroid er a Dios?

7 Ngdi ua aike el desiluub er a 3 el Bliongel, a ta er a anghel a mlo soal el mengedereder me ngmlo omtok er a Dios. Uriul e ngmlo okedongall el Satan el Diabelong. (Ocholt 12:9) Me ngar er a bekord el 1,600 el rak er a uriul er a lebulekngii a Eva, e a Satan a mlo sebechel el choitikikiterir a ruumesingd el chad el mo cheroid er a Dios, el di mlo medechel a remekesai el chad el blak a rengrir el ua Abel me a Enok me a Noah.​—Hebru 11:4, 5, 7.

8. (a) Te milekera rebebil er a rechanghel e mlo mekngit el anghel? (b) Ngera mle kirir el meruul me bo lsobel er a Ieleb er a taem er a Noah?

8 Sera taem er a Noah, e a rebebil er a rechanghel a mlo omtok er a Jehovah. Te milechei a delengcheklir er a eanged, e mlei er tia el beluulechad e riruul a bedengir el mo ua bedengir a rechad. E ngera uchul? A Genesis 6:2, NW a kmo: “E a rebebil er a rengelekel a mera el Dios a mocha omes er a rengelekir a rechad el redil el kmo te mle klebokel, me te mocha melai er a rebecherir er tir, el tirke el rokui el lullilt er tir.” Me nguaisei, engdi a Jehovah a dimlak di el bechei aika el omerellir tirka el anghel me a mekngit el blekeradel er tia chutem me lolemolem. Ngultengelii a klou el ieleb el ulekngemedeterir a rokui el chad el mla er a chelebirukel, e di mle tirke el blak a rengrir el mesiungel a silobel. (Genesis 7:17, 23) Me tirka el anghel a mlo kirir el chemoit a bedengir er a klechad, e liluut el mo er a eanged el mo obengkel a Diabelong el ngii a mlo “bderrir a remekngit el anghel.”​—Mateus 9:34, NW.

9. (a) Ngera dilubech el mo er a remekngit el anghel er a lluut el mo er a eanged? (b) Ngera kede mo mesaod el kirir a remekngit el anghel?

9 Me tirka el mlo omtok el anghel er a lluut el mo er a eanged, e te mlo meleuaoch el dikea basio er tir er a telungalek er a Dios, el ua mengeteklir el Satan. (2 Petrus 2:4) Me alta e ngdikea el sebechir el lmuut el melodech a bedengir el mo ua rechad, engdi te dirk mesisiich el mengetikaik er a rechad el mo meruul a mekngit. A mera er ngii, ngoeak a ngelsurir tirka el mekngit el anghel, e a Satan a “mengeblad er a beluulchad el rokir.” (Ocholt 12:9; 1 Johanes 5:19) El oeak a ngera el rolel? Te blechoel el mengeuid er a rechad. (Monguiu er a 2 Korinth 2:11.) Me bo dosaod a bebil er a rolel a loruul er tiang.

ROLEL A REMEKNGIT EL ANGHEL A LONGEUID ER A RECHAD

10. Ngera el bedengel a “uaol” a lousbech a remekngit el anghel el mengeuid er a rechad el mo er a cheungel a klisichir?

10 A remekngit el anghel a mengeuid er a rechad el okiu a betok el rolel. A oltuubladek, me a omengelil, me a ouuelai, me a ouuellak, me a olturkechelid, me a melengesakl me aike el uai ngii el omeruul a di chelsechusem er a remekngit el anghel. A Biblia a olekebai aika el omeruul e mengelechel er kid el mo cheroid er a ngii di el ngerang el chelsechusem er ngii. (Duteronomi 18:10-12; Galatia 5:19-21) Me ngua chad er a omenged el lousbech a kakerous el bedengel a uaol, a remekngit el anghel a ousbech aikaikid el kakerous el bedengel a omeruul el mengetikaik er a rekakerous el chad el mo er a cheungel a klisichir.

11. Ngerang a omengelil, e ngera me ngkired el mengeroid er kid er ngii?

11 Me a omengelil a ta er aika el uaol el ousbech er ngii. Ngerang a omengelil? Tiang a omelasem el mo medengei a tekoi er a ngar medad me a lechub e ngskel a tekoi el diak a remedengei. A bebil er a telengtengil a omengelil a omes a tet me a kerrekerul a chad, me a usbechel a kat, me a omtab a ngerel a charm e omlaoch, me a omenguiu el chim, me a skel a berrotel el omesodel me a lechub e ngolengchelel a tekoi el ngar er a berrous. Alta e te betok a omdasu el kmo ngdiak a ngera el temellii, engdi a Biblia a kmal bleketakl el olecholt el kmo, a remengelil me a remekngit el anghel a dmak el oureor. El uai tiang, a Rellir 16:16-18 a melekoi el kirel a “tal sibai el redil el . . . sebechel el omlaoch el kirel a ngar medad el klebesei” el urridii tia el dechal er a letobed er ngii a mekngit el anghel.

A remekngit el anghel a ousbech a kakerous el tekoi el mengeuid er a rechad

12. Ngera me ngkmal kengaol a dolasem el mengedecheduch er a rulekoad?

12 A dirrek el ta er a rolel e a remekngit el anghel a mengeuid er a rechad a sel lolisiich er tir el mo mengedecheduch er a remla mad. A rechad el mengeiung er a kodellel a betik er a rengrir a blechoel el mecheblad el kirel a blekerdelir a rulekoad. A oltuubladek a sebechel mesaod a ileakl el tekoi el kirel ngike el mlad, me a lechub e ngmengedecheduch el di ua ngerel ngii el chad. Sei a uchul me a rebetok a oumerang el kmo, a rulekoad a dirk ngar, me a dolasem el mengedecheduch er tir e ngsebechir el ngosukid el mo outekangel a kngtil a rengud. Engdi a chouaisei el “ongelaod” a klsuul e kdekudel. E ngera uchul? E le remekngit el anghel a sebechir el mesuub a ngerir a remla mad e dirrek el ouchais er a rultuubladek a tekoi el kirel ngike el mlad. (1 Samuel 28:3-19) Me nguaisei, ngdi ua dulsuub er a 6 el Bliongel, a rulekoad a dikea el ngar er a ngii di el ker. (Psalm 115:17) Me tirke el melasem el mengedecheduch er a remla mad a mla mecheblad er a remekngit el anghel e meruul a tekoi el ngii a omtok er a soal a Dios. (Monguiu er a Isaia 8:19.) Me bo mkerekikl el oltngakl er tia el kmal bedochel el uaol el lousbech er ngii a remekngit el anghel.

13. A rebetok el mle medakt er a remekngit el anghel ngmlo sebechir el mekerang?

13 A remekngit el anghel a diak di longeuid er a rechad e te dirrek el omekdakt er tir. Chelecha el sils e a Satan me a remekngit el anghel er ngii a medengei el kmo ngdi kmedung e a Dios a mo olekngemed er tir me ngkmal ‘di kedeb ku temir’ a uchul me ngmengal mla mo mekngit a blekerdelir. (Ocholt 12:12, 17) Me nguaisei, engdi te betok el telael el chad el tir a kmal mle medakt er a remekngit el anghel a mla mo diak el medakt er tir. Te milekerang e mlo sebechir el mo uaisei? Ngera sebechel a chad el rullii a lsekum e ngmeruul er a tekoi el chelsechusem er a remekngit el anghel?

NGMEKERANG A DOLTNGAKL ER A REMEKNGIT EL ANGHEL?

14. Ngmekerang a bo demimokl er a klisichir a remekngit el anghel, el ua Rekristiano er a irechar el mla er a Efesus?

14 A Biblia a ouchais a rolel a doltngakl er a remekngit el anghel e bo demimokl er tir. Ka molatk er a kerebai er a Rekristiano er a irechar el mla er a Efesus. A rebebil a mle chad er a olai er a uchei er a bo le Kristiano. Me te milekerang e mlo mimokl er a klisichir a remekngit el anghel? A Biblia a kmo: “Te betok er tirkel uluuelai a uldekdak a babier er tir e sileseb er mederir a re chad.” (Rellir 19:19) Me tirka el beches el Kristiano a kiltmeklii a ungil el kerebai el kirir a rechad el sorir el mo oltngakl er a remekngit el anghel er chelecha el taem. Tirke el sorir el mesiou er a Jehovah a kirir el chemoit a rokui el kloklir el chelsechusem er a remekngit el anghel. Tia uldimukl a babier, me a mubi, me a poster, me a ongngak el ngii a rulleterir a rechad el mo omdasu el kmo ngdiak a kngtil. Aika dirrek el uldimukl er a klalo el ua olbiungel me a klilt el dousbech el omekerreu er kid er a mekngit.​—1 Korinth 10:21.

15. A doltngakl er a remekngit el anghel, e ngera kired el meruul er ngii?

15 Sesei el rak er a uriul er a leseseb aike el babilengir er a olai a Rekristiano er a Efesus, e a apostol el Paulus a milluches el mo er tir el kmo: “Kede bai omtok . . . er a remekngit el anghel.” (Efesus 6:12NW) Me a remekngit el anghel a dimlak lemeterob. Te dirk millasem el osiik a rolel e lmuut el mo mesisiich er tir. Me tirke el Kristiano, ngera dirrek el mle kirir el meruul er ngii ? A Paulus a dilu el kmo: “E di moumera er a Rubak el ua ia le tekerengem; ele cho moumera er ngii e ng mo sebechem el dmokou el mekoad a rokui el kmard el belechel ngikel Mekngit [el Satan].” (Efesus 6:16) Me a rolel e ngsebeched el mo mesisiich er a remekngit el anghel a di mo ultuil er a klisichel a tekerenged el ngii a klaumerang er kid.​—Mateus 17:20.

16. Kede mekerang e melisiich a klaumerang er kid?

16 Me ngmekera dolisiich er a klaumerang er kid? Ngoeak a omesubed er a Biblia. A klisichel a cheuatel a ultuil er a klisichel a omekedecheraol er ngii. Me nguaisei, a klisichel a klaumerang er kid a ultuil er a klisichel a uchetemel, el ngii a mera el klemedengei er a Tekingel a Dios el Biblia. A lsekum kede menguiu e mesuub er a Biblia er a bek el sils, e ngmo mesisiich a klaumerang er kid. Me ngua mesisiich el cheuatel, a mesisiich el klaumerang a mo omekerreu er kid er a omengetikaik er a remekngit el anghel.​—1 Johanes 5:5.

17. Ngera el tekoi a kirel a chad el mo meruul er ngii me bo el sebechel el omtok er a remekngit el anghel?

17 Ngera dirrek el mle kirir a Rekristiano er a Efesus el mo meruul? Te uluusbech er a klou el ulekerreu e le te kiliei er a mats el mle mui er a omengull er a remekngit el anghel. Sei a uchul me a Paulus a dilu er tir el kmo: “E bo blechoel meluluuch e molengit a bek el blekeradel longit el meluluuch el ngara Reng.” (Efesus 6:18, BT) Kid me kede kiei er a beluulechad el mui er a omengull er a remekngit el anghel a uchul, me ngkired el mo blak a rengud el meluluuch el kirel a ulekerreuil a Jehovah me bo el sebeched el omtok er tir. Ngkmal kired el ousbech er a ngklel a Jehovah er a chelsel a nglunguched. (Monguiu er a Osisechakl 18:10.) E kired el melemolem el meluluuch el mo er a Dios el kmo: “Mosebelemam er Ngikel Mekngit,” el Satan el Diabelong. (Mateus 6:13) A Jehovah a ulterekokl el onger a chouaisei el nglunguuch.​—Psalm 145:19.

18, 19. (a) Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo ngsebeched el mo mesisiich el omtok er a remekngit el anghel? (b) Ngera el ker a bo longer er ngii a ongingil el bliongel?

18 A remekngit el anghel a kmal kdekudel, engdi a lsekum kede omtok er a Diabelong e olekeed er kid er a Dios e meruul a soal e ngdiak bo demedakt er tir. (Monguiu er a Jakobus 4:7, 8.) Me a remekngit el anghel a telkael a klisichir. Te ulebals er a taem er a Noah, e chelechang e te mengiil er a ulebongel el kerrekerilir er a ngar medad. (Jude 6) Molatk el kmo, kid a dirrek el ngar cheungel a ulekerreu er a remesisiich el anghel er a Jehovah. (2 King 6:15-17) Te kmal semeriar el mesekid el mo mesisiich el omtok er a remekngit el anghel. Me ngua dedu el kmo, te choeng er kid. Me dolemolem el kmeed er a Jehovah me a telungalek er ngii er a reblak a rengrir el anghel. Dongeroid er kid er a ngii di el tekoi el chelsechusem er a remekngit el anghel e dolemolem el oltaut a omellach el ngar er a Tekingel a Dios. (1 Petrus 5:6, 7; 2 Petrus 2:9) E seikid e kede ulterekokl el mo mesisiich er a mekemad el omtok er a remekngit el anghel.

19 Engdi ngera me a Dios a kongei er a remekngit el anghel me a ringel me ngar er ngii? Tia el ker a bo longer er ngii a ongingil el bliongel.