Opdagelsen af en bibelsk skat

FOR flere hundrede år siden var det ikke så let at få fat på skrivematerialer som det er i dag. Ark af pergament og andre materialer blev genbrugt ved at man skrabede eller vaskede blækskrevne tekster af som man ikke længere havde brug for. Det resulterede i det man kender som palimpsester, et udtryk der kommer fra græsk, og som betyder „skrabet igen“. Selv bibeltekster blev skrabet af vellumsider så arkene kunne genbruges til nedskrivningen af andre oplysninger.

En vigtig bibelpalimpsest er Codex Ephraemi Syri rescriptus. Rescriptus betyder „skrevet over“. Denne kodeks er yderst værdifuld da den er et af de ældste håndskrifter af dele af De Kristne Græske Skrifter der findes. Den er derfor en af de bedste kilder til at fastslå nøjagtigheden af denne del af Guds ord.

Den bibeltekst der oprindelig stod i denne kodeks fra det 5. århundrede, var blevet fjernet i det 12. århundrede og skrevet over med en græsk oversættelse af 38 prædikener forfattet af den syriske lærde Ephraem. Først i slutningen af det 17. århundrede opdagede eksperter den underliggende bibeltekst. I løbet af de næste få år skete der nogle fremskridt med hensyn til at afdække den originale tekst. Det viste sig imidlertid at være yderst besværligt at tyde det hele fordi det udraderede blæk var falmet og utydeligt, mange af siderne var lasede og de to tekster overlappede hinanden. Man anvendte kemikalier i et forsøg på at fremhæve bibelteksten så den kunne læses, dog uden megen succes. De fleste lærde kom derfor til den konklusion at den udraderede tekst som et hele var gået tabt for altid.

 I begyndelsen af 1840’erne gik Konstantin von Tischendorf, en dygtig tysk lingvist, i gang med at studere kodeksen. Tischendorf brugte to år på at dechifrere håndskriftet. Hvad satte ham i stand til at gennemføre det som andre ikke havde kunnet?

Tischendorf havde en god forståelse af græsk uncialskrift, som består af store, adskilte versaler. * Han havde et godt syn og fandt ud af at han ved at holde pergamentsiderne op mod lyset kunne tyde den oprindelige tekst. Ved lignende opgaver i dag gør forskere brug af forskellige optiske hjælpemidler, deriblandt infrarødt, ultraviolet og polariseret lys.

Tischendorf offentliggjorde i henholdsvis 1843 og 1845 de dele af Codex Ephraemi han havde dechifreret. Han vandt derved ry som en af de førende inden for græsk palæografi.

Codex Ephraemi måler cirka 30 gange 25 centimeter, og denne kodeks er det tidligste eksempel på et håndskrift med kun én tekstspalte på hver side. Af de 209 sider der er tilbage, indeholder de 145 sider dele af alle De Kristne Græske Skrifters bøger med undtagelse af Andet Thessalonikerbrev og Andet Johannesbrev. Resten af siderne indeholder en græsk oversættelse af dele af De Hebraiske Skrifter.

I dag bliver kodeksen opbevaret på Frankrigs nationalbibliotek i Paris. Det er uvist hvor håndskriftet stammer fra; Tischendorf mente dog at det kom fra Egypten. De lærde regner Codex Ephraemi for at være et ud af fire meget vigtige uncialhåndskrifter af den græske bibel. De tre andre er Det Sinaitiske Håndskrift, Det Alexandrinske Håndskrift og Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209, som alle er fra det fjerde og femte århundrede.

Budskabet i De Hellige Skrifter er på bemærkelsesværdig vis blevet bevaret på flere forskellige måder, deriblandt på palimpsester. Selvom der i dette tilfælde var en der på grund af manglende værdsættelse forsøgte at fjerne bibelteksten, har budskabet overlevet. Det bekræfter for os at apostelen Peters ord er sande: „Jehovas ord forbliver til evig tid.“ — 1 Peter 1:25.

[Fodnote]

[Diagram/​illustration på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Codex Ephraemi Syri rescriptus, en vigtig palimpsest der blev dechifreret af Tischendorf (1815-1874)

DEN ORIGINALE BIBELTEKST

DEN SENERE TEKST MED DEN GRÆSKE PRÆDIKEN

[Kildeangivelse]

© Bibliothèque nationale de France

[Illustration på side 17]

Codex Sinaiticus, fundet i Sankt Katharinaklosteret

[Illustration på side 17]

Tischendorf