Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra træ til flaske — Korkens historie

Fra træ til flaske — Korkens historie

Fra træ til flaske — Korkens historie

Forestil dig en træbark der spiller en vigtig rolle i fremstillingen af motorer, kricketbolde, baseball-bolde og champagne — en bark som både fiskere og elegante damer for flere tusind år siden gjorde brug af, og som endda har fundet anvendelse i det ydre rum. Og hvad der er endnu mere forbløffende, denne særlige bark kan bruges på alle disse måder uden at det er nødvendigt at fælde et eneste træ!

KORKEN er den yderste del af den bark som korkegen danner. Men det er ikke nogen helt almindelig bark. Den er let, brandhæmmende og elastisk.

Korkegen danner år efter år en tyk, robust bark. Hvis barken ikke bliver høstet, kan den blive 25 centimeter tyk. Dette lag beskytter træet mod varme, kulde og skovbrande. Høster man barken, vil korkegen i løbet af cirka ti år lidt efter lidt danne endnu et lag.

Portugal står for cirka 55 procent af den samlede korkproduktion i verden, Spanien for omkring 30 procent og andre lande, deriblandt Algeriet, Frankrig, Italien, Marokko og Tunesien, for de resterende 15 procent. *

Mange anvendelsesmuligheder

Romerne og grækerne fandt ud af at kork var et godt materiale til fremstilling af flåd til fiskenet og behageligt at bruge som såler til sandaler. Tilsyneladende brugte de også korkpropper til krukker. Eftersom kork bevarer sin elasticitet selv ved høje temperaturer, er den ideel som pakninger til motorer. Kork indgår også som en vigtig del af varmeskjoldet på visse rumskibe.

Da mange boligejere sætter pris på korkens udseende og dens isolerende egenskaber, er det nogle steder populært at bruge kork som vægbeklædning eller gulvbelægning. Nogle af dem der fremstiller sportsudstyr, mener at intet andet end kork kan bruges som kerne i en baseball-bold eller som håndtag på en fiskestang. De fleste kender nok bedst kork fra proppen i vin- eller champagneflasker. — Se rammen „Den ideelle prop“.

Miljøvenlig

En velplejet korkegeskov er et eksempel på at mennesker kan arbejde i harmoni med naturen — man høster et produkt uden at naturen ødelægges. De gamle korkege der pryder landskabet, sørger for skygge og føde til kvæget som græsser under de krogede grene, og egene modererer også de høje temperaturer om sommeren.

Adskillige fugle der er i fare for at uddø — deriblandt kejserørnen, munkegribben og den sorte stork — er afhængige af de store korkege, der egner sig til redepladser. Disse korkegeskove udgør også det sidste tilflugtssted for den udryddelsestruede iberiske los. Verdensnaturfonden udtalte for nylig at denne losarts overlevelse afhænger af at det går godt for korkindustrien i Spanien og Portugal.

Næste gang du trækker en prop op af en vinflaske, kan du måske tænke et øjeblik over hvor fantastisk kork er. Det du holder i hånden, er et naturligt, bionedbrydeligt og genanvendeligt materiale. Og dets anvendelse er endda med til at beskytte miljøet. Kan man forlange mere af et træ?

[Fodnote]

^ par. 5 Der vokser også korkege i andre dele af verden, men erhvervsmæssig fremstilling af kork finder hovedsagelig sted i Middelhavsområdet, hvor korkegen er naturligt hjemmehørende.

[Ramme/​illustration på side 20]

’Den ideelle prop’

Miguel Elena, der er leder af instituttet for kork, træ og trækul i Extremadura i Spanien, giver nogle flere oplysninger om korkproduktion.

Hvor godt et materiale er kork til propper?

Jeg har set propper der er blevet trukket op af flasker som er over 100 år gamle, og vinen var velbevaret! Kork er det ideelle materiale til propper.

Hvor gammel skal en korkeg være før man kan høste barken og fremstille propper af den?

For at man kan fremstille propper af høj kvalitet, skal en korkeg være mindst 50 år gammel. Man kan dog høste kork 25 år efter at agernet er lagt i jorden. Det er naturligvis de færreste der er villige til at investere i en afgrøde der først kan give afkast 50 år efter. Jeg tror ikke jeg kan komme i tanker om noget andet erhverv hvor man skal vente så længe inden det bliver rentabelt.

Hvor gammel kan en korkeg blive?

En korkeg kan blive cirka 200 år, og nogle træer bliver meget ældre. Korken høstes hvert niende år.

Hvad gøres der for at opretholde produktionen af kork?

EU og vores regionale regeringer giver økonomisk støtte for at fremme dyrkningen af korkege. I de senere år har vi derfor anlagt kilometervis af nye korkegeskove og forbedret nogle af dem vi allerede har.

Hvilke tiltag er der blevet gjort for nylig?

I de sidste to årtier har vi forsket meget i hvordan man kan finde frem til de bedste agern. Og vi arbejder tæt sammen med andre korkproducerende lande for at forbedre produktet. Vi har lanceret en lille håndsav som mere effektivt vil kunne skrælle korken af træerne, noget man har gjort med økse i århundreder.

[Illustration på side 19]

Hver gang barken bliver afskrællet, dannes der ny bark

[Illustration på side 19]

Dygtige arbejdere fjerner forsigtigt barken

[Illustration på side 19]

Bark lagt i stakke, parate til forarbejdning

[Illustration på side 19]

Kork af høj kvalitet udskæres stadig i hånden

[Illustration på side 18, 19]

Korkrester og -smuler bliver limet sammen og omdannet til forskellige korkprodukter