Migræne — Hvad kan man gøre ved det?

Joyce, en frisk og livlig kontorassistent, stirrer på et dokument foran sig. Noget af siden ser pludselig ud til at være blank. Så begynder små glimtende lysprikker at danse for hendes øjne, og efterhånden bliver de til surrealistiske billeder af siksaklinjer og bizarre geometriske mønstre. I løbet af nogle få minutter kan Joyce næsten ikke se. Hun ved hvad der er ved at ske, og sluger hurtigt en lille pille som er beregnet til netop den slags situationer.

JOYCE lider af migræne, en lidelse der på mange måder adskiller sig fra almindelig hovedpine. For eksempel følger migræne et tilbagevendende mønster, i modsætning til andre former for hovedpine. Og tilstanden er så alvorlig at migrænikeren ikke kan fortsætte sine normale gøremål.

Hvad er symptomerne på migræne? En dunkende smerte, ofte kun i den ene side af hovedet. Migrænikeren får måske også kvalme og kan ikke tåle skarpt lys. Anfaldet kan vare fra flere timer til flere dage.

De fleste mennesker har af og til spændingshovedpine, men kun 1 ud af 10 lider af migræne. Der er flere kvinder end mænd der er ramt. Nogle tilfælde er alvorligere end andre, men de fleste migrænikere har adskillige sygedage om året. Migræne fører til tab af indkomst og kan gå ud over ens familieliv og sociale liv. WHO regner det derfor blandt verdens 20 førende årsager til tabt arbejdsevne.

Kort før et migræneanfald er der nogle der får symptomer som kolde hænder, træthed, sult eller humørsvingninger. Derefter, lige  inden hovedpinen begynder, kan man blive svimmel, få ringen for ørerne, en prikkende fornemmelse i huden, dobbeltsyn, talebesvær eller muskelslaphed.

Årsagerne til migræne er ikke fuldstændig kortlagt, men man mener at det er en forstyrrelse af nervesystemet der påvirker blodkarrene i hovedet. Den dunkende smerte svarer sandsynligvis til blodets pulseren gennem de irriterede blodkar. Tidsskriftet Emergency Medicine siger: „Patienter med migræne har arvet et særlig følsomt nervesystem, der kan påvirkes af mange ting i livet, for eksempel søvnmangel, stærke lugte, rejseaktivitet, at man springer et måltid over, stress og ændringer i hormonbalancen.“ Folk der lider af migræne, er også mere udsatte for at få irriteret tyktarm, angstanfald og depression.

Hvordan kan man lindre migræne?

Man kan ikke lave om på det nervesystem man har arvet. Men måske vil man kunne forebygge migræneanfald. Ved at føre dagbog har nogle fundet ud af om visse fødevarer eller situationer trigger et anfald.

Situationen er forskellig fra person til person. Lorraine opdagede at hendes migræneanfald hang sammen med hendes månedlige cyklus. „Midt i cyklus,“ siger hun, „kunne overdrevne aktiviteter eller stimulanser — hårdt arbejde, varme eller kulde, støj og endda krydret mad — udløse et migræneanfald. Derfor bestræber jeg mig for at have ro omkring mig og ikke foretage mig for meget på det tidspunkt.“ Joyce, der har levet med migræneanfald i over 60 år, siger: „Jeg har fundet ud af at appelsiner, ananas og rødvin øjeblikkelig fremprovokerer et migræneanfald, så det er noget jeg undgår.“

Det er ikke let at identificere triggere, for som regel er der flere faktorer der medvirker til at udløse et migræneanfald. Det kan for eksempel være at man den ene gang kan spise chokolade uden at der sker noget, men næste gang udløser det en migræne, måske fordi der så er endnu en faktor der spiller ind.

Selv hvis man ikke kan identificere eller undgå ting der udløser migræne, kan man på andre måder mindske risikoen for anfald. Eksperter anbefaler at man så vidt muligt følger det samme søvnmønster alle ugens syv dage. Hvis man gerne vil sove lidt længere i weekenden, anbefaler de at man står op til sædvanlig tid, foretager sig noget i nogle få minutter og så går i seng igen. En ændring i koffeinindtaget kan udløse en migræne, så prøv at nøjes med to kopper kaffe om dagen eller højst en halv liter cola. Eftersom sult kan fremprovokere migræne, så undgå at springe måltider over. Stress, der ofte kan medvirke til migræne, er ikke let at undgå, men det kan være at man kan finde måder at slappe af på, måske ved at ændre sin timeplan, læse i Bibelen eller lytte til blid musik.

Hvordan kan migræne behandles?

Der findes en lang række muligheder for at behandle migræne. * Søvn er for eksempel et af de bedste midler. Smertestillende håndkøbsmedicin kan måske tage toppen af smerten så den migræneplagede kan sove.

I 1993 kom triptaner på markedet, en ny type receptpligtig medicin som var specielt udviklet til migrænebehandling. The Medical Journal of Australia kaldte det „et kæmpe fremskridt inden for behandling“ og tilføjede: „Fremkomsten af triptaner . . . betød næsten det samme for migræne og klyngehovedpine som penicillin betød for bakterieinfektioner!“

Migræne er ikke livstruende. Derfor kan man ikke sige at migrænemedicin redder liv ligesom medicin mod infektioner gør. Ikke desto mindre har triptaner betydet en enorm lettelse  for nogle der i årevis regelmæssigt har været nærmest invalideret af migræne. Migrænikere er stadig nødt til at tage hensyn til deres lidelse og indrette sig efter den, som tidligere nævnt, men nogle af dem har kaldt triptaner mirakelmedicin.

Al medicin har dog både fordele og ulemper. Hvilke ulemper er der ved triptaner? For det første kan hver tablet koste lige så meget som et måltid på en fin restaurant, så almindeligvis er de forbeholdt dem med moderat til svær migræne. Triptaner virker heller ikke på alle, og nogle har en helbredstilstand der gør det utilrådeligt overhovedet at prøve dem. Der findes ikke nogen kendt behandling for den fysiske tilstand som migrænepatienter lider under, men tidsskriftet Emergency Medicine konkluderer: „Nu hvor der er kommet nye og forbedrede migrænemidler på markedet, er der ingen grund til at patienter bliver ved med at lide.“

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

Ved at føre dagbog har nogle fundet ud af om visse fødevarer eller situationer udløser et anfald

[Illustration på side 23]

At lytte til blid musik kan mindske stress — som ofte er en migræneudløsende faktor

[Illustration på side 23]

Migræne er en arvelig, invaliderende sygdom som ofte kan behandles medicinsk