Jonas 2:1-10

2  Jonas bad så til Jehova sin Gud inde fra fiskens mave+  og sagde: “I min fortvivlelse råbte jeg til Jehova, og han svarede mig.+ Fra Gravens* dyb* råbte jeg om hjælp.+ Du hørte mig.   Da du kastede mig i dybet, ned i hjertet af det åbne hav,opslugte strømmen mig.+ Alle dine brændinger og bølger skyllede ind over mig.+   Og jeg sagde: ‘Du har drevet mig væk fra dit blik! Hvordan skal jeg få dit hellige tempel at se igen?’   Vandet opslugte mig og truede mit liv,*+det dybe vand lukkede sig over mig. Tang viklede sig om mit hoved.   Til bjergenes fundamenter sank jeg ned. Jordens porte lukkede sig bag mig for altid. Men du hentede mit liv op fra gravens dyb, Jehova min Gud.+   Da mit liv var ved at ebbe ud, var det Jehova jeg huskede på,+og min bøn nåede dig inde i dit hellige tempel.+   De der tilbeder værdiløse afguder, svigter ham der viser dem loyal kærlighed.*   Men jeg vil bringe ofre til dig og udtrykke min taknemmelighed. Hvad jeg har lovet, vil jeg holde.+ Frelsen kommer fra Jehova.”+ 10  Efter noget tid gav Jehova fisken besked på at spytte Jonas op på det tørre land.

Fodnoter

Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “bug”.
Eller “Vandet omsluttede mig lige til sjælen”.
Eller muligvis: “opgiver deres loyalitet”.

Studienoter

Medieindhold