Tredje Mosebog 5:1-19

5  Hvis nogen synder fordi han har hørt en offentlig opfordring til at vidne*+ og han er vidne og har set eller hørt noget men ikke siger det, skal han stå til ansvar for sin overtrædelse.  Eller når nogen rører noget urent, hvad enten det er liget af et urent vildt dyr, et urent husdyr eller et urent smådyr,+ er han uren og skyldig, også selvom han ikke er klar over det.  Eller i det tilfælde at nogen uden at være klar over det rører ved noget urent hos et menneske+ – enhver urenhed der kan gøre ham uren – og han bliver klar over det, er han skyldig.  Eller hvis nogen overilet sværger at gøre noget – uanset om det er godt eller ondt, ligegyldigt hvad det er – uden at være klar over det, men det går op for ham at han har sværget overilet, er han skyldig.*+  Hvis han er skyldig i en af disse ting, skal han bekende+ på hvilken måde han har syndet.  Han skal også bringe et skyldoffer til Jehova for den synd han har begået,+ nemlig et hundyr fra hjorden, enten et lam eller et kid, som et syndoffer. Så skal præsten skaffe ham soning for hans synd.  Men hvis han ikke har råd til et får, skal han bringe to turtelduer eller to dueunger+ til Jehova som sit skyldoffer for den synd han har begået, én som syndoffer og én som brændoffer.+  Han skal give dem til præsten, der først skal frembære den der skal være et syndoffer, og knibe dens hoved af foran på halsen, uden at rive det helt af.  Han skal stænke noget af syndofrets blod på siden af altret, men resten af blodet skal han lade løbe ud ved foden af altret.+ Det er et syndoffer. 10  Den anden skal han ofre som et brændoffer på den sædvanlige måde;+ og præsten skal skaffe ham soning for den synd han har begået, og han vil blive tilgivet.+ 11  Hvis han ikke har råd til to turtelduer eller to dueunger, skal han bringe en tiendedel efa*+ fint mel som syndoffer for den synd han har begået. Han må ikke komme olie eller røgelse* på det, for det er et syndoffer. 12  Han skal give det til præsten, og præsten skal tage en håndfuld af det som et deloffer* og brænde det oven på ildofrene til Jehova så der stiger røg op fra altret. Det er et syndoffer. 13  Præsten skal skaffe ham soning for den synd han har begået, enhver af de nævnte synder, og han vil blive tilgivet.+ Resten af ofret skal præsten have,+ ligesom med kornofret.’”+ 14  Jehova fortsatte med at tale til Moses og sagde: 15  “Hvis nogen handler illoyalt ved uforsætligt at synde mod Jehovas hellige ting,+ skal han bringe en sund vædder fra hjorden som et skyldoffer til Jehova;+ dens værdi i sølvsekel* fastsættes efter det hellige steds standardvægt.*+ 16  Og han skal yde erstatning for den synd han har begået mod det hellige sted, og han skal lægge en femtedel af værdien til.+ Han skal give det hele til præsten så præsten kan skaffe ham soning+ med skyldoffervædderen, og han vil blive tilgivet.+ 17  Hvis nogen synder ved at gøre nogen af de ting som Jehova befaler at man ikke må gøre, selvom han ikke er klar over det, er han alligevel skyldig og skal stå til ansvar for sin overtrædelse.+ 18  Han skal komme til præsten med et skyldoffer, en sund vædder fra hjorden efter den anslåede værdi.+ Så skal præsten skaffe ham soning for den uforsætlige fejl som han ubevidst har begået, og han vil blive tilgivet. 19  Det er et skyldoffer. Han har gjort sig skyldig i at synde mod Jehova.”

Fodnoter

Bogst.: “hørt en forbandelses (eds) stemme”. Sandsynligvis en bekendtgørelse om en overtrædelse, sammen med en forbandelse over overtræderen eller over et eventuelt vidne der undlod at stå frem.
Ordene antyder at han ikke holder sit løfte.
En tiendedel af en efa svarede til 2,2 l. Se Tillæg B14.
Eller “virak”.
Eller “som en repræsentativ del af ofret”.
En sekel svarede til 11,4 g. Se Tillæg B14.
Eller “efter den hellige sekel”.

Studienoter

Medieindhold