(Ra’amʹses), Rameses (Raʹmeses) [fra ægyptisk; betyder: „[solguden] Ra har avlet ham“].

Da Jakob flyttede til Ægypten med sin familie, fik de besked på at bosætte sig i „landet Rameses“. (1Mo 47:11) Eftersom der andre steder står at de boede i Gosens land, ser det ud til at Rameses enten var et område i Gosen eller et andet navn for Gosen. (1Mo 47:6) Senere blev israelitterne gjort til trælle og sat til at bygge byer „som forrådssteder for Farao, nemlig Pitom og Ra’amses [vokaliseringen afviger her lidt fra den i „Rameses“]“. (2Mo 1:11) Mange forskere mener at Ra’amses blev opkaldt efter området Rameses, som de formoder at byen lå i.

Rameses angives som udgangspunktet for udgangen af Ægypten. De fleste forskere antager at der her er tale om byen, som måske var det sted hvor israelitterne stævnede sammen fra forskellige dele af Gosen. Der kan imidlertid også være tænkt på et område, sådan at israelitterne drog væk fra alle dele af området og mødtes i Sukkot. — 2Mo 12:37; 4Mo 33:3-5.

Hvis udgangspunktet var en by, kan det ikke siges med sikkerhed hvor den lå. Nutidige forskere identificerer Rameses med den by der i ægyptiske inskriptioner kaldes Per-Ramses (Ramses’ hus), og som af nogle placeres ved San el-Hagar i det nordøstlige hjørne af deltaet og af andre ved Qantir, ca. 18 km sydligere. Men denne identifikation bygger på den teori at israelitternes udgang fandt sted under farao Ramses II, og denne teori bygger igen på inskriptioner hvor Ramses II hævder at have bygget byen der bærer hans navn (Per-Ramses), med trælle som arbejdskraft. Der er imidlertid ikke megen grund til at tro at Ramses II var hersker da israelitterne drog ud, eftersom han sandsynligvis ikke har hersket meget tidligere end det 13. århundrede f.v.t., eller mellem 200 og 300 år efter at israelitterne drog ud af Ægypten (1513 f.v.t.). Opførelsen af Bibelens Ra’amses begyndte før Moses blev født, altså over 80 år før israelitterne drog ud af Ægypten. (2Mo 1:11, 15, 16, 22; 2:1-3) Endvidere mener man at Per-Ramses var hovedstaden på Ramses II’s tid, hvorimod Bibelens Ra’amses kun var ’et forrådssted’. Det er almindeligt anerkendt at Ramses II tiltog sig æren for noget af det hans forgængere havde udrettet, hvilket kan indebære at han i bedste fald kun genopbyggede eller udvidede Per-Ramses. Endelig blev navnet Rameses efter alt at dømme brugt så langt tilbage som på Josefs tid (i det 18. årh. f.v.t.). (1Mo 47:11) Der er derfor ingen grund til at antage at det udelukkende var på Ramses II’s tid at det (i formen Ra’amses) blev brugt som navnet på en by. Selve navnets betydning sandsynliggør også at navnet har været populært blandt ægypterne fra gammel tid. Under Ramses II’s regering var der flere byer som bar dette navn. D. B. Redford siger: „Bibelens Ra’amses og hovedstaden Pr R‛-mś-św [Per-Ramses] synes, bortset fra navnet, ikke at have noget tilfælles. Da der absolut ingen bekræftende vidnesbyrd findes, må man være yderst forsigtig med at sætte lighedstegn mellem de to.“ — Vetus Testamentum, Leiden 1963, s. 410.

Af mangel på pålidelige oplysninger kan man kun sige at Rameses sandsynligvis lå ikke så langt fra den ægyptiske hovedstad dengang israelitterne drog ud af Ægypten. Moses kunne da befinde sig i Faraos palads den nat hvor den tiende plage blev sendt, og begynde at føre Israels folk ud af Ægypten før den følgende dags afslutning. (2Mo 12:31-42; 4Mo 33:1-5) Hvis hovedstaden dengang var Memfis, en by som indtog denne stilling i mange hundrede år, kan det forklare den jødiske tradition der siger at israelitterne (med Rameses som udgangspunkt) begyndte udvandringen i nærheden af Memfis. — Jf. Jewish Antiquities, II, 315 (xv, 1), som nævner Letopolis, et sted i nærheden af Memfis.