(Doʹeg) [muligvis: ængstelig].

En edomit i kong Sauls tjeneste som havde overopsyn med kongens hyrder. (1Sa 21:7; 22:9) Han var øjensynlig proselyt. Muligvis på grund af et løfte eller urenhed af en eller anden art, eller måske på grund af mistanke om spedalskhed, var Doeg „tilbageholdt hos Jehova“ i Nob og blev her vidne til at ypperstepræsten Ahimelek forsynede David med proviant af skuebrødet og gav ham Goliats sværd. Da Saul senere over for sine tjenere gav udtryk for at de havde sammensvoret sig imod ham, røbede Doeg hvad han havde set i Nob. Efter at have kaldt ypperstepræsten og de andre præster i Nob til sig og derefter udspurgt Ahimelek befalede Saul løberne at slå præsterne ihjel. Da de nægtede at gøre det, dræbte Doeg på Sauls befaling uden tøven 85 præster. Efter denne ugerning udslettede Doeg byen Nob idet han dræbte alle indbyggerne, både unge og gamle, og alt kvæget. — 1Sa 22:6-20.

Som det fremgår af overskriften til Salme 52, er det Doeg David taler om med følgende ord: „Din tunge udtænker megen fortræd, skærpet som en barberkniv; den øver svig. Du elsker ondt frem for godt, falskhed frem for retfærdig tale. Du elsker alle fortærende ord, du svigefulde tunge.“ — Sl 52:2-4.