En funklende, meget kostbar ædelsten af det hårdeste mineral man kender. Diamanter er som regel farveløse, men nogle har en gul, grøn, rød, brun, blå eller sort farvetone. De fleste uslebne diamanter er ottesidede, gennemsigtige eller gennemskinnelige krystaller af næsten rent kulstof. Man mener at diamanterne er opstået for meget længe siden da jordens kulstof blev udsat for stort pres og høje temperaturer. Tidligere fandt man diamanterne i flodlejer, men nu om stunder udvindes de af bjergarter dybt nede i jorden.

Det hebraiske ord sjamīrʹ (oversat tre gange med „diamant“ i NV) er øjensynlig beslægtet med det akkadiske ord asjmur, der betyder „smaragd“. Nogle mener at sjamīrʹ egentlig betegner et meget hårdt mineral, hvilket i så fald kunne være diamant eller en af de andre hårde stenarter, såsom korund eller smergel.

Jehova henviste til at man brugte diamanter til at ridse eller gravere i hårde materialer med da han sagde: „Judas synd er skrevet ned med jerngriffel. Indgraveret med diamantspids står den på deres hjertes tavle og på deres altres horn.“ (Jer 17:1, 2) Israels hus blev også genstridigt og hårdhjertet. Jehova sagde derfor til Ezekiel: „Se, jeg har gjort dit ansigt lige så hårdt som deres ansigter, og din pande lige så hård som deres pander. Som diamant, hårdere end flint, har jeg gjort din pande.“ (Ez 3:7-9) Og på grund af jødernes stivnakkethed erklærede Jehova ved Zakarias: „Deres hjerte gjorde de hårdt som diamant, så de ikke adlød loven og de ord som Hærstyrkers Jehova havde sendt ved sin ånd gennem de tidligere profeter.“ — Zak 7:12; se KOSTBARE STEN.