Skip to content

Skip to table of contents

Dukduch a Rengud el Rurtii a Klaidesachel

Dukduch a Rengud el Rurtii a Klaidesachel

Dukduch a Rengud el Rurtii a Klaidesachel

“E dukduch a rengud el rurtii sel kirel de borngii el klaidesachel.”​—HEBRU 12:1.

1, 2. A apostol el Paulus ngulemekesiu er a klengar er a remera el Kristiano el mo er a ngerang?

A BEK el rak, e ngngar er ngii a klaidesachel er a marasong er a betok el beluu. E tirke el kmal bekerurt el chad a mong el melatk el mo kot er a klaidesachel. E a ruumesingd el chad er a rurt a medengei el kmo nglocha diak el sebechir el mo nguu a kot el nguked, engdi a klou a ultutelel el tekoi er a rengrir a tir el mlo sebechir el rurtii tia el klaidesachel.

2 Ngar er a Biblia, e a klengar er a remera el Kristiano a lomekesiu er ngii el mo er a klaidesachel. A apostol el Paulus a millutk el kirel tia el tekoi el ngar er sel kot el babilengel el mo er a rekldemel el Kristiano er a beluu er a Korinth er a irechar. Ngmilluches el kmo: “Ngdiak modengei el kmo tirikel remurt el ngara klaidesachel a remurt el rokui, e di ta mo nguu a nguked? Me kemiu bo mrurt el melai ra nguked.”​—1 Korinth 9:24.

3. Ngera me a Paulus a millekoi el kmo ngdi ta el chad er a rurt a mo nguu a nguked?

3 A Paulus ngdilu el kmo ngdi ta er tirke el Kristiano el remurt a mo nguu a nguked er a klengar e tirke el kuk bebil a di rirurt el diak a ultutelel? Ngkmal diak! A rechad el mo er a klaidesachel a kirir el remurt el omeksau a bedengir me bo el sebechir el nguu a nguked. A Paulus a mle soal a rekldemel el Kristiano a lebo er aike el rokui el sebechir el melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah el rurtii a klaidesachel. A rokui el Kristiano el meruul el uaisei a sebechir el mo nguu a nguked er a diak a ulebengelel el klengar.

4. Ngera kired el melatk er ngii el kirel tia el klaidesachel el dechelebangel er ngii?

4 A tekingel a Paulus a melisiich a rengrir tirke el ngar tia el klaidesachel el mo er a klengar e dirrek el rulleterir el mo dmolech el melebedebek a tekoi. E ngera uchul? E le a nguked, el klengar el mo er a eanged me a lechub e ngklengar el ngar er a Paradis el chutem, a diak a sebechel el mekesiur. Nguaisei, tia el klaidesachel a kemanget e chetituokel, e le ngbetok a omelsemai me a omengesuseu me a kdekudel el tekoi el bo dechelebangel. (Matteus 7:13, 14) Ngmekngit a rengud e le rebebil a mla mo mechitechut a rengrir me a remla meterob er a omesiungir me a remla mo cheroid er a klemerang. Ngera el bedikl me a kdekudel el tekoi a ngar tia el klaidesachel el mo er a klengar? Ke mekerang e oibngau er aika el tekoi? Ngera kirem el meruul me bo el sebechem el rurtii tia el klaidesachel e mo nguu a nguked?

Ngusbechall a Ducherreng el Mo Nguu a Nguked

5. Ngera lulsaod a Paulus el ngar er a Hebru 12:1?

5 Ngar er a babilengel el mo er a Rekristiano el chad er a Hebru el ngar er a Jerusalem me a Judea, e a Paulus a liluut el melekoi el kirir a rechad er a rurt el ngar er a klaidesachel. (Monguiu er a Hebru 12:1.) Ngmilsaod er a uchul me a Rekristiano a ngar tia el klaidesachel e dirrek el millekoi el kirel aike el tekoi el bo loruul a chad me bo el nguu a nguked. Engdi uchei er a bo dorriter er a mlukrael el uleklatk er a Paulus el mo er a Rekristiano el chad er a Hebru el kirel a klubeled el bo dengai, e me dosaod er a uchul me a Paulus a lilechesii tia el babier me aike el tekoi el ledilung el melisiich er tirke el mo menguiu er a babilengel.

6. Ngera te mirruul a remengeteklel a klechelid el mo er a Rekristiano?

6 A Rekristiano er a kot el dart el rak, el ileakl tirke el kiliei er a Jerusalem me a Judea a mle chelebangel a betok el ongarm me a chelebuul. Te mle chelebangel a mesisiich el orrimel er a remengeteklel a klechelid er a Rechijudea, el mle klou a klisichir el mengetikaik a rengrir a rechad. A bekord el 30 el rak er a uchei, e tirka el mengeteklel a klechelid a ultelecheklii a Jesus Kristus el kmo ngulemtok er a kabelment e millemall a llach er a beluu me ngmle kirel el mo okodall. E tir a dirk millemolem el omtok er a Rekristiano. Ngar er a babier er a Rellir, e kede menguiu a betok el cheldecheduch el mesaod er a remengeteklel a klechelid el orrouk e omekdakt e oldechelakl er a Rekristiano, el ulemuchel er a uriul er a Pentekost er a rak er a 33. Me tia kmal mlo uchul a meringel el klengar el mo er a reblak a rengrir el Kristiano.​—Rellir 4:1-3; 5:17, 18; 6:8-​12; 7:59; 8:1, 3.

7. Ngera el meringel el taem a blo lechelebangel er ngii tirke el Kristiano el Paulus a milluches el mo er tir?

7 Tirke el Kristiano a kiliei er a taem el blsechel a ngemedel a Jerusalem a kmedang. Me a Jesus a millekoi er tir el kirel a tellemall el mo er a renged er a Judea el mlo cheroid er a Jehovah. Ngdirrek el uluuchais er a rulebengkel el kirel aike el mo er ngii er a uchei er a ulebongel e milsterir a ulterekokl el ulekrael el kirel aike el bo loruul el mo uchul a osebelir. (Monguiu er a Lukas 21:20-​22.) Me te mo mekerang? A Jesus a ulemeklatk er tir el kmo: “Mkekerengemiu ma rengmiu lak bo loberaod er chomelechemakl, ma cheltelaol ra rrom, ma ulekerreu er tial klengar, me lak dilemereched el mer kemiu sel sils el ua bedikl el omdechem er kemiu.”​—Lukas 21:34.

8. Ngera uchul me a rebebil el Kristiano a mlo mechitechut a rengrir me a lechub e te mlo cheroid er a Jehovah?

8 A Paulus er sel taem er a loluches er a babilengel el mo er a rechad er a Hebru, e ngmla chuib a bekord el 30 el rak er sel taem er a Jesus er a lomeklatk er a rulebengkel. Ngera dilubech el mo er tirke el Kristiano er a chelsel aike el 30 el rak? A rebebil a mlo mechitechut er a orrimel me a ongetikaik er a klengar er a bek el sils, e mlo diak lolemolem el mesuub el kirel a Jehovah e lolisiich er a deleuill er tir el obengkel. (Hebru 5:11-​14) A rekuk bebil a ulemdasu el kmo ngmo beot a klengar er tir a lsekum e te mo oltirakl a blekerdelir a ruumesingd el chad er a Judea, e le ngdirkak lechitii a Dios e dirk oltirakl a bebil er a Llechul. Ngdirrek el mla er ngii a Rekristiano el mlorimel el mo oltirakl er a rebebil el ngar er a ongdibel el millisiich a otireklel a Llach er a Moses me a siukang er a Rechijudea. Me ngera ngdilu Paulus el ngosuterir a rudam er ngii el Kristiano el mo lomelemii a blakerreng er tir el mo er a Jehovah e ledukduch a rengrir er a klaidesachel?

9, 10. (a) Ngar er a ulebengelel a 10 el bliongel er a babier er a Hebru, e ngerang dilung a Paulus el mo er a Rekristiano el chad er a Hebru el kirir el mo meruul? (b) Ngera me a Paulus a milluches el kirel a omerellel a blakerreng er tirke el “locholt” er a irechar?

9 A Jehovah a ulemekrael er a Paulus el mo luchesii a babier el mo melisiich er a Rekristiano el chad er a Hebru. Ngar er a 10 el bliongel er a babilengel, e a Paulus a milsaod el kmo a Llach a “di chungel a ikel mereku lungil tekoi” e ulterekeklii a kerresel a olubet el tengetengel a Kristus. Ngar er a ulebengelel a 10 el bliongel, e a Paulus a milengelechel er tirke el milenguiu er a babilengel el kmo: “Le ducherreng cho mousbech er ngii el meruul a uldesuel a rengul a Dios e melai er sel meltib. ‘Ele ngdi telkibkung, e ngmei ngikel kirel mei el diak bo le meoud.’ ”​—Hebru 10:1, 36, 37.

10 A Paulus a mle ungil el mesaod er a belkul a mera el klaumerang el mo er a Dios el ngar er a 11 el bliongel er a babier er a Hebru. E omeketakl er ngii el ousbech a kerebai er a reblak a rengrir el sechal me a redil er a irechar. A tekingel ngmla er ngii a ultutelel? Ngkmal mla er ngii a ultutelel. A apostol a mle soal a rekldemel er a omengull a bo lomelechesiu el kmo a klaumerang a ousbech er a blekeu me a ducherreng. A ungil el kerebai el lebilecherei tirke el mle blak a rengrir el mesiungel a Jehovah er a irechar a mo melisiich er a rechad er a Hebru el mo outekangel a ringel me a chelebuul el ble lechelebangel er ngii. Me a uriul er a lomasech a omerellel a klaumerang er tirke el mle blak a rengrir el chad er a irechar, e a Paulus a dilu el kmo: “Misei e kede iliuekl rar betok locholt el ua diliuekl ra eabed, me de bedobed a bek el berraod, ma klengit el omereked er ngii er kid, el chemoit, e dukduch a rengud el rurtii sel kirel de borngii el klaidesachel.”​—Hebru 12:1.

“Betok Locholt el Ua Diliuekl ra Eabed”

11. Ngerang mo rullii el kired a dolebedebek er tirke el “betok locholt” er a irechar?

11 A “betok locholt el ua diliuekl ra eabed” a dimlak di lemei el me omes a klaidesachel me a lechub e lemei el oeng er tirke el sorir a bo el kats er a klaidesachel. Tirkang a bai tirke el rirurt e mlo sebechir el rurtii tia el klaidesachel. Sel dolatk er a kerebai er tir e ngmelisiich er kid el mo melemolem el ngar tia el klaidesachel. Ka di molatk er kau el ngar er a klaidesachel e a rebebil er a remle oeng a mle bekerurt el chad er a rurt er a ngar er a mong. Ke ulterekokl el mo soam el oltobed a klisichem el remurt. Nguaisei, tirke el ocholt er a irechar a sebechir el melekoi el kmo alta e ngkmal meringel a klaidesachel engdi ngsebeched el rurtii. Me nguaisei, a Rekristiano el chad er a Hebru er a kot el dart el rak a sebechir el ngmai a omelisiich e ‘dukduch a rengrir el rurtii’ tia el klaidesachel, a leblechoel el melebedebek er a kerebai er tirke el “betok locholt” er a irechar. Me kid me ngsebeched el meruul el uaisei er chelechang.

12. Ngmekerang a kerebai er tirke el lulsaod er tir a Paulus a ngar er ngii a ultutelel el kired?

12 A rebetok er tirke el mle blak a rengrir el lulsaod er tir a Paulus a dirrek el chillebangel a osisiu el blekeradel el uai kid. El uai tiang, a Noah a kiliei er a taem er a uchei er a Jehovah a letemellii a beluulechad el oeak a ieleb. Me kid a kiei er sel taem el Jehovah a kmedu el mo tomellii a beluulechad er a Satan. A Abraham me a Sara a mle kirir el choitii a belurir e mo oltirakl er a mera el omengull e mengiil a otutel a telbilel a Jehovah. Me kid a muchelechel el mo imikr aike el soad e mo nguu a kengei me a klengeltengat er a Jehovah. A Moses a mirrael el ngar er a kdekudel el omerael er a ked el mo er a Beluu er a Nglat. E kid a ngar er a omerael er a chelsel tia el ngomedung el blekeradel, el merael el bedul a meltib el beches el beluulechad. Me a blekeradel el blo lechelebangel tirka el chad, a ble lungil me a lechub e lemekngit, me a dirrek el klisichir me a chelitecheterir, a rokui el kired el mo ungil el melebedebek el kirel.​—Rom 15:4; 1 Korinth 10:11.

Ngera Ngilsuterir el Rokir a Klaidesachel?

13. A Noah ngmlo chelebangel a ngera el omelsemai, e ngera ngilsuir el mo meruul aike el rokui el tekoi el ledilu er ngii a Jehovah?

13 Ngera ngilsuterir tirka el mesiungel a Jehovah el mo outekangel e rokir a klaidesachel? Momtab a tekoi el lulluches a Paulus el kirel a Noah. (Monguiu er a Hebru 11:7.) “A eeleb el mor a chutem el mo olekngemed a rokui el outeliil” a tekoi el Noah a dirkak a ta ‘lesang.’ (Genesis 6:17) A ieleb a dirkak a ta el ledubech er a beluulechad. Me nguaisei, engdi a Noah a dimlak lomdasu el kmo tia el tekoi a diak el sebechel el mo er ngii. E ngera uchul? E le nguluumerang el kmo aike el ledung a Jehovah a ulterekokl el mo tmaut. Me a Noah a dimlak lomdasu el kmo aike el tekoi el kirel el meruul a kmal mle meringel er ngii. Me ng “riruul a rokui el tekoi.” (Genesis 6:22) Ka molatk aike el mle kirel a Noah el meruul, el meleketek er a arhe, e mengudel a charm, e mengetmokl a kall el kirir a rechad me a charm, e omeklatk er a rechad el kirel a ieleb, e dirrek el melisiich er a ongalek er ngii me lotuil a klaumerang er tir er a Jehovah. Aikang a mle meringel el ureor engdi ngii a “riruul a rokui el tekoi.” Nguaisei, a klaumerang me a ducherreng er a Noah a mlo uchul a klengar me a klengeltengat el mo er ngii me a ongalek er ngii.

14. Ngera el omelsemai a luluutekangel a Abraham me a Sara, e ngera klubeled el dengai er tir?

14 A Paulus a millekoi el kirel a Abraham me a Sara, el tir a bebil er a “betok el locholt el ua diliuekl ra eabed.” Ngmle kirir el melukl er a delengcheklir er a Ur e dirrek el dimlak lulterekokl a tekoi el kirel a ngar mederir el klebesei. Tirkang a mle ungil el kerebai el kirel a diak lolmesim el klaumerang me a blekongesenges er a chelsel a meringel el taem. Me ngoeak aike el rokui el tenget el lekilengei a Abraham el meruul el kirel a mera el omengull a uchul me ngrredemelel a mo “demerir tirkel rokui . . . el mo oumerang.” (Rom 4:11) A Paulus a di milsaod a bebil er a tekoi e le a Rekristiano el chad er a Hebru a mle ungil el medengei a omesodel a klengar er a Abraham. Nguaisei, a suobel el lulsaod er ngii a Paulus a mle klou a ultutelel el kmo: “Tirikal chad [el uldimukl er a Abraham me a telungalek er ngii] el rokui a di mlara kloumerang, e dimlak le nguu sel meltib e mad, e te di ulemes er ngii er cheroid e dmeu a rengrir louetkeu er ngii, e ulemeketakl el kmo, kede di chad ra ngodech el beluu el ngar chomerael e ultechakl er tial belulechad.” (Hebru 11:13) Nguaisei, a klaumerang er tir me a deleuill er tir el obengkel a Dios a ngilsuterir el dukduch a rengrir el rurtii a klaidesachel.

15. Ngera rirellii a Moses el mo ngiltii a klengar el blo loltirakl er ngii?

15 A Moses, el mesiungel a Jehovah, a ta er a kmal ungil el kerebai el uldimukl er tirke el “betok locholt el ua diliuekl ra eabed.” Ngchilitii a kmal mle ungil el klengar “e bai ngileltii a bo lobenterir ar chad ra Dios el mukringel.” E ngera rirellii el mo meruul el uaisei? A Paulus a ulenger el kmo: “Ngdi mle ultaut a medal er chomeksaul. . . . Ele nguluutekangel el ua lomes er ngikel diak le meues.” (Monguiu er a Hebru 11:24-​27.) Me a Moses a dimlak lemekesuseu er a “tedeb el deourreng ra klengit.” A Dios me a telbilel a mle mera el tekoi er a rengul a Moses a uchul me ngmle sebechel el ochotii a blekeu me a ducherreng. Ngmlo er sel tkurrebab el klisichel el omekrael er a rechad er a Israel el tuobed er a Ekipten el mo er a Beluu er a Nglat.

16. Ngera me a Moses a dimlak bo el kesib a rengul e le ngii el dimlak el sebechel el mo soiseb er a Beluu er a Nglat?

16 A Moses a mle uai a Abraham, el dimlak leues er a medal a otutel a telbilel a Dios. Me a rechad er a Israel er a lebochu el siseb er a Beluu er a Nglat, e a Dios a dilu er a Moses el kmo: “Ke mo omes er a beluu el di ngar cheroid e ngdi diak bo msiseb er ngii el beluu el kumesterir a re chad er a Israel.” Tiang a mle uaisei e le uchei er tiakid el taem, e ngii me a Aron a mlo kesib a rengrir er a ultekengir a rechad, me te ‘dimlak le blak a rengrir er [a Dios] el ngar mederir a re chad er a Israel. Ser cho mngar a ralm er a Meriba.’ (Duteronomi 32:51, 52) Me a Moses ngmlo kesib a rengul? Ngdimlak. Ngbai ulemekngeltengat er tirka el chad e rirekir a tekingel el melekoi el kmo: “Israel, ke meral ngeltengat! Ng diak a ua ikau, el beluu el lulsebelii a [Jehovah]. A [Jehovah] a ngii omekreakl er kau e saider er kau.”​—Duteronomi 33:29.

A Klubeled el Dengai

17, 18. (a) Ngera kede suubii er a “betok locholt el ua diliuekl ra eabed” el kirel tia el klaidesachel el mo er a klengar? (b) Ngera bo dosaod er a ongingil el suobel?

17 Ngoeak a omesubed er a klengar er a rebebil el chad el mle teloi er a “betok locholt el ua diliuekl ra eabed,” e kede mesa el kmo a bo el sebeched el rurtii tia el klaidesachel, e ngkmal kired el mo otuil a klaumerang er kid er a Dios me a telbilel. (Hebru 11:6) A klaumerang a kirel el mo klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. A remesiungel a Jehovah a sebechir el omes el bedul a ngar mederir el klebesei, el diak el uai a rebebil el di ultaut a osengir er a klengar er chelechang. Kid a sebeched el mesang “Ngikel diak le meues” e dukduch a rengud el rurtii tia el klaidesachel.​—2 Korinth 5:7.

18 A klaidesachel el lengar er ngii a Rekristiano a diak el beot. Nguaisei, engdi ngsebeched el rurtii tia el klaidesachel. Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesaod a bebil er a tekoi el sebechel el ngosukid el mo rurtii tia el klaidesachel.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngera me a Paulus a mle kemanget a omesodel er a reblak a rengrir el locholt er a irechar?

• Ngmekerang a dolebedebek er a “betok locholt el ua diliuekl ra eabed” a lolisiich er kid el dukduch a rengud er tia el klaidesachel?

• Ngera ke mla suubii er a klengar er a reblak a rengrir el locholt el ua Noah me a Abraham me a Sara me a Moses?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 21 el llel]

A Abraham me a Sara a kilengei el mo imikr a ungilbesul el klengar er tir er a Ur