Skip to content

Skip to table of contents

Ngsebechir a Rulekoad el Olengeseu er a Redi Ngar?

Ngsebechir a Rulekoad el Olengeseu er a Redi Ngar?

Ngsebechir a Rulekoad el Olengeseu er a Redi Ngar?

A TAMBA, el kekerei el chad er a beluu er a West Africa a mengetmokl er ngii el mo melai er a skeng er a skuul. * A delal a dilu er ngii me bo losiik a ngeso er a rebladek me bo lenguu a ungil el teng. Ngar er a Palermo el beluu er a Italy, e a rebetok el mesarech a beluu a mo er tia el basio el mo omes a cheklechir a rechad el mla meketmokl el kirel el osongel el mo er a buai. A rebebil a oumerang el kmo a Dios a olengeseu e omekerreu er a rechad el okiu aika el cheklechir a rulekoad. Bek el rak e a rechad a mo er a Lily Dale er a New York State, er a beluu er a Merikel, el lekiei er ngii a rebetok el oltuubladek. A rechad a mo er tia el basio e le te oba omelatk el kmo ngmo sebechir el mengedecheduch er a rebeldekir a rechederir me a resechelirir e ngmai a ngeso er tir.

Meliuekl er a beluulechad, e te betok a oumerang el kmo a rulekoad a sebechir el olengeseu er a rechad. Ngera uldesuem? Alta e kau a mlosisechakl er tia el klaumerang me a lechub e ke teloi er a rechad el oumerang er tia el uldasu. Ngdiak el mekngit a doureng el omes er a rebetik er a rengud el mla mad. A rultuubladek a melekoi el kmo ngsebechir el ngosukid el kirel tia el tekoi. A tekingel a ta el oltuubladek el ngar er a Time makesin a kmo, “a rebladek a sebechir el lolengeseu er kid a lsekum kede olengit a ngeso er tir.” Tiang klemera el tekoi? A rulekoad ngmera el sebechir el lolengeseu er a redi ngar? A bleketakl el nger el ngar a Biblia a ulterekokl el chosir a rengum.

A Rulekoad Te Dirk Ngar el Ngar er a Ta er a Basio?

Ngkmal beot e bleketakl a omesodel a Biblia el kirel a blekerdelir a rulekoad. Mutebengii a Olisechakl 9:5 el kmo: “A re chad a medengei el kmo te mo mad, e ngdi rulekoad a diak a ngeral lodengei.” Ngsebechir a rulekoad el omelechesiu a tekoi? A 6 el bades a kmo: “A bltkil a rengrir ma klauketui er tir, ma chelechingil a rengrir a mo mad el obengterir. Ng dikea ngeral mor tir er a ikel ngar ngii er tial beluulchad.” E a 10 el bades er a osisiu el bliongel a kmo: “Ng diak le bor ngii a ureor ma uldasu ma lechub e ng klemedengei ma lechub e le llomeserreng er a beluu er a kodall el kau a mor ngii.” A tekoi er a Hebru el “Sheol” el ngar tia el bades a belkul a kmo “debellir a rulekoad.” Me nguaisei, a tekoi er a Grik el “Hades” el ngar er a bades a ouchais er a debull el leblo er ngii a Jesus Kristus er a uriul er a kodellel.​—Rellir 2:31.

A Jesus er a lekiei e ngngilsuterir a rebetok el chad, me nguaisei engdi ngdirrek el mle medengei el kmo ngmo mad. Ngii, ngulemdasu el kmo a lemad e ngdirk sebechel el olengeseu er a rechad? Ngkmal diak. Ngulemekesiu er a kodellel el ua sel bo el milkolk el mo diak a chad el sebechel el oureor. (Johanes 9:4) A Jesus a mle ungil el medengei el kmo sel lemad a chad e ngdikea klisichel el meruul a ngii di el ngerang.​—Isaia 26:14.

A Jesus a dirrek el uluusbech er a kuk ta er a okesiu el mesaod er a blekerdelir a rulekoad. Sera lemad a sechelil er a Lazarus e ngulemekesiu er a kodall el ua cheliuaiu. (Johanes 11:11-13) Omomdasu a chad el mechiuaiu ngsebechel el ngosukid? Ngdiak el sebechel. A chad el mechiuaiu a diak el sebechel el melechesuar a ngii di el ngerang me ngdiak el sebechel el olengeseu.

A Klengar er a Chad Ngmelemolem er a Uriul er a Kodall?

A Biblia a olisechakl el kmo a Dios a mesterir a rechad me a charm a telil a klengar el uchul me ngsebechir el melemolem el ngar. Tia el telil a klengar a rullii a chad me a charm me ngmelemolem el outeliil, me sel taem el bo lak louteliil, e a klengar el mla er a Dios el mei a nguemed me ngdikea lolechesuar a ngerang, e seikid e a chad me a charm a mad.​—Genesis 3:19; Olisechakl 3:19-21; 9:5.

Me nguaisei, a rebebil a locha mo oker el kmo, ‘E kuk mekerang aike el chais el dorrenges el kirir a rechad el mengedecheduch er a rulekoad e orrenges er tir e dirrek el sebechir el omes er tir?’ Chouaika el cheldecheduch a ngar er ngii er a chelsel a betok el beluu er a beluulechad. Me aika el tekoi a mesterir a rebetok a uldasu el kmo, ngsebechir el mengedecheduch er a remla mad el chederir me a resechelirir el mo uchul me te mo olengit a ngeso er a rultuubladek.

Aika el cheldecheduch, ngklemerang? A lsekum e ngklemerang, e aika ngdiak bo el kakebosech ngii me a tekoi el medung er a Biblia? A Kristus Jesus a melsaod a Tekingel a Dios el kmo ngklemerang. (Johanes 17:17) A klemera el tekoi a diak el sebechel el mo kakebosech. Ngngar er ngii a bleketakl el ulekrael el ngar er a Biblia el ochotii el kmo, ngkirel el mo ua ngera osenged el bedul a rulekoad el tir a leko ngsebechir el olengeseu er a redi ngar. A Biblia a ouchais a chisel a ta el chad el millasem el osiik a ngeso er a rulekoad. A bo dekerekikl el menguiu er tia el cheldecheduch e ngmo meketeklii a klemera el tekoi.

A King Olengit a Ngeso er a Rulekoad

Sel taem er a leduubech tia el cheldecheduch e ngmle ultaut a mekemad er a diluches er a Israel. A King el Saul me a rechedal a mle chelebangel er a klou el mesisiich el cheldebechel er a resoldau er a Filistia el mereku oumekemad er tir. Me sera lesa tia el urrurt e ngii el Saul a “kmal mlo medakt.” Ngar er tiaikid el taem e a Saul a mla mo cheroid er a mera el omengull misei a uchul me a Jehovah a dikea longer a ongtil. Me a leuaisei, e a Saul ngmo olengit a ngeso er ker? E le a profet er a Dios el Samuel a mla mad.​—1 Samuel 28:3, 5, 6.

A Saul a mlo osiik a ngeso er a redil el oltuubladek er a beluu er a Endor. Ngullengit er ngika el oltuubladek me lokedongii a mla mad el “Samuel.” Me ngika el oltuubladek a milekedongii a mekngit el reng el meruul er ngii el ua Samuel. Me ngika el lekong “Samuel” a dilu er a Saul el kmo, a resoldau er a Filistia a mo mesisiich er a mekemad e ngii el Saul me a rengelekel a mo mad. (1 Samuel 28:7-19) Me ngika el milengedecheduch ngmera mle Samuel?

Ka molatk er tia el tekoi. A Biblia a kmo, sel lemad a chad e “ng moluut el mor a chutem; isei e a rokui el uldesuel a mo mekimd.” (Psalm 146:4) A Saul me a Samuel a dul mle medengei el kmo a Dios a ouketui er tirke el chad el olengit a ngeso er a rultuubladek. Me nguaisei, a Saul er a uchei a milengikiid a tekoi er a oltuubladek er a beluu el rokir!​—Levitikus 19:31.

Oleko a Samuel a dirk kiliei el ua deleb, e omomdasu e ngsebechel el mo omtok a llechul a Dios e mo kongei er a ongit el okiu a oltuubladek el mo mengedecheduch er a Saul? A Jehovah a mla mo diak el kengei el mengedecheduch er a Saul. Omomdasu e a oltuubladek ngsebechel el oremelii a Kot el Mesisiich el Dios el mo mengedecheduch er a Saul el okiu a mla mad el Samuel? Ngkmal diak el uaisei. Ngbleketakl el kmo ngika el lekong “Samuel” a diak el ngike el mle blak a rengul el profet er a Dios. Ngbai mle mekngit el reng el mirruul er ngii el ua mla mad el Samuel.

A remekngit el reng a tirke el anghel el mlo omtok er a omengederederel a Dios er a uchelel a reksi er a klechad. (Genesis 6:1-4; Judas 6) Tirka el mekngit el reng a omtab a blekerdelir me a omerellir me a rolel a longedecheduch me a teletelir a rechad sel ledirk el ngar. Te kmal sorir el melisiich er a uldasu el kmo a tekoi el lolekoi a Biblia a klsuul. Misei a uchul me a Biblia a mengelechel er kid el mo mengeroid er kid er a remekngit el reng. (Duteronomi 18:10-12) Tirka el mekngit el reng a dirk meringel el oureor er a chelecha el taem el mengesuseu er a rechad.

Chelechang e ngsebeched el mesang a uchul me a rebetok a melekoi el kmo “te orrenges” me a lechub e “te mla mesterir” a remla mad el chederir. Me tirka el leko te bladek a lebebil er a taem e ngua lsebechir el olengeseu, engdi a mera er ngii e te bai sorir el mengeuid er a rechad. * (Efesus 6:12) Lak mobes el kmo a Jehovah a betik a rengul el Dios, el ngii a kmal lomekerreu er kid. Oleko a rulekoad a dirk kiei er a kuk ta er a basio e sebechir el me ngosuterir a resechelirir me a rechederir, e omomdasu, e ngike el betik a rengul el Ulemeob ngmo oltngakl er tia el omeruul e dirrek el omes er tia el tekoi el kmo ‘ngolengasecherreng el omeruul’? Ngkmal diak el uaisei! (1 Petrus 5:7) Me kede mo metik a mera el ngeso er ker?

A Mera el Ngeso el Mo er a Redi Ngar me a Rulekoad

Kede mla mo medengei el kmo, a rulekoad a diak a klisichir el olengeseu er a redi ngar. Me a skel a ngeso er a rulekoad a diak di lemekngit el lemerekong e ngdirrek el kmal kdekudel el omtok a llechul a Dios e sebechel el mo uchul e kede mechetikaik er a remekngit el reng.

A Biblia a mekrolid el mo metik a kot el ungil el ngeso el ngii a mla er a Omebeled el Jehovah el Dios. Ngsebechel el ngubetid er a belsel a kodall. (Psalm 33:19, 20) Chelecha el taem e ngii el Jehovah a di kltmokl el mo ngosukid. Ngmeskid a mera el omelatk el diak el ua tirke el oltuubladek el di melekoi a klsuul el tekoi.

A Tamba el dulsaod er ngii er a uchei a mla suubii a klekakerous er a klsuul el tekingir a rultuubladek me a klemerang el tekoi el lomeskid a Jehovah. A rultuubladek a dilu er ngii el kmo, a lsekum e ngdiak el loruul a tengetengel el mo er a rebeldekel e ngulterekokl el mo ruebet er a skeng. Ngar er tia el taem e ngmla omuchel el mesuub a Biblia el obengterir a Resioning er a Jehovah. Ngmla suubii a mera el blekerdelir a rulekoad e dirrek el mla mo medengei el kmo tirke el meruul er tir el leko te bladek a mla er ngike el mekngit el mei. Me alta e a delal a Tamba a ulerrimel er ngii el mo osiik a ngeso er a oltuubladek, engdi ngii a dilu el kmo, “A lsekum e ak ruebet er a skeng, e ak lmuut el mo melai er ngii er a chelecha el mei el rak.”

Me ngera mlo rsel? Ngmlo kot er a skeng el mera el chilsir a rengul a delal! Me a delal a mlo diak el oumerang a tekingir a rultuubladek e dimlekea el lluut el mesaod a ngii di el tekoi el chelsechusem er a oltuubladek. A Tamba a silubii el kmo a Jehovah a mengelechel er kid me lak doker a tekoi “er a re mla mad el kirir a re dirk chad.” (Isaia 8:19) A omesubel a Biblia a ulterekeklii a rengul a Tamba el kmo, ngmo ungil a rokui el tekoi el loruul a lsekum e ngmelemolem el oltirakl a llechul a Dios.​—Psalm 1:1-3.

E kuk mekerang el kirir a rechedad el mla mad? Tirkang ngdiak a omeltkir? A Jehovah a olengeseu er kid er a chelechang e dirrek el mla tibir el mo olengeseu er a rulekoad. Me a profet el Isaia er a uriul er a lesodii el kmo a rulekoad a diak a klisichir el meruul a tekoi, e ngmesaod el ngar er a 26 el bliongel er a  19 el kekerei el bades el kmo: “Tirkel mlad el chedad a lmuut el mo chad! . . .  Tirkel ulekedurs er a debellir a mo mekiis e mo mengitakl er a deurreng!” A ulaoch a lmuut el dochelii el kmo a rulekoad el ‘dikea klisichir el meruul a ngii di el ngerang’ a lmuut el me ngar.

Ka di molatk er tiang! A rebetok el biliol el chad el ngar er a debull a lmuut el mo mekiis el me ngar! Me nguaisei, a Biblia a meketeklii el kmo a Jehovah a oureng el mo olekiis er a rulekoad. (Job 14:14, 15) Omomdasu, aika el telbiil ngdiak el sebechel el mo tmaut? A Jesus Kristus a kmal mle ulterekokl a rengul el kirel tia el omelatk a uchul me ngmesaod er a rulekoad el kmo, te di ngar er a osengel a Jehovah.​—Lukas 20:37, 38.

Kau, ngdiak el soam el mo oba tia el omelatk? * A leuaisei, e molemolem el melai a melemalt el klemedengei er a Biblia. A cherengel a taem el mosuub e ngmo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a sebechel el olengeseu er a redi ngar me a rulekoad. Me a rokui el telbilel a “ulterekokl e klemerang.”​—Chocholt 21:4, 5.

[Footnote]

^ A ngakl a mlengodech.

^ A lsoam a lmuut el omesodel tia el suobel, e momes er a Ngerang a Soal a Dios a Doruul? el brochure er a 11 el suobel er a parakurab 5 el mirruul er a Resioning er a Jehovah.

^ A lsoam a lmuut el betok el omesodel a telbiil el ngar er a Biblia el kirel a okiis, e momes er a 20 el bliongel er a Ng Sebechem el Kie er a Paradis er tia el Chutem el mo Cherechar el mirruul er a Resioning er a Jehovah.

[Siasing el ngar er a 25 el llel]

Ngdiak el mekngit a doureng el omes er a rebetik er a rengud el mla mad

[Siasing el ngar er a 26 el llel]

A profet el Samuel, ngmlokedong er a  kodall el me mengedecheduch er a King el Saul?