Skip to content

Skip to table of contents

Bo Mkerekikl er a Kldidairreng

Bo Mkerekikl er a Kldidairreng

Bo Mkerekikl er a Kldidairreng

“A Dios a mengemikr rar kididai a rengrir.”​—JAKOBUS 4:6.

1. Mochotii a ungil el okesiu el kirel a chad el di ngii el chemat er ngii.

 NGAR er ngii a tekoi el dilubech el rirellau el kmal mlo ungil a rengum? A oumesingd er kid a mla chormii a choua tia el ungil el blekeradel. Me kid el sebeched el di kid el chemat er kid a diak lemekngit el tekoi. El ua tiang, a teru el obekel el Kristiano er a lechiuii a ungil el chisel a ngelekir el kirel a blekerdelel ma urerel er a skuul e ngmlo uchul e ngkmal mlo dmeu a rengrir. Ma dirrek el apostol el Paulus me tirke el ulebengkel a chilat er sel dirk lulemuchel el ngii el beches el ongdibel, e le rudam er isei a kmal mle blak a rengrir el outekangel a odechelakl.​—1 Thesalonika 1:1, 6; 2:19, 20; 2 Thesalonika 1:1, 4.

2. Ngera uchul ma klimang a blechoel el mekngit?

2 Me ngoeak aike el okesiu, e kede mesa el kmo a chad a sebechel el di ngii el chemat er ngii e le ngtekoi el lerirellii ma lechub e ngkloklel a uchul. Me nguaisei, engdi a chad el di ngii el chemat er ngii a sebechel el rullii el mo omdasu el kmo ngii a ngar er a bab er a rekuk bebil e le ngdechal ma teletelel ma iltetel ma lechub e ngderuchellel a uchul. Ngblechoel el mocholt er a osengel el bedul a rebebil. A Rekristiano a kmal kirir el di tir el mengkar er tir er choua isel blekerdelel a klimang. E ngera uchul? E le kid a di mechell e uldiukes er a blechelelingaol el reng el mla er a demad el Adam el mei. (Genesis 8:21) Sei a uchul e a rengud a sebechel el rullid el mo ousimang er a cheleuid el rolel. El ua tiang, a Rekristiano a kirir el mo kerekikl er a kldidairreng el kirel a bliongel er a rechad ma ilteet ma omesuub ma dechal a chad ma lechub e ngomekesiu er a blekerdelel a urerel el mo er a rebebil. A choua itia el blekerdelel a klimang a diak lungil e diak lodeuir a rengul a Jehovah.​—Jeremia 9:23; Rellir 10:34, 35; 1 Korinth 4:7; Galatia 5:26; 6:3, 4.

3. Ngerang a kldidairreng, e a Jesus ngera dilung el kirel?

3 Ngar er ngii a ta er a uchul e ngkired el oltngakl er a klimang. A lsekum e kede mecherei tia el blekeradel me ngmo duubech er a chelsel a rengud e ngkmal sebechel el mukeroul el mo uchul a kldidairreng. Ngerang a kldidairreng? El obengkel a ngar er a bab el reng, e a kedidai a rengul el chad a metengel a osengel er a rebebil, el lomes er tir el ua lengar er a eou er ngii. (Lukas 18:9; Johanes 7:47-49) A Jesus a ulemasech er a “kldidairreng” el obengkel a bebil el mekngit el terached el “ngar emel ra chelsel a rengul a chad” el “mekidekelii.” (Markus 7:20-23) Ma Rekristiano a medengei el kmo ngklou a ultutelel a longeroid er tir er a kldidairreng.

4. Ngmekerang e a dolatk a kerebai er a Biblia el kirel a kldidairreng a sebechel el ngosukid?

4 Ngsebechem el mongeseu el lokebir a kldidairreng sel omolatk a bebil er a cheldecheduch er a Biblia el kirir a remekedidai a rengrir el chad. E seikid e ngmo sebechem el dmangch a mekngit el blekerdelel a klimang el sebechel el duubech er a chelsel a rengum. Tia sebechel el ngosukau el oltngakl a uldasu el sebechel el mo uchul a kldidairreng. Me seikid, e ngdiak bo mekesakl er sel taem el Dios a mo oltaut er a tekingel el kmo: “Ak mo choridii ngikel simang e kedidai a rengul, me ng diak mluut el mo omtok er ngak el ngar a chedaol el rois er ngak.”​—Sefania 3:11.

A Omerellel a Dios el mo er a Remekedidai a Rengrir

5, 6. A Farao ngmlekerang er a lochotii a kldidairreng, e ngerang a dilubech?

5 Ngdirrek el sebechem el mesa osengel a Jehovah el kirel a kldidairreng er a omerellel el mo er a remesisiich el merreder el uai a Farao. A Farao a kmal mle kedidai a rengul. Ngulemdasu el kmo ngii a dios me ngkirir a rechad el mengull er ngii, me nguluuketui er a rechad er a Israel, el mle sibil. Ka molebedebek er a blekerdelel el mo er a rechad er a Israel er sera lolengit er ngii me lebo er a ked el “meruul er a ungil klebesei” el mo er a Jehovah. Ma nger er a Farao a kmo: “Ng techa RUBAK? Ngera uchul me ng kirek el orrenges er ngii e mechititerir a re chad er a Israel me te merael?”​—Exodus 5:1, 2.

6 A Farao a chilarm a elolem el ringel, ma Jehovah a dilu er a Moses el mo oker er a merreder er a Egipten el kmo: “Ngdi kau a dirk mengedidai er a rengum el mor a re chedak, e diak bechititerir me lorael.” (Exodus 9:17) A Moses a mocha mesubed el kirel a ongeuid el ringel​—el chull el kori el mo tomellii a beluu. Ma rechad er a Israel er sera bocha lsebechir el tuobed er a uriul er a ongeteruich el ringel, e a Farao a ngildechii a uldesuel e mlo oltoir er tir. E a uriul, e a Farao ma urrurt er ngii a riros er a Bekerekard el Daob. Ka di molatk a tekoi el mla er a uldesuir er sera lemeeleb er a ralm! Ngera dilubech el kldidairreng er a Farao a uchul? A remesisiich el soldau er ngii a dilu el kmo: “Mei me de chiis er a re chad er a Israel, ele RUBAK oumekemad er kid el kirir.”​—Exodus 14:25.

7. A remerreder er a Babilon te mlekerang er a lochotii a kldidairreng?

7 A Jehovah a ulemekrur er a rebebil er a remekedidai a rengrir el merreder. A ta er tir a Senakerib, el king er a Asiria. (Isaia 36:1-4, 20; 37:36-38) A Asiria a mlo mechitechut er a rechad er a Babilon, ma dirrek a reteru el mekedidai a rengrir el king er a Babilon me te dirrek el mlo merur. Ka molatk er a taem el King el Belsasar ma rechokiaksang er ngii a millim a bilong el ousbech aike el kob el mla er a templo er a Jehovah, el oldanges er a rechelid er a Babilon. E di mle mereched e a chimal a chad a mle duum e lilechesii a tekoi er a kboub. A Daniel a lullengit er ngii el mo menguiu er tia el berrotel el tekoi, me ngulemeklatk er a Belsasar el kmo: “A Kot el Ngarbab el Dios a rirellii a demam el Nebukadnesar el mo kebkall el king . . . Ngdi uchul e ng mlo kedidai e medecherecher a rengul . . . me ng mlengai er ngii a kingall er omerreder me ng urridii a deruchellel er omengull . . . E kau el ngelekel, a mle medengei a ikal rokui e dimlak le mer iou a rengum.” (Daniel 5:3, 18, 20, 22) E seikid el kesus, e a urrurt er a Medes ma Persia a mlo kats er a Babilon e a Belsasar a lulekodir.​—Daniel 5:30, 31.

8. Ngmle ua ngerang a omerellel a Jehovah el mo er tirke el mekedidai a rengrir el chad?

8 Ka molebedebek er a rekuk bebil el mekedidai a rengrir el chad el uluuketui er a rechedal a Dios: a Goliath el mekoar el chad er a Filistia ma Haman el ngar er a bab el chad er a Persia ma King el Herod Agrippa, el milengedereder er a beluu er a Judea. A kldidairreng er tir a uchul ma Jehovah a milekodeterir. (1 Samuel 17:42-51; Esther 3:5, 6; 7:10; Rellir 12:1-3, 21-23) A omerellel a Jehovah el mo er tirka el mekedidai a rengrir el chad a meketeklii a klemerang er tiakid el tekoi el kmo: “A kldidairreng a ngoikau el mor a tellemall, ma ngarbaberreng a orebetau.” (Osisechakl 16:18) Me ngkmal bleketakl el kmo “a Dios a mengemikr rar kididai a rengrir.”​—Jakobus 4:6.

9. A reking er a Tyre te mlekerang e mlo omtok?

9 A king er a Tyre a dimlak leua remekedidai a rengrir el merreder er a beluu er a Egipten ma Asiria ma Babilon e le ngii a ullengeseu er a rechedal a Dios er a ngar er a mong. Sera leking a David ma Solomon e nguldureklterir a redaiksang ma redachelbai er a ureor ma betok el klekedall el ousbech el kirel a blil a king ma templo er a Dios. (2 Samuel 5:11; 2 Kronika 2:11-16) Engdi ngmekngit a rengud e le a taem a mlei e a reking er a Tyre a mlo omtok er a rechedal a Dios. Ngera uchul me ngdilubech tia el tekoi?​—Psalm 83:3-7; Joel 3:4-6; Amos 1:9, 10.

“Ng Mlo Kedidai a Rengum”

10, 11. (a) Ngtechang a sebeched el lomekesiu er ngii er a reking er a Tyre? (b) Ngera rirelleterir a reking er a Tyre me ngmlo ngodech a blekerdelir el mo er a Israel?

10 A Jehovah a ulemekrael er a profet er ngii el Esekiel el mo olecholt e oukerrekeriil er a reking er a Tyre. E seikid el klumech el mo er “a king er a Tyre” a ngar er ngii a tekoi er a chelsel el dirrek el mo er a remerreder er a Tyre ma Satan, el ngike el kot el ulemtok, el ngii a “diak el dechor er a klemerang.” (Esekiel 28:12; Johanes 8:44) A Satan a mle blak a rengul el bleob el reng el mle ta er a rengelekel a Dios el ngar er a eanged. E a Jehovah el Dios el oeak a Esekiel a ulechotii sel mle uchul a kngtil a Satan ma reking er a Tyre.

11 “Ke mlar a Eden el sersel a Dios, el mle beridengeding er a bek el bedengel a mekreos el bad.. . . Ak mlo loiang er sei a [mlengilt] el anghel el mo mengkar er kau. . . . Ng mle ungil a blekerdelem er ser cho mobeob el mo lmuut er ser cho bocha moruul a mekngit. Ke mle mechesang er ocheral ma oterullel a klalo, me tia ia urolau el mor a delengerenger ma klengit. Ma kuldikau el ua kikiongel klalo er a rois er a Dios, ma mengkerengem el kerubim a urolau el choridau er a mengchecheldoech el bad. Ng mlo kedidai a rengum er a klebekelem, ma chisem a rirellau el mo kor omerellir a re mesesuau.” (Esekiel 28:13-17) Chochoi, a kldidairreng a rirelleterir a reking er a Tyre el mo meruul a mekngit el mo er a rechedal a Dios. A beluu er a Tyre a mle beluu er a ocheral ma oterullel a klalo el mle merael a chisel. (Isaiah 23:8, 9) A reking er a Tyre a kmal mlo ousimang er tir me te mlo oldechelakl er a rechedal a Dios.

12. Ngera rirellii a Satan el mo merael er a mekngit el rael, e ngera el tekoi a lolemolem el meruul er ngii?

12 Me ngdi osisiu, a bleob el reng el ngii a mlo Satan a mle mellomes a rengul el mle sebechel el rukui a ngerachel el lebilsa Dios. Ngdimlak lolecholt a omereng el saul e bai mlo “kedidai a rengul” e mlo ouketui er a rolel a Dios a longedereder. (1 Timoteus 3:6) Ngkmal mlo kedidai a rengul me ngmlo nguibes er a omengull er a Adam ma Eba. Ma ngibes a mlo dioll e mechellii a klengit. (Jakobus 1:14, 15) A Satan a mlengesuseu er a Eba el mo menga er a blul el rodech er sel chimo el kerrekar el ledilu Dios el kmo ngdiak lebo lorutech er ngii. E sola e a Satan a uluusbech er a Eba el mo msa Adam a blul el rodech me ngkillii. (Genesis 3:1-6) Me tirke el teru el obekel a ultngeklii a llemeltel a Dios el mo mengedereder er tir me seikid e te mlo mengull er a Satan. A kldidiul a rengul a Diabelong a diak a telkelel. Me ngmellasem el mengesuseu er a rokui el mellomes a rengrir el bleob el reng el ngar er a eanged ma rechad el ngar er a chutem, el uldimukl er a Jesus Kristus, el mo mesiou er ngii e mo ikrii a omengederederel a Jehovah.​—Matteus 4:8-10; Chocholt 12:3, 4, 9.

13. A kldidairreng ngmla omekdubech a ngera el rodech?

13 Ngsebechem el mesa el kmo a kldidairreng a ulemuchel er a Satan, e tiang a mlo uchul a klengit ma ringel ma chelebirukel el ngar er a beluulechad er a chelechang. A Satan a “chelid er tial belulechad” a uchul, me ngmelemolem el oldubech aika el mekngit el uldasu er a klimang ma kldidairreng. (2 Korinth 4:4) Ngmedengei el kmo ngkedeb a temel me ngoldechelakl er a remera el Kristiano. A turrekong er ngii a mo mengeroid er tir er a Dios, e mo betik a rengrir er a di tir, e chemat er a di tir e kedidai a rengrir. A Biblia a ulemlaoch el kmo choua ika el mekngit el blekeradel a mo er ngii er a “uriul sils.”​—2 Timoteus 3:1, 2, footnote; Chocholt 12:12, 17.

14. A Jehovah ngoltirakl er a ngera el llach a loureor el obengterir a remellomes a rengrir el blebelel?

14 A Jesus Kristus a mle bekeu el olecholt aike el mekngit el tekoi el mla er a kldidairreng er a Satan el mei. Ngmle edei el taem e dirrek el mla er a mederir a rechad el cherrouel e leko te melemalt, e a Jesus a dillii a llach el ousbech er ngii a Jehovah el oureor el obengkel a klechad el kmo: “Ele ngikel di ngii el mengedidai er ngii a mengai el moriou, e ngikel di ngii loltubokl er ngii a mengai el morbab.”​—Lukas 14:11; 18:14; Matteus 23:12.

Mongkar er a Rengum er a Kldidairreng

15, 16. Ngerang a rirellii a Hagar el mo kedidai a rengul?

15 Ke locha miltebengii el kmo aike el okesiu el kirel a kldidairreng a melekoi el kirir a rengar er a bab el chad. Me tiang belkul a kmo a redi chad a diak lebo lemekedidai a rengrir? Ngkmal diak leuaisei. Ka molatk er a tekoi el dilubech er a blil a Abraham. Ngika el rubak a dimlak a ngelekel el sechal el mo meliukes a kloklel e a bechil er a Sara a dikea lomechell. Me ngmle siukang er a chad el ngar er a osisiu el blekeradel el uai a Abraham el mo er ngii a ongeru el bechil me bo lsebechel el mo oungalek. A Dios a kilengei er a choua ika el chebechiil e le ngdirkak el bo ltemel el mo olutii sel di mla telbilel el kirel a chebechiil el mo er a remesiungel.​—Matteus 19:3-9.

16 Me ngoeak a tekingel a bechil e a Abraham a kilengei el mo obengkel a Hagar, el mesiungel a Sara, me lebo er ngii a ngelekel. A Hagar el ongeru el bechil a Abraham a mlo dioll. Ngmle kirel el mo oba omereng el saul el kirel a chetengakl el deruchellel, ngdi ngii a bai mlo kedidai a rengul. Ma Biblia a kmo: “Me ser a bocha lodengei el kmo ng mla mo dioll, e ng mlo kedidai a rengul e mocha metetoech a medal er a Sarai.” Tia el blekeradel a mlo uchul a uldikel er a blil a Abraham ma Sara a uldikii a Hagar. Me nguaisei engdi ngmla er ngii a semecheklel a mondai. A anghel er a Dios a dilu er a Hagar el kmo: “Mluut el mor ngii e moltubokl er kau er ngii.” (Genesis 16:4, 9) Chochoi, a Hagar a ullengesenges, e silmecheklii a uldesuel el bedul a Sara me ngmlo derrir a rebetok el chad.

17, 18. Ngera uchul me kid el rokui a kired el mo kerekikl er a kldidairreng?

17 A cheldechedechal a Hagar a olecholt el kmo sel lsekum a blekeradel a mengodech el mo ungilbesul e a kldidairreng a sebechel el duubech. Ma suobel a bleketakl el kmo a Kristiano el mle ungil a rengul el mesiou er a Jehovah a sebechel el mo kedidai a rengul a lebo er ngii a ududel ma lechub a deruchellel. A choua tia el reng a dirrek el sebechel el duubech a lsekum a rechad a chemat er ngii el kirel a ungil el urerel ma llemesel ma dechal. Chochoi, a Kristiano a kirel el mo kerekikl me lak el duubech a kldidairreng er a rengul. E ileakl a lsekum ngmo ungilbesul ma lechub e ngmo er ngii a betok el ngerechelel.

18 Sel kot el ngar er a uchei el uchul e kede mo cheroid er a kldidairreng e le ngsoad el oltirakl er a osengel a Dios. A Tekingel a kmo: “A re dengerenger a cheldereder er a kedidai el uldasu ma kldidairreng, e tia klengit.” (Osisechakl 21:4) Me nguaisei a Biblia a kmal mengelechel er a Rekristiano el tir a “merau er tial belulechad, me lak le borbab a rengrir.”(1 Timoteus 6:17, Duteronomi 8:11-17) Ma Rekristiano el diak lemerau a kirir el mo kerekikl er a “chelechei” e kirir el melatk el kmo a kldidairreng a sebechel el duubech er a rengul a ngii di lechad, a lemerau ma lechebuul.​—Markus 7:21-23; Jakobus 4:5.

19. Ngoeak a ngera el rolel e a Usia a tilemellii a ungil el chisel?

19 A kldidairreng el obengkel a kuk bebil er a mekngit el blekeradel a sebechel el tomellii a ungil el deleuill er kid el obengkel a Jehovah. El ua tiang, ka molatk er a uchelel a kleking er a Usia el kmo: “Ng mirruul a llemalt er medal a Dios . . . Ng miltebechelii el osiik er a Dios . . . me ng mle blak a rengul el mesiou er a Dios, ma Dios a ulemekngeltengat er ngii.” (2 Kronika 26:4, 5) Ngmekngit a rengud e le King el Usia a tilemellii a ungil el chisel e le “ng mlo kedidai a rengul el mlo uchul a temellel.” Ngkmal mlo kedidai a rengul me ngmlo soiseb er a templo el mo melenget a ochod. E a reprist er a lomeklatk er ngii me lak bo loruul er tia el mekull el tekoi, e a “Usia a mlo kesib a rengul.” Misei a uchul e a Jehovah a ulsecherii er a chebedes me ngmlad el dimlak loba kengei er a Dios.​—2 Kronika 26:16-21.

20. (a) Ngmlekerang e mlo ocherur a telemall a ungil el chisel a King el Hesekia? (b) Ngerang a mo soadel er a ongingil el suobel?

20 Ngsebechem el mesa klekakerous er tiang er a kerebai er a King el Hesekia. A ta er a taem, e a ungil el chisel a king a mlo ocherur a telemall e le ng “mlo kedidai a rengul.” Ngungil a rengud e le “Hesekia ngiluu a rengul el mor iou” me ngliluut el nguu a kengei er a Dios. (2 Kronika 32:25, 26) Kede mesa el kmo a kerul a kldidiul a rengul a Hesekia a ngar er a eou el reng. Chochoi, a klengareourreng a ikrel a kldidairreng. Ma ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesaod el kmo kede mekera e omekeroul e mo urrekodel er a klengareourreng er a Rekristiano.

21. A rengareou a rengrir el Kristiano ngsebechir el omes el bedul a ngerang?

21 Me lak dobes aike el mekngit el rodech el kldidairreng a uchul. E le a “Dios a mengemikr rar kididai a rengrir,” me bo doltngakl a choua ikaikid el kldidairreng. Ma dolemolem el ngar er a eou a rengud el Kristiano e ngsebeched el mo suobel er a klsel a Dios, el sel taem e a remekedidai a rengrir el chad ma ike el loruul a mo nguemed er tia el chutem. E seikid a “isel sils e ng di tal RUBAK a mo mongesechekl, e a kldidiul a rengrir a re chad a mo mortert.”​—Isaia 2:17.

A Tekoi el Kired el Melebedebek

• Ngmekerang a omosaod er a kedidai a rengul el chad?

• A kldidairreng ngmla er ker el mei?

• Ngera sebechel el rullii a chad el mo kedidai a rengul?

• Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl er a kldidairreng?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 20 el llel]

A kldidiul a rengul a Farao a mlo uchul a chelebulel

[Siasing er a 21 el llel]

A ungil el deruchellel a Hagar a mlo uchul a kldidiul a rengul

[Siasing er a 22 el llel]

A Hesekia a ngiluu a rengul el me er a eou ma Jehovah a kilengei er ngii