Skip to content

Skip to table of contents

“Ng Techa Olab el Mor a RUBAK?”

“Ng Techa Olab el Mor a RUBAK?”

“Moluu er a RUBAK el Dios er kemiu e di le ngii el tang cho mongull el meluluuch er ngii. Bo le blak a rengmiu er ngii.”​—DUTERONOMI 10:20.

CHELITAKL: 27, 138

1, 2. (a) Ngera me ngolechotel a llomeserreng a dolab el mora Jehovah? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 NGOLECHOTEL a llomeserreng a dolemolem el kmeed er a Jehovah. Ngdiak a uai a klisichel, me a llemesel a rengul me a bltkil a rengul! Me kid a soad el blechoel el blak a rengud el mo er ngii e olab el mo er ngii. (Psalm 96:4-6) Engdi rebebil el milengull er a Dios a dimlak loruul el uaisei.

2 Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod a kerebai er a rebebil el ulemdasu el kmo te ullab el mora Jehovah engdi osisiu el taem e te mirruul a tekoi el louketui. A klou a ultutelel el suobel el desuub er a kerebai er tir a ngosukid el mo melemolem el blak a rengud el mora Jehovah.

A JEHOVAH A MERRITER A RENGUD

3. Ngera me a Jehovah millasem el olengeseu er a Kain, e ngera ngdilu er a Kain?

3 El ua tiang, ka molatk el kirel a Kain. Ngdimlak longull a klsuul chelid engdi Jehovah dimlak lekengei er a omengull er ngii. Le ngera uchul? A Jehovah a mle medengei el kmo ngmla er ngii a mekngit el urungulel a rengul. (1 Johanes 3:12) Me ngulemeklatk er ngii el kmo: “Chomko ng mle ungil omerellem e ng blekebek a medam, e ngdi omerellem a mekngit, ma uchul e a klengit a ua tar a tebelik el charm el di mengiil el dimerkmo cho mechitechetong er ngii. Ele ng soal el mengedereder er kau, e ngdi kau a kirem el mesisiich er ngii.” (Genesis 4:6, 7) Me a Jehovah mileketeklii el kmo a lsekum a Kain a obult e melilt el mo olab el mo er Ngii, e Ngmo olab el mora Kain.

4. Ngera ngmirruul a Kain er sera dirk lengar er ngii a techellel el olab el mora Jehovah?

4 Me a lsekum a Kain a ngildechii a uldesuel, e a Jehovah a mle sebechel el lmuut el kongei er a omengull er ngii. Engdi ngbai dimlak lolengesenges er a Dios a uchul me a mekngit el uldesuel me a ngelbesel a rengul a mlo uchul me ngmlo mekngit a omerellel. (Jakobus 1:14, 15) A Kain er a lekekerei el chad e nglocha dimlak a ta el lolatk el kmo ngmo omtok er a Jehovah. Engdi ngmlo diak lolengesenges er a uleklatk er a Dios, e mlo omtok er Ngii, e dirrek el milekodir a ochellel!

5. Ngua ngera el uldasu a sebechel el mo uchul e kede oridii a kengei er a Jehovah?

5 A Kristiano er chelechang a di ua Kain el locha mo omdasu el kmo ngmengull er a Jehovah engdi ngmera er ngii ngmeruul aike el tekoi el louketui. (Jude 11) Nglocha blak a rengul el oldingel e ngar er a miting engdi osisiu el taem e ngmechei a uldasu el kirel a deleboes el omeruul, me a ngibeserreng, me a mesisiich el kltui me ngomtebechel er a rengul. (1 Johanes 2:15-17; 3:15) A chouaika el uldasu a sebechel el rullii a chad el mora klengit. A rebebil a diak lodengei a tekoi el domdasu me a lechub kede meruul engdi Jehovah medengei. Ngmedengei a lsekum kede mera el olab el mo er ngii.​—Monguiu er a Jeremia 17:9, 10.

6. Ngmekera Jehovah e ngosukid el mo mesisiich er aike el mekngit el ngelbesel a rengud?

6 Ngmo lmuut me a lsekum kede remuul a cheleuid me a Jehovah diak lemereched el choitid. A lsekum kede merael el bedul a kdekudel el rael, e a Jehovah omekedong er kid el kmo: ‘Mluut el mer ngak, e ak mo chemau kau.’ (Malakai 3:7) Me a Jehovah ungil medengei el kmo ngar er ngii a chelitechetud el doureor el kirel engdi ngsoal a bo demesisiich e doltngakl a mekngit. (Isaia 55:7) Me a lsekum kede meruul el uaisei, e ngtibir el mo ngosukid e meskid a klisiich el dousbech er ngii el mo mesisiich er aike el mekngit el ngelbesel a rengud.​—Genesis 4:7.

LAKO MECHEBLAD

7. Ngmilekera Salomon e oridii a deleuill er ngii me a Jehovah?

7 A Salomon er a lekekerei el chad, e ngmla er ngii a ungil deleuill er ngii me a Jehovah. A Dios a rirellii el mo mellomes a rengul el chad e milsang a kmal klou a ultutelel el ureor el mo meleketek er a klebokel el templo er a Jerusalem. Engdi nguridii a deleuill er ngii me a Jehovah. (1 King 3:12; 11:1, 2) A Llechul a Dios a melekoi el kmo a king a diak el kirel el mo “betok a re bechil, . . . ele [te] mo meltii a rengul el mo cheroid er a RUBAK.” (Duteronomi 17:17) Me a Salomon a dimlak lolengesenges er tia el llach, e le cherengel a taem e ngmlo er ngii a 700 el bechil me a 300 el kankiubain er ngii! (1 King 11:3) E a ruumesingd er tirka er redil a mle chad er a ngodech el beluu el milengull a klsuul chelid. Me a Salomon a dirrek el dimlak lolengesenges a llechul a Dios el mlo becherir a redil er a ngodech el beluu.​—Duteronomi 7:3, 4.

8. Ngmilekera Salomon e ulengesechii a rengul a Jehovah?

8 A cherengel a taem, e a Salomon a urridii sel bltkil a rengul el mora llechul a Jehovah, e mlo meruul a kmal mekngit el tekoi. Ngtileketek a olengetongel el mora klsuul chelid el Astoreth me a Kemos, e mlo mengull aika el klsuul chelid el obengterir tirke el mle bechil. Ngdirrek el tileketek aike el olengetongel er a rois el kmal di mla er medal a Jerusalem el basio el tileketekii a templo er a Jehovah er ngii! (1 King 11:5-8; 2 King 23:13) Me a Salomon a di mle ngii el mengeblad er ngii el mo omdasu el kmo, a Jehovah a mo olechib a osengel er aike el rokui el mekngit el tekoi el lurruul a lsekum e ngmelemolem el melenget er a templo.

9. Ngera dilubech er sel taem el Salomon a mlo diak lolengesenges a uleklatk er a Dios?

9 Engdi Jehovah a diak a ta el lolechib a osengel er a klengit. A Biblia a melekoi el kmo: “Ma RUBAK a mlo kesib a rengul er a Salomon, ele rengul a ulebult el mo cheroid er a RUBAK.” Me a Dios a millasem el olengeseu er a Salomon me ngmlo “eru el bo lecholt er ngii, e mengelechel er ngii el kirel tial tekoi el kmo, ng diak le kirel el mengull el meluluuch a ngodech el chelid, e ngdi ngii a dimlak loltirakl a llechul a RUBAK.” Me tia mlo uchul me nguridii a kengei me a ngelsuil a Dios. A Jehovah a dimlak lekengei me lolemolem a klengelakel er a Salomon el mengedereder er a renged er a Israel el rokir, e mla er ngii a mondai er tir el betok el dart el rak.​—1 King 11:9-13.

10. Ngera sebechel el tomellii a ungil deleuill er kid me a Jehovah?

10 A lsekum kede melilt er a resechelid el diak lomtab me a lechub e lolecholt a omengull el kirel a llechul a Dios, e ngsebechir el mengesuseu er a uldesued, e tomelii a deleuill er kid me a Jehovah. Te locha ngar er a ongdibel engdi ngdiak a mesisiich el deleuill er tir me a Jehovah. Me a lechub e te kuk chedal a telungalek er kid, me a retonari er kid, me tirke el dedak el oureor, me a lechub tirke el dengar er a osisiu el skuul el diak longull er a Jehovah. A lsekum a rechad el dongoit a taem el obengterir a diak el kiei el oltirakl a llechul a Jehovah, e ngsebechir el mengesuseu er kid el luchul me kede oridii a ungil el deleuill er kid me a Dios.

Te mekera rechad el mongoit a taem el obengterir e ngar er ngii a lerellii er a deleuill er kau me a Jehovah? (Momes er a parakurab 11)

11. Ngera sebechel ngosukid el mo melilt er a resechelid?

11 Monguiu er a 1 Korinth 15:33. Te betok el chad a ungil a blekerdelir. E tirke el diak el longull er a Jehovah a locha diak leblechoel el meruul a mekngit el tekoi. Ke locha medengelterir a rebebil el uaisei a blekerdelir. Engdi tia ngbelkul a kmo te ungil el sechelei? Ngera te rullii er a deleuill er kau me a Jehovah? Te ngosukau el kmo kmeed er a Dios? Ngera klou a ultutelel el tekoi er a klengar er tir? Ngera el tekoi a losaod? Te blechoel el mesaod el kirel a bail me a besiich, me a udoud, me a gadgets, me a tekoi er a ongelaod, me a lmuut el bebil? Te blechoel el melekoi a mekngit el bedul a rebebil? Ngsorir el melekoi a mekngit el ngellakel? A Jesus a omeklatk el kmo: “A ikel omichoech er a reng a me tuobed er a ngor.” (Mateus 12:34) Me a lsekum ke mtebengii el kmo a rechad el mongoit a temem el obengterir a melemall er a deleuill er kau me a Jehovah, e bom cheroid er tir! Molengeasek a temem el obengterir, e a lsekum ngmo kirem el torebengii a deleuill er kau el obengterir, e moruul el uaisei.​—Osisechakl 13:20.

A JEHOVAH MENGERECHIR ER A BLAKERRENG ER KID

12. (a) Ngera ngdilu Jehovah el mora rechad er a Israel er a uriul er a bo lemimokl er a beluu er a Ekipten? (b) Ngera te millekoi a rechad er a Israel er sel taem el Dios a milengerechir er a blakerreng er tir el mo er ngii?

12 Ngsebeched el nguu a klubeled er a tekoi el dilubech er a uriul er a Jehovah lotebedeterir a rechad er a Israel me bo el mimokl er a beluu er a Ekipten. Sel taem el rechad a mlo kldibel er a medal a Rois Sinai, e a Jehovah mlo chemolt er tir el ngar er a mengasireng el rolel! Te milsa chedelekelek el eabed, me a bisebusech, me a chetechat, e rirengesii a derumk, me a klou el cherrodech el ua ngerel a trombetang. (Exodus 19:16-19) E seikid e te rirengesii a Jehovah el melekoi el kmo ngii a “bechecherirs el Dios.” Ngtilbir el kmo ngmo blak a rengul el mo er tirke el betik a rengrir er ngii e olengesenges a llechul. (Monguiu er a Exodus 20:1-6.) A Jehovah dilu er a rechad er a Israel el kmo a lsekum te olab el mo er ngii, e Ngmo olab el mo er tir. Me oleko ke mla er sel seked, e nglocha mo uangera uldesuem sel mrengesii a tekingel a Jehovah? Ke locha mle onger el ua tirke el chad er a Israel el dilu el kmo: “Aki mo meruul a ikel bek el bla ledu RUBAK.” (Exodus 24:3) Engdi ngdi mle telkib el taem e ngdilubech a ta er a tekoi el mlo mengarm er a blakerreng er a rechad er a Israel el mora Dios. E tiang mle ngerang?

13. Ngera milsemai er a blakerreng er a rechad er a Israel?

13 A rechad er a Israel a mle medakt er sel mengasireng el olechotel a klisichel a Dios, me a Moses a mlora Rois Sinai el mo mengedecheduch er a Jehovah el kirir. (Exodus 20:18-21) Engdi ngmlo meketeket el taem, e a Moses a dimlak be lemetengel el mora kiamp er tir. Me sel domes er ngii e ngua dedu el kmo tirka el chad a mlara medideriik el beluu el diak a mengeteklir. Me te mo mekerang? A rechad er a Israel a locha kmal mle ultuil er a mengeteklir el Moses. Te mlo suebek a rengrir me te dilu er a Aron el kmo: “Mrellii a chedud el mo mengetekled, ele ng diak dodengei el kmo ngera mla duubech er a Moses, ngikal chad el ultebedid er a Ekipten.”​—Exodus 32:1, 2.

14. A rechad er a Israel, te di mle tir el mengeblad er tir el mo omdasu er a ngerang? Me ngmilekera Jehovah?

14 A rechad er a Israel a mle medengei el kmo ngmekngit a omengull el bleob. (Exodus 20:3-5) Engdi te kmal mle mereched el mo mengull er a kolt el ngelekel a kerbou! Me alta ngmlo diak lolengesenges a llach er a Jehovah engdi ngdi mle tir el mengeblad er tir el mo omdasu el kmo te dirk ullab el mora Jehovah. A Aron a dirrek el ulemekedong er tia el omengull er a kolt el ngelekel a kerbou el “mur el odengesel a RUBAK”! Me ngmilekera Jehovah? Ngdilu er a Moses el kmo a rechad a mla “omekidokel er tir” e chilitii sel rael el Ngii a “dilu er tir el kmo te mo oltirakl er ngii.” Me a Jehovah a kmal mlo kesib a rengul a uchul me ngmillatk el mo okngemedii ngii el renged.​—Exodus 32:5-10.

A Jehovah milsterir a rechad er a Israel a techall el mo ochotii el kmo ngsorir el olab el mo er ngii

15, 16. Ngmilekera Moses me a Aron e ochotii el kmo te mera el lullab el mora Jehovah? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

15 Engdi Jehovah a chubechub el Dios a uchul me ngdimlekea lolekngemed er ngii el renged. Ngbai milsterir a rechad er a Israel a techall el mo ochotii el kmo ngsorir el olab el mo er ngii. (Exodus 32:14) A Moses er a lesterir a rechad el loldiu, e longitakl, e loloik er medal a bleob, e ngiluu ngii el kolt el ngelekel a kerbou el mdesii e kiseksii el mo kona e uleldiu el kmo: “Ng techa olab el mor a RUBAK? Le mei er ngak!” Me tirke el “rokui el chad er a kleblillel a Levi a mlo mechudel el iueklii” a Moses.​—Exodus 32:17-20, 26.

16 Alta Aron a tileketekii a kolt el ngelekel a kerbou, engdi ngulebult ngii me tirke el bebil el chad er a Levi, e ngileltii el mo olab el mora Jehovah. Tirkaikid el blak a rengrir el chad a mileketeklii el kmo te diak lobengterir tirke el ngar er a klengit. E tia el omelilt a olechotel a llomeserreng e le ngar seikid el sils, e a rebetok el telael el chad el milengull er ngike el kolt el ngelekel a kerbou a mlad. Engdi tirke el lullab el mora Jehovah a silobel, e a Dios a tilbir el mo omekngeltengat er tir.​—Exodus 32:27-29.

17. Ngera kede suubii er a tekingel a Paulus el kirel ngike el kolt el ngelekel a kerbou?

17 Ngera klubeled er tiang? A apostol el Paulus a melekoi el kmo: “A ikal tekoi a mellach er kid,” me ngdiak “dongull el meluluuch a bleob el chelid.” A Paulus a silodii el kmo chouaika el cheldecheduch a ‘milluches me kede mo mela klubeled er ngii, kid el chad er chelechang el bocha lolekeed a ulebengelel a beluulchad. Ma le ua isei, e ngikel omdasu el kmo ng mesisiich el dechor, bo le kerekikl me lak bo lubuu.’ (1 Korinth 10:6, 7, 11, 12) Me ngua lullekoi a Paulus, ngmo lmuut er tirke el mengull er a Jehovah me ngsebechir el mo meruul a mekngit. Te locha dirrek el mo omdasu el kmo a Jehovah a dirk kongei er tir. Engdi ngdiak lebelkul a kmo a chad el soal el mo sechelil a Jehovah me a lechub e ngomdasu el kmo ngblak a rengul er Ngii, a nguu a kengei er a Jehovah.​—1 Korinth 10:1-5.

18. Ngera sebechel el mo uchul e kede oberius el mo er cheroid er a Jehovah, e ngera mo telemellel?

18 Sera bo lemeoud a Moses el me metengel er a Sinai e a rechad er a Israel a mlo suebek a rengrir. Me ngdi osisiu, a lsekum a ulebongel er tia el beluulechad a diak lemei er sel rechedel el domdasu er ngii, e kede dirrek el locha mo suebek a rengud. Kede locha mo omdasu el kmo sel ungil el klengar er a ngar medad el klebesei el letilbir a Jehovah a kmal dirk cheroid me a lechub e ngua leberrous el tekoi, me kede locha mo omuchel el di melatk a soad er a bai soal a Jehovah. Me a lsekum e ngdiak dekerekikl, e ngsebeched el oberius el mo er cheroid er a Jehovah e mo meruul aike el tekoi el kmal dimlak dolatk el kmo kede mo meruul.

19. Ngera diak el kired el obes er ngii, e ngera uchul?

19 A Jehovah mengerechir er kid el mo cherrungel el olengesenges e mengull er a di ngii. (Exodus 20:5) Engdi ngera uchul me ngmengerechir er kid er tiang? E le ngbetik a rengul er kid. E a lsekum ngdiak doruul a soal a Jehovah, e kede mo meruul a soal a Satan, e tiang a di mo uchul a telemelled. A Paulus a millekoi el kmo: “Ng diak el sebechiu el melim er a kebengel a Rubak, e mo melim er a kebengel a mekngit el chelid. Ng diak el sebechiu el omengur er a tebelel a Rubak, e kuk mo omengur er a tebelel a mekngit el chelid.”​—1 Korinth 10:21.

MOLEMOLEM EL KMEED ER A JEHOVAH

20. Ngmekera Jehovah e ngosukid el mo lmuut er a taem el deruul a mekngit?

20 A Kain, me a Salomon, me a rechad er a Israel a mla er ngii a techellir el mo obult e melodech a blekerdelir. (Rellir 3:19) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a diak lemereched el choititerir a rechad e le tir el mirruul a mekngit. Ka molatk er sel rolel er a lousubes er a Aron. Me chelecha el taem e a Jehovah meskid a uleklatk er ngii el mo omekerreu er kid me ngdiak bo doruul a mekngit. Ngousbech er a Biblia, me a babilenged, me a rekldemed el Kristiano. Me sel bo dungil el omtab a uleklatk er Ngii, e ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo ngmo ochotii a klechubechub er ngii.

21. Ngera kired el meruul a lsekum ngmo er ngii a omelsemai el kirel a blakerreng er kid el mora Jehovah?

21 A krasia er a Jehovah a ngar er ngii a moktek er ngii. (2 Korinth 6:1) Ngmeskid a techall el mo “imikr a blekerdelel a klechad el diak leko Dios, ma ngibeserreng er tial beluulchad.” (Monguiu er a Titus 2:11-14.) Me ngar tia el beluulechad, e ngblechoel el mo duubech a blekeradel el mo melasem er a blakerreng er kid el mora Jehovah. Me bo lulterekokl a rengum el mo melemolem el olab el mora Jehovah, e bo blechoel el ‘meluu er a RUBAK el Dios er kau e di le ngii el tang cho mongull el meluluuch er ngii,’ e “bo le blak a rengum er ngii”!​—Duteronomi 10:20.