Skip to content

Skip to table of contents

“A Budech er a Dios, el Diak el Sebechel a Chad el Mo Cherrungel el Medengelii”

“A Budech er a Dios, el Diak el Sebechel a Chad el Mo Cherrungel el Medengelii”

“A budech er a Dios, el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii, a mo mtebechel a rengmiu.”​—FILIPI 4:7.

CHELITAKL: 112, 58

1, 2. Ngera dilubech el mo er a Paulus me a Silas er a lengar er a Filipi? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

KA MOLATK er tia el tekoi. Ngbekord el metuda er a klebesei, e a reteru el missionari el Paulus me a Silas a ngar er a chelsel a milkolk el medeldelechel a blil a kelebus er a beluu er a Filipi. Ngkmal diak el sebechir el mengitengtik e le ngchelmekl a ocherir, e kmal meringel a ulkir er a meringel el chelebed el mlo er tir. (Rellir 16:23, 24) Ngar er a uchelel seikid el sils, e a remekngit el chad a kilersii a Paulus me a Silas el mo er a blil a makit, e ngar isei e te uluukerrekeriil er tir. Te silodel a bilir e kmal mlo meringel el mengelebed er tir. (Rellir 16:16-22) E tiang a kmal klou el chebirukel el tekoi! A Paulus a mle chad er a Rom, me ngmle kirel el mukerrekeriil el okiu a melemalt el rolel a kerrekeriil. *​—Momes er a footnote.

2 Sel taem er a lengar er a kelebus a Paulus, e nglocha mlo melatk aike el tekoi el dilubech, me a rechad el kiei er a beluu er a Filipi. Ngdimlak a blil a ongdibel er tir el uaike el betok el mats el blo loldingel er ngii el mla er ngii a blil a ongdibel er ngii. Me a rechad er a Judea el ngar tia el beluu a mle kirir el mo meruul a omengull er tir er a ikrel a siseball er bita er a omoachel. (Rellir 16:13, 14) Me tiang, belkul a kmo te di kesai er a teruich el chad er a Judea a kiei er tia el mats, el ngii a ildisir a rechad el sebechel el mo uchul e ngmo er ngii a blil a ongdibel er tir? A rechad el kiliei er a Filipi a kmal mekedidai a rengrir el omdasu el kmo te mera el chad er a Rom. (Rellir 16:21) Tiaikid a locha mle uchul me ngdimlak lomdasu el kmo a Paulus me a Silas el chad er a Judea, a dirrek el chad er a Rom. Ngdiak dodengei, engdi kede ungil medengei el kmo a Paulus me a Silas a mlo kelebus e le ngdimlak el tabesul a kerrekeriil el mlo er tir.

3. Ngera me ngkora mlo rrau a rengul a Paulus er a bo lekelebus? Engdi ngmillemolem el uangera uldesuel?

3 A Paulus a locha dirrek el mlo melatk er sel rolel e ngmlei er tia el beluu er a Filipi. Sesei el buil er a uchei e ngmla er a Asia Minor el ngar er a bita er a Daob er a Aegean. E sera lengar isei, e a chedaol reng er a Dios a millemolem el merrob er ngii me lak lomerk er a klumech el mo er a bebil basio er tia el beluu. Me ngmlo omdasu el kmo a chedaol reng er a Dios a ua loldik er ngii me lorael el mo er a ta er a beluu. (Rellir 16:6, 7) Me ngmo er ker? Sera lengar er a Troas, e ngii el Paulus a milsa ues, e rirengesii a tekoi el kmo: “Mei er a Masedonia!” Me ngkmal mle bleketakl a soal a Jehovah! Tiaikid a uchul me a Paulus a di mle mereched el merael el mo er a Masedonia. (Monguiu er a Rellir 16:8-10.) Engdi, ngera dilubech? Sera bo lekerd er a Masedonia, engdi mle mereched el soiseb er a kelebus! Me ngera uchul me a Jehovah a mecherei tia el tekoi me ngduubech el mo er a Paulus? Ngmo uangera klteketel el lengar er a kelebus? Alta e a Paulus a mlo melatk aika el tekoi, engdi ngmillemolem el melisiich er a klaumerang er ngii, e dirrek el millemolem el dmeu a rengul. Me ngulemuchel ngii me a Silas el “milluluuch e mengitakl odanges el mor a Dios.” (Rellir 16:25) Seikid e a budech er a Dios a mera el milengelaod a rengrir me a uldesuir.

4, 5. (a) Ngmekerang a blekeradel el dechelebangel e sebechel el mo ua blekeradel el dilubech el mo er a Paulus? (b) Ngmilekerang e di mle mereched el mengodech a blekeradel el mo er a Paulus?

4 Ngmla ta el bo momdasu el ua uldesuel a Paulus? Nglocha ngar er ngii a taem er a klengar er kau el mullengit a ngeso er a Dios me lengesukau el kirel a tekoi el molilt el mo meruul, e mlo melechesuar a chedaol reng er ngii el omekrael er kau. Engdi uriul e ke mlo chelebangel a betok el omelsemai me a lechub, e ngmlo kirem el melodech a meklou el tekoi er a klengar er kau. (Olisechakl 9:11) Me chelechang, e sel molatk aika el tekoi e ke locha mo melatk el kmo, ngera me a Jehovah a omechei aika el tekoi me ngmo uaisei. Ngera sebechel ngosukau me ke melemolem el outekangel, e mo mui el oumerang er a Jehovah? Ngsebeched el metik er a nger er tia el ker el okiu a tekoi el dilubech el mo er a Paulus me a Silas.

5 Me sel taem er a longitakl a Paulus me a Silas, e ngdilubech a betok el tekoi el kmal dimlak lomdasu el kmo ngsebechel mo duubech. A kot, e ngmlo er ngii a mesisiich el desiu, e a chesimer er a blil a kelebus a di mle ngii el obkais. E a rokui el tekoi el merenged er a rekelebus a di mlengubet. E a uriul, e a Paulus e tirrebengii a mengkar er a kelebus me lak di lengii el melai er a klengar er ngii, e ngbai mlo metecholb ngii me a telungalek er ngii. E a bocha lekukuk, e a rengarbab el chad a ulderecheterir a rechad el mo oltobed er a Paulus me a Silas er a kelebus, e dmu er tir me lorael el tuobed er tia el beluu el ngar er a budech. Tirka el ngarbab el chad er a bo lodengei el kmo a Paulus me a Silas a chad er a Rom, e te mlo melechesuar a klou el cheleuid el bla lerellii, me tir el rokui a mlo kongei el oba medal omerael e omekrael er a Paulus me a Silas el mo tuobed. Engdi uchei er a lorael el tuobed er tia el mats, e te mlo melmesumech er a dirk miltecholb el odos er tir el Lydia. Me te uluusbech er tia el techall el mo melisiich er a rudam er tir el ngar er a Filipi. (Rellir 16:26-40) Me ngmera el di mle mereched el mengodech a tekoi!

NG “DIAK EL SEBECHEL A CHAD EL MO CHERRUNGEL EL MEDENGELII”

6. Ngera kede mo mesaod e dirrek el omelekl er tia el suobel?

6 Me ngera kede suubii er aika el tekoi el dilubech? A Jehovah a di sebechel el remuul a ngii di el tekoi, me ngdiak el kirel el mo suebek a rengud er sel taem el bo dechelebangel a ringel. Kede medengei el kmo a Paulus a ngiluu a klou el klubelel er tia el tekoi, e le uriul e ngmilluches er a babilengel el mo er a rudam er ngii er a Filipi el kirel a sebekreng me a budech er a Dios. Me ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a tekingel a Paulus el ngar er a Filipi 4:6, 7. (Monguiu.) Kede dirrek el mo mesaod a bebil el cheldecheduch er a Biblia el kirel a tekoi el Jehovah a kmal di mle mereched el remuul. E a ulebongel, e kede mo mesaod er a rolel “e a budech er a Dios” a sebechel ngosukid el mo outekangel a ringel el oba mui el klaumerang er kid er a Jehovah.

A Jehovah a sebechel el remuul a ngii di el tekoi me ngdiak el kirel el mo suebek a rengud er sel taem el bo dechelebangel a ringel

7. Ngera el suobel a lullisechakl er ngii a Paulus el mo er a rudam er ngii er a Filipi? E ngera klubeled el denguu er ngii?

7 Ngmlo uangera uldesuir a rudam el ngar er a Filipi er sera lechiuii a babilengel a Paulus? A ruumesingd er tir a locha mlo melatk a tekoi el kmal di mle mereched el duubech el mo er a Paulus me a Silas, me sel rolel e a Jehovah a ngilsuterir. Me a Paulus ngmilluches el mle soal lolisechakl er tir er a ngera el tekoi? A suobel a kmo: Lak lsebek a rengmiu. Di moluluuch, e seikid ‘e a budech er a Dios a mo mtebechel a rengmiu,’ el ngii a budech er a Dios “el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii.” Me tiang ngera belkul? A bebil el oidel a Biblia a mesaod er ngii el kmo, “ngremuul a tekoi el engelakl er aike el dulemdasu” me a lechub e “ngremuul a tekoi el engelakl er aike el lomdasu a rechad.” Me a Paulus a millekoi el kmo a “budech er a Dios” a lmuut el mengasireng er a ngii di el tekoi el kid a sebeched el mdesuii. Me a lebebil er a taem e ngmo diak dodengelii a rolel e kede sumechokl a mondai er kid, engdi a Jehovah a kmal ungil medengei, e kmal sebechel el remuul a ngii di el tekoi el kid a dimlak domdasu el kmo ngsebechel el meketmokl.​—Monguiu er a 2 Petrus 2:9.

8, 9. (a) Alta e a Paulus a chilarm er a chebirukel el omeruul er a beluu er a Filipi, engdi tiang ngmlo uchul a ngera el ungil tekoi? (b) Ngera me ngmle sebechel el mo ulterekokl a rengrir a rudam er a Filipi el kirel a tekingel a Paulus?

8 A babilengel a Paulus a ulterekokl el kmal millisiich er a rudam er ngii er a Filipi, sel lolatk aike el tekoi el Jehovah a mla remuul el kirir er a chelsel a teruich el rak. Me alta e a Jehovah a milecherei a Paulus me a Silas me te chilarm er a chebirukel el omeruul, engdi aika el tekoi a mlo uchul e ngmlo sebechel el mo ungil mesaod a Ebangkelio e medalem el mo mesisiich. (Filipi 1:7) Tirke el ngarbab el chad er a beluu er a Filipi a dimlak el lluut el omekcharm aike el beches el ongdibel er a Rekristiano el milteketek. Me nglocha sel tekingel a Paulus el uluuchais er tir el kmo ngchad er a Rom a mlo uchul, e ngmlo sebechel a disaiplo el Lukas el mlo kiei e ullengeseu er tirke el beches el Kristiano er a beluu er a Filipi er a uriul er a lorael a Paulus me a Silas.

9 Me sera lechiuii a babilengel a Paulus tirke el rudam er a Filipi, e te mlo ungil medengei el kmo a tekoi el lolekoi a diak di luldesuel. A Paulus a mlo chuarm er a betok el meringel el tekoi. E sel taem er a loluches el mo er tirka el rudam er ngii, e ngmle kelebus er a blil er a beluu er a Rom. Me nguaisei, engdi ngar er a chelsel aika el meringel taem, e ngdirk ullecholt el kmo “a budech er a Dios” a omtebechel er a rengul.​—Filipi 1:12-14; 4:7, 11, 22.

“MOTEREKOKL A IKEL ROKUI EL TEKOI EL SUEBEK A RENGMIU ER NGII”

10, 11. Ngkired el mekerang sel bo lsebek a rengud er a mondai er kid? E ngera kired el mo melatk er ngii?

10 Ngera sebechel ngosukid me ngmo diak di ‘el suebek a rengud’ e bai mo er ngii a “budech er a Dios” er a rengud? A tekingel a Paulus el mo er a rudam er a beluu er a Filipi a ochotii el kmo sel bo lsebek a rengud er a mondai, engdi kired el meluluuch. Me sel bo debekikl, e ngkmal kired el meluluuch el ouchais a sebekreng er kid. (Monguiu er a 1 Petrus 5:6, 7.) Me sel moluluuch el mo er a Jehovah, e bo lulterekokl a rengum el kmo Ngii a kot el omekerreu er kau. Bo blechoel el mereng a sulel el kirel a rokui el klengeltengat el lomeskau. E lak mobes el kmo, a Jehovah a kmal “sebechel kudmokl a lmuut el kmal obdois el tekoi er a ikel sebeched el olengit, ma me soiseb er a uldesued.”​—Efesus 3:20.

11 Kede locha mo ua Paulus me a Silas el kibetiekl er a tekoi el bo leketmokl a Jehovah el ngosukid. Alta e nglocha diak el sal klou el tekoi, engdi ngblechoel el tekoi el kid a kmal ousbech er ngii. (1 Korinth 10:13) Me ngdiak el belkul a kmo me kede di dengchokl e diak a ngera el doruul er ngii, e di mengiil er a Jehovah el mo sumechokl me a lechub e ngmeklemeltii a mondai er kid. Ngkmal kirel a omerelled el mo oltirakl er a nglunguched el mo er Ngii. (Rom 12:11) Me a omerelled a kmal kirel el ochotii el kmo, ngmelemalt a rengud me ngsebechel a Jehovah el mo er ngii a ungil luchul e ngomekngeltengat er kid. E lak dobes el kmo a Jehovah a kmal sebechel remuul a lmuut el betok er aike el dullengit er ngii, me a lechub e ngtekoi el soad a bo loruul. A lebebil er a taem e kede kibetiekl er aike el tekoi el leketmokl. Me chelechang, e kede mo mesaod a bebil el tekoi el sebechel el smisichid me ngmo ulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a ngar er ngii a duch er ngii el meruul a tekoi el diak domdasu el kmo ngsebechel meketmokl.

A TEKOI EL LEKETMOKL A JEHOVAH EL DIAK DOMDASU EL KMO NGMO KUTMOKL

12. (a) Ngmilekerang a King el Hesekia er sera lomecheracheb er ngii a King el Senakerib? (b) Ngera klubeled el denguu er sel rolel er a losmechokl er tia el mondai a Jehovah?

12 Ngar er a Biblia, e kede chemuiu a betok el tekoi el leriruul a Jehovah el rechad a dimlak lomdasu el kmo ngmo kutmokl. El ua tiang, a Hesekia a mle king er a Juda, e a Senakerib a king er a Asiria, el tilemall a rokui el renged er a Juda el di mlo ta el Jerusalem a medechel. (2 King 18:1-3, 13) E a uriul, e ngii el Senakerib a mocha oumekemad er a Jerusalem. Me ngmilekerang a Hesekia? A kot, e ngmilluluuch el mo er a Jehovah el olengit a ngeso, e mlo oker er a profet er a Jehovah el Isaia el kirel a ungil luldasu. (2 King 19:5, 15-20) E a uriul, e ngrirellii a tabesul el tekoi er a lekengei el mo msang a Senakerib aike el klalo el mle soal el melai. (2 King 18:14, 15) E a ulebongel er a rokui el tekoi, e ngmilengetmokl er a beluu el kirel a mekemad el mochu er ngii. (2 Kronika 32:2-4) Me ngera mlo rsel? A Jehovah a ulderchii a di ta el anghel el mo mekodeterir a re 185,000 el soldau er a Senakerib er a chelsel a di ta el kesus. Me ngmo lmuut er a Hesekia me ngkmal dimlak lomdasu el kmo tia el tekoi a sebechel meketmokl!​—2 King 19:35.

Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech el mo er a Josef?​—Genesis 41:42 (Momes er a parakurab 13)

13. (a) Ngera klubeled el denguu er a tekoi el dilubech el mo er a Josef? (b) Ngera el tekoi a dilubech el mo er a Sara el dimlak a ta el lomdasu el kmo ngmo meketmokl?

13 Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a kekerei el chad el Josef. Sel taem er a lekelebus er a Ekipten, e ngkmal dimlak a ta el bo lomdasu el kmo ngmo ongeru el kot el mesisiich el chad er a beluu er a Ekipten, me a lechub e lulemdasu el kmo a Jehovah a mo ousbech er ngii el mo olsobel er a telungalek er ngii er a taem er a bosech. (Genesis 40:15; 41:39-43; 50:20) Me ngulterekokl a tekoi el leriruul a Jehovah el mlo engelakl er aike el rokui el lulemdasu a Josef el kmo ngmo meketmokl. E ka kuk molatk er a mechas el delal a demal a Josef el Sara. Omomdasu, e ngika el chudela el mechas ngkmal mle ungil medengei el kmo a Jehovah a mo rullii me ngmo mechellii a ngelekel el sechal, me ngdiak di bo loungalek er a ngelekel a sibil el redil? A cherellel a Isak a tekoi el kmal dimlak el sebechel a Sara el omdasu el kmo ngmo meketmokl.​—Genesis 21:1-3, 6, 7.

14. Ngulterekokl a rengud el kirel a ngera el tekoi el bo loruul a Jehovah?

14 Me kid a diak el kired el omdasu el kmo, a Jehovah a mo remuul a mengasireng el tekoi el mo sumechokl a rokui el mondai er kid er a uchei er a bo desiseb er a beches el beluulechad. Ngdirrek el diak dongerechir er a Jehovah el mo meruul a mengasireng el tekoi el kirel a klengar er kid er chelechang. Engdi kede ungil medengei el kmo, a Jehovah a ngilsuterir a reblak a rengrir el mesiungel er a irechar el okiu a mengasireng el rolel. E ngii a kmal dirkak lemengodech a blekerdelel. (Monguiu er a Isaia 43:10-13.) Aika el tekoi a mera el oterekeklii a klaumerang er kid er ngii. Me ngoterekeklii a rengud el kmo, ngmo meskid a klisiched el outekangel e melemolem el meruul a soal. (2 Korinth 4:7-9) Me ngera kede suubii er a kerebil a Hesekia me a Josef me a Sara? Kede suubii el kmo, a Jehovah a kmal sebechel el ngosukid el mo lmuut er a taem el dechelebangel er a kot el meringel blekeradel a lsekum kede melemolem el blak a rengud el mo er ngii.

A Jehovah a sebechel el ngosukid el mo lmuut er a taem el dechelebangel a meringel el blekeradel a lsekum kede melemolem el blak a rengud el mo er ngii

15. Ngmekera e melemolem el ngar er ngii a “budech er a Dios” er a rengud alta kede chuarm er a mondai? E tiang ngmekera e mo sebechel meketmokl?

15 Ngmekerang e melemolem el ngar er ngii a “budech er a Dios” er a rengud, alta e kede chuarm er a betok el mondai? Ngkmal kired el melemolem el melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah. E tia el deleuill a mo er ngii el okiu a olubet el tengetengel a Kristus Jesus. Tiang a kot el mengasireng el urerel a Jehovah. Me ngokiu tiaikid el olubet el tenget, e ngsebechel el musubes a kngtid, e dirrek el mo sebechel el klikiid a ukltked e mengal mo kmeed er a Jehovah.​—Johanes 14:6; Jakobus 4:8; 1 Petrus 3:21.

“MO MTEBECHEL A RENGMIU MA ULDESUIU”

16. Ngera mo duubech a lsekum “a budech er a Dios” a ngar er a rengud? Ka mosaod.

16 Ngera mo duubech a lsekum kede nguu a “budech er a Dios el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii”? A Biblia a kmo, ngmo “mtebechel” er a rengud me a uldesued. (Filipi 4:7) Sel dimla tekoi el ‘omtebechel’ a tekoi el lousbech er ngii a resoldau el mesaod er a delebechel el soldau el mla moterekokl er tir a ngerachel el mo omekerreu er a beluu. Me a beluu er a Filipi a mla er ngii a redelebechel el mengkar er ngii. Me ngmle sebechir a rechad el ungil mechiuaiu e le te medengei el kmo, a belurir a ngar er a ulekerreu. Me ngdi osisiu, sel lebo er ngii a “budech er a Dios” er a rengud, e ngmo diak di lsebek a rengud e mo chelellakl a uldesued. Kede medengei el kmo, a Jehovah a omekerreu er kid e kmal soal a bo lungil a klengar er kid. (1 Petrus 5:10) E tiang a omekerreu er kid me ngdiak bo lemechitechut a rengud el sebekreng me a chelitechetul a rengud a uchul.

17. Ngera mo ngosukid el mo ultuil a klaumerang er kid er a Jehovah er a chelsel a taem er a kloul ringel?

17 Ngkmal di kmedung e ngmei a kloul ringel. (Mateus 24:21, 22) Ngdiak dodengei el kmo ngera mo duubech el kirel a derta er kid. Me nguaisei, engdi ngkmal diak el kirel el mo suebek a rengud e di dolatk er tia el taem. Alta e ngdiak dodengei a rokui el tekoi el bo loruul a Jehovah, engdi kid a ungil medengelii ngika el Dios er kid. Kede ungil medengei a tekoi el lurruul el kirir a reblak a rengrir el chedal er a uchei. Kede dirrek el mla mesang el kmo, a ngii di el tekoi el mo duubech a diak leterebengii a Jehovah me lak lotaut a moktek er ngii. Ngdirrek el locha mo remuul a tekoi el diak domdasu el kmo ngsebechel meketmokl! Me a leuaisei, a bek el taem el Jehovah a remuul a ngii di el tekoi el kired, e ngmeskid a techelled me kede mo chormii a “budech er a Dios el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii.”

^ par. 1 A Silas a locha dirrek el mle chad er a Rom.​—Rellir 16:37.