Momekerreu er Kau er a Remekngit el Reng
A JAMES a mlukeroul er a mesechesechel a iungs er a Malaita, er a beluu er a Solomon Island. Ngmlosisechakl er a dirk lekekerei el mo mengull er a rebladek. Ngmelekoi el kmo: “Ngkmal dimlak el sebechek el olengit a ngeso er a rebldekek me bo lomekcharm er a rebebil, engdi ak ulemdasu el kmo ngsebechel el mo uchul a deurreng er a klengar a lsekum ak uusbech a rarafono [omeruul el olengit a ngeso er a rebladek] el mo omekerreu er ngak.”
A rechad er a beluu er a Solomon Island a di ua rechad er a betok el beluu er a beluulechad el oumerang el kmo a rebladek a sebechir el olengeseu me a lechub e te melemall er a rechad. A rechad er a Melanesia a melatk er a rebeldekir el kmo te ungil el reng me ngdiak el medakt er tir.
A klaumerang el kirir a rebladek a meketmokl er a betok el rolel. El ua tiang, a James er a dirk lekekerei, e tirke el redil er a belual sel lerengesii a ngerel a charm el kuel e te ngoititerir a rengelekir el mo tmuu er a blai. E ngera uchul? E le te uluumerang el kmo a ngerel a kuel a belkul a kmo ngngar er ngii a chad el di kmedu el mo metemall.
A rebebil er a rechad er a belual a nguu a ileakl el becheleleu el bad el kmedii er a bebul a chesimer er a blai. Me a James a merruul er tia el osisiu el tekoi, e le nguluumerang el kmo a bad a sebechel el omekerreu er ngii er a remekngit el reng. Sel lengar er a ureor, e ngmengudel a ulengolel sel bo lemerek el omengur e olab el mo mengoit er a uriul. Ngmle bekikl el kmo ngsebechel a chad er a olai el ngmai a ulengolel e ousbech el rullii me ngmo smecher.
Me alta e aika el omeruul a diak el meketmokl er a beluam, engdi ke locha dirrek el uai a James el melechesuar a ultutelel a loltirakl er a siukang me bo el sebechel el omekerreu er ngii er a remekngit el reng. Ke locha oumerang el kmo choua aika el siukang a meklou a ultutelel el mo uchul a klungiolem.
A lsekum e ke oumerang er a Biblia, e ke ulterekokl el soam el mo medengei a nger er aika el ker: (1) Ngmekerang e a remekngit el reng a sebechir el tomellau? (2) A lsekum e ke oltirakl a bebil el siukang, e ngsebechel el mo uchul e ke mo chederedall er a remekngit el reng? (3) Ke mekerang e omekerreu er kau er a remekngit el reng e mo dmeu a rengum?
Ngmekerang a Lolemall a Remekngit el Reng
A Biblia a ouchais el kmo a remekngit el reng a diak el reng er a remla mad el chad. A Tekingel Olisechakl 9:5) Nguaisei, a remekngit el reng a tirke el ulemtok el anghel el mlo obengkel a Satan el mengeuid er a rechad.—Chocholt 12:9.
a Dios a kmo: “A re chad a medengei el kmo te mo mad, e ngdi rulekoad a diak a ngeral lodengei.” (Me a Bades a kmal bleketakl el olecholt el kmo ngkired el omekerreu er kid er a remekngit el reng. A apostol el Paulus a milluches el mo er a Rekristiano el ngar er a Efesus el kmo: “E kid a diak doumekemad ra tech ma rasech, kede bai oumekemad er . . . a ikel ngara ikel beluu ra eanged el mekngit el reng.” A apostol el Petrus a milsaod er ngike el merredelir a remekngit el reng, el Satan el Diabelong, el ua “choteb el laion el merael el meliuekl losiik ra bo le dekeueklii.”—Efesus 6:12; 1 Petrus 5:8.
A Satan a melemall el oeak sel longeuid a uldesuir a rechad me a lechub e ngmengesuseu er tir el mo omtok er a Dios. A Biblia a melekoi el kirel a Satan el kmo ng “meruul a teletelel el leko ngchanghel ra llomes.” (2 Korinth 11:14) Ngmeruul er ngii el leko ngomekerreu er a rechad, e a lechub e ngbai soal melemall er tir. A Satan a mengeuid a uldesuir a rechad me ngdiak bo lodengelii a mera el blekerdelel, e dirrek el mengeuid er sel klemerang el tekoi el kirel a Dios. (2 Korinth 4:4) Ngera uchul me a Satan a soal el mengeuid er a rechad?
A Satan a kmal mengerechir er a rechad el tir a diak lodengelii me a lechub e te medengelii el mo mengull er ngii. A Jesus el Ngelekel a Dios er a lengar tia el chutem, e a Satan a mle soal a bo el “terrob el mengull el meluluuch” er ngii. Me a Jesus a dilu el kmo: “Mcheridau, kaul Satan! e ngellechukl el kmo, ‘Bo mongull el meluluuch ra Rubak el Dios er kau.’” (Matteus 4:9, 10) A Jesus a dimlak el kengei el mo meruul a ngii di el tekoi el mo uchul a omengull el mo er a Satan.
A Jehovah a kot el mesisiich er a rokui el reng e diak el becherei a ngii di el ngerang me lokngemedeterir tirke el olengesenges er ngii. (Psalm 83:18; Rom 16:20) Me nguaisei, engdi a lsekum e ngsoad el mo oldeu er a rengul a Jehovah el Dios el ua Jesus, e ngkmal kired el mengeroid er kid er a ngii di el omeruul el ngii a mo uchul a omengull el mo er Satan me a remengelengalek el reng. Me a leuaisei, e ngkired el mo medengei aike el siukang el ngii a sebechel el mo uchul a omengull er kid el mo er a remekngit el reng. Ngmekerang e mo sebeched el meruul er tiang?
Bo Modengei Aike el Siukang el Diak Lodeuir a Rengul a Dios
A Jehovah el Dios a ulemeklatk er a rechedal er a irechar el chad er a Israel el kirel aike el rolel a omengull er aike el renged el kmeed er tir. Ngdilu el kmo: “Ng diak a ngii di le chad er a delongeliu el . . . mengelil, ma diak a omlaoch ma lechub e lolengesakl, ma diak a mo ouuellak, ma lechub e ng olturkechelid, ma lechub e ng ouuelai.” A Biblia a melekoi el kirir tirke el meruul aika el tekoi el kmo: “A ngii di le chad el meruul a ikal tekoi a olengasech er a rengul a RUBAK.”—Duteronomi 18:10-12.
Me nguaisei, e sel domes aike el siukang er a beluad e ngkired el mo melatk aika el ker el kmo: A siukang ngmelisiich a tekingir a rumlaoch? E tia el siukang ngmelisiich el kmo a klalo a ngar er ngii a klisichel el omekerreu? E tiang chelsechusem er a tekoi er a omelemall me a lechub e ngomekerreu? Tia el omengull ngmo er a Jehovah me a ngelekel el Jesus me a lechub e ngmo er a remekngit el reng?—Rom 14:11; Filipi 2:9, 10.
Ngkmal klou a ultutelel el moltngakl a ngii di el siukang el melisiich a tekoi er a olai. E ngera uchul? A apostol el Paulus a mlukreng el mo meluches el kmo: “Ngdiak el sebechiu el ngara tebel ra Rubak ma tebel rar mekngit el reng.” Ngulemeklatk el kmo tirke el melasem el oldeu er a rengul a Dios e dirk chelsechusem er a tekoi er a olai a mo “olekiis ra cherresel a Rubak.” (1 Korinth 10:20-22) A Jehovah el Dios a mengerechir er a cherrungel el omengull er kid el mo er ngii.—Exodus 20:4, 5.
Ka molatk er tia el ker: A siukang ngmelisiich er a uldasu el kmo a chad a diak el uchul a ngii di el tekoi el loruul? El ua tiang, ngar er a betok el beluu, e a laokreng me a durs er a uchei er a chebechiil a mekngit, e tekoi el louketui er ngii 1 Korinth 6:9, 10) Engdi ngar er a siukang er a bebil el beluu er a Taiheio, e a redil a sebechel el melekoi el kmo ngmlorimel el mo meruul a durs er a chebechiil el ollak a uchul. a
a Biblia. (A Biblia a olisechakl el kmo a derta el chad a di chemur a chelngelir. (Rom 14:12; Galatia 6:7) El uai tiang, ngike el kot el redil el Eba a ulemdasu el kmo a Satan a ulerrimel er ngii el mo diak el olengesenges er a Dios, me ngdilu el kmo: “A bersoech a chilebeldkak mak killii.” Me nguaisei, e a Jehovah a milelsii a Eba el kirel a omerellel. (Genesis 3:13, 16, 19) Me kid a dirrek el mo mukerrekeriil el kirel a omerelled.—Hebru 4:13.
Ngera Kirem el Meruul?
A lsekum e ngsoad el oldeu er a rengul a Dios e kiei el oltirakl a llechul el ngar er a Biblia, e ngkired el mo ungil el melilt a tekoi. A remelemalt a rengrir el chad el kiliei er a Efesus er a kot el dart el rak a ulechotii a ungil el kerebai el kirel tia el omeruul. Me a bo loleakl er tir er a ongetikaik er a remekngit el reng, e te uldekdak a babilengir el mesaod a tekoi er a olai e “sileseb er mederir el rokui.”—Rellir 19:19.
Uchei er a loleseb aika el babilengir, e “tullecholt el meketakl a ikel omerellir.” (Rellir 19:18) A osisecheklel a Paulus el kirel a Kristus a kmal rirutech a rengrir me te sileseb a babilengir, e dirrek el ngilodech a uldesuir el kirel aike el siukang el chelsechusem er a tekoi er a olai.
Nguaisei, a siukang el chelsechusem er a tekoi er a olai a diak el beot el dongeroid er kid er ngii. A James, el dulsaod er ngii er a uchelel, a mlo chelebangel er tia el omeruul. Ngulemuchel el mesuub a Biblia el obengterir a Resioning er a Jehovah e kmal mlo soal a tekoi el lulsuub. Engdi ngmillemolem el ousbech a olai. Ngmlo merriter er a uldesuel el kirel aika el tekoi, me alta e nguluumerang a telbilel a Jehovah el kirel a ngar er a medad el klebesei, engdi ngulemdasu el kmo ngkirel el ultuil er aika el tekoi er a olai el omekerreu er ngii er a chelecha el taem.
Ngerang a ngilsuir a James el mo ngodechii a uldesuel? Ngdilu el kmo: “Ak milluluuch el mo er a Jehovah me ngmo omekerreu er ngak, e dirrek el ullengit a ngeso me bo el sebechek el otuil a klaumerang er ngak er ngii. Osisiu el taem, e ak mlo mengeroid er ngak er a tekoi er a olai.” Me ngngar er ngii a tellemall el mla duubech el mo er a James? Ngmelekoi el kmo: “Ngdiak. Ak bai mla mesuub el mo ultuil er a Jehovah. E sebechek el melechesuar a Jehovah el ua kmeed el sechelik.” Me a chelechang, e a James a mla mo euid el rak el losiou el mui el taem, e melasem el olengeseu er a rebebil el mo mesuub aike el tekoi el lolisechakl a Biblia.
Ngera me ngungil a doltirakl er a kerebai er a James? Ngungil a dorriter aike el siukang el ngar er a beluad e dousbech a sekutaberreng el mo melilt a tekoi el ngii a oltirakl er a “soal a Dios.” (Rom 12:1, 2) E mo bekeu el eklid er a ngii di el tekoi er a olai. Sel doruul el uaisei, e ngmo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo ‘ngoikid’ e omekerreu er kid. (2 Korinth 6:16-18) Me kede mo ua James, el mo melechesuar a klemerang er a telbiil el medung er a Biblia el kmo: “A ngklel a RUBAK a mesisiich el cheuatel; a melemalt a remurt el mor ngii e mo selebechakl.”—Osisechakl 18:10.
[Footnote]
a Tia el omeruul a lomekedong er ngii el green leafed el chad a mengedecheduch er a llel a kerrekar me a lechub e ngkall e nguu el msa redil me ngkolii. E tiang a mo rullii ngika el redil el mo soal a chad. Tia el siukang a kakerous er a omeruul el redil a nguim a kar e morimel el mo meruul a durs er a chebechiil. Ngar tia el omeruul, e a redil a ua lak lemekngit.
[Siasing er a 10 el llel]
Courtesy of Dr. Bakshi Jehangir
[Siasing er a 10 el llel]
Kuel
[Siasing er a 10 el llel]
A ekebil a mengudel a ulengolel me lak el sebechir a rechad el ngmai el ousbech el meruul a olai