Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte  |  Juni 2017

 VORES LIV SOM KRISTNE

Lev efter Jehovas moralnormer

Lev efter Jehovas moralnormer

Jehova Gud fastsætter de moralnormer mennesker skal leve efter. For eksempel har han bestemt at ægteskabet skal være en varig ordning mellem en mand og en kvinde. (Mt 19:4-6, 9) Han fordømmer alle former for umoralsk sex. (1Kor 6:9, 10) Han giver endda nogle retningslinjer angående tøj og soignering som adskiller hans folk fra andre. – 5Mo 22:5; 1Ti 2:9, 10.

I dag forkaster mange Jehovas normer. (Ro 1:18-32) De lader sig lede af det der er populært, og det påvirker deres tøjstil, soignering og adfærd. Mange praler med deres fordærvede livsstil og kritiserer dem der lever efter en anden norm. – 1Pe 4:3, 4.

Som Jehovas Vidner må vi modigt leve efter Guds moralnormer. (Ro 12:9) Hvordan? Vi må taktfuldt fortælle andre hvad Jehova kan godkende. Men vi må også bevare en høj standard i vores eget liv. Når vi for eksempel vælger hvordan vi vil være klædt og ellers se ud, kunne vi spørge os selv: ‘Afspejler mine valg Jehovas normer eller verdens? Viser min påklædning og soignering at jeg er en kristen der tjener Gud.’ Eller når vi vælger et program eller en film vi vil se, kunne vi spørge os selv: ‘Ville Jehova godkende dette program? Hvis normer for moral afspejler det? Kunne mit valg af underholdning svække mine moralske forsvarsværker? (Sl 101:3) Kunne det blive til anstød for min familie eller andre?’ – 1Kor 10:31-33.

Hvorfor er det så vigtigt at vi lever efter Jehovas moralnormer? Kristus Jesus vil snart fjerne nationerne og al ondskab. (Ez 9:4-7) Kun de der gør Guds vilje, vil være tilbage. (1Jo 2:15-17) Lad os derfor stå op for Jehovas moralnormer så de der ser vores gode adfærd, kan herliggøre Gud. – 1Pe 2:11, 12.

Hvad siger mit valg af tøj og min soignering om mine moralnormer?

SE FILMEN BLIV JEHOVAS VEN – ÉN MAND, ÉN KVINDE, OG TÆNK DEREFTER OVER FØLGENDE SPØRGSMÅL:

  • Hvorfor er det klogt at leve efter Jehovas normer?

  • Hvorfor skal forældre begynde at undervise deres børn i Jehovas moralnormer fra de er helt små?

  • Hvordan kan unge såvel som ældre hjælpe mennesker til at få gavn af Guds godhed?