Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte  |  April 2017

 VORES LIV SOM KRISTNE

Byd dem hjerteligt velkommen

Byd dem hjerteligt velkommen

Hvem skal vi byde hjerteligt velkommen? Enhver der overværer vores kristne møder – både nye og venner vi har kendt i lang tid. (Ro 15:7; Heb 13:2) Det kunne være en trosfælle der er på besøg fra et andet land, eller en uvirksom kristen der overværer mødet for første gang i mange år. Forestil dig hvordan du ville have det i en sådan situation. Ville du ikke sætte pris på at blive budt hjerteligt velkommen? (Mt 7:12) Så hvorfor ikke gøre noget mere for at gå rundt i rigssalen og hilse på andre før og efter mødet? Det bidrager til en varm og kærlig atmosfære og er til ære for Jehova. (Mt 5:16) Det er naturligvis ikke altid muligt at tale personligt med hver eneste der er til stede. Ikke desto mindre vil alle føle sig velkomne hvis vi hver især gør vores del. *

Sand gæstfrihed skal ikke kun vises ved særlige lejligheder som mindehøjtiden, men til hver en tid. Når nye ser og oplever kristen kærlighed i handling, får de måske lyst til at prise Jehova og være med i den sande tilbedelse. – Joh 13:35.

^ par. 3 Bibelens principper begrænser vores samvær med udelukkede eller nogle der har afskåret sig selv, men som måske overværer møderne. – 1Kor 5:11; 2Jo 10.