Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET DECEMBER 2015

Vidste du det?

Vidste du det?

Tog jøder “fra enhver nation under himmelen” virkelig til Jerusalem i forbindelse med pinsedagen i år 33?

En overfyldt gade i Jerusalem på pinsedagen i år 33

Ud over den bibelske beretning i Apostelgerninger 2:5-11 har vi fra den samtidige jødiske forfatter Filon en beretning som fortæller om den store mængde mennesker der kom til Jerusalem i forbindelse med pinsedagen i år 33.

Filon skrev om dem der kom til Jerusalem: “Der kommer utallige mennesker fra utallige byer, nogle rejser over land, andre kommer med skib fra øst, vest, nord og syd til hver eneste højtid.” Han citerede også fra et brev som Agrippa I, Herodes den Stores sønnesøn, sendte til den romerske kejser Caligula. I dette brev skrev Agrippa følgende om Jerusalem: “Den hellige by ... er ikke blot hovedstad for det ene land Judæa, men også for de fleste andre lande på grund af de kolonier som landet fra tid til anden har sendt ud til nabolandene.”

Agrippa udarbejdede en liste over jødiske kolonier der var blevet etableret, inklusive fjerntliggende steder som Mesopotamien, Nordafrika, Lilleasien, Grækenland og øerne i Middelhavet. Forskeren Joachim Jeremias siger: “Til trods for at denne liste ikke specifikt omtaler rejser til Jerusalem, er dette underforstået eftersom det var obligatorisk for alle voksne jøder at tage på pilgrimsrejse dertil.” – 5 Mosebog 16:16.

Hvordan blev de tusinder der tog til Jerusalem til de jødiske højtider, indlogeret?

Ruiner af et rituelt bad fundet i Jerusalem

Der blev holdt tre årlige højtider i Jerusalem – påsken, pinsen og løvhyttefesten. I det første århundrede rejste hundredtusinder af mennesker til Jerusalem ved disse lejligheder, og de kom fra hele Israel og fra alle andre lande hvor der boede jøder. (Lukas 2:41, 42; Apostelgerninger 2:1, 5-11) Alle disse tilrejsende skulle finde et sted at bo.

Nogle overnattede hos venner, andre på kroer eller lejede værelser. Mange boede i telte inden for eller uden for byens mure. Under sit sidste ophold i Jerusalem overnattede Jesus i den nærliggende by Betania. – Mattæus 21:17.

I nærheden af templet har man fundet rester af byggerier som indeholdt mange bade. Man mener at disse bygninger har været herberger hvor pilgrimme kunne bo og rense sig før de gik ind i templet. I en af disse bygninger har man fundet en inskription der fortæller at Theodotus, der var præst og leder af den lokale synagoge, “byggede synagogen til oplæsning af Toraen og ... derudover herberget, værelserne og vandforsyningen så fremmede der havde behov for det, kunne overnatte”.