Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET NOVEMBER 2015

 HOVEDEMNE | HVORDAN ER GUDS SYN PÅ KRIG?

Guds syn på krig i fortiden

Guds syn på krig i fortiden

Folket blev undertrykt. Igen og igen bad de Gud om hjælp, men den kom ikke – i hvert fald ikke med det samme. Folket var israelitterne, Guds folk i fortiden. Undertrykkeren var den mægtige nation Egypten. (2 Mosebog 1:13, 14) I årevis ventede israelitterne på at Gud ville gøre ende på egypternes tyranni. Til sidst var tiden inde til at Gud ville gribe ind. (2 Mosebog 3:7-10) Bibelen fortæller at Gud personligt førte krig mod egypterne. Han bragte en række frygtelige plager over Egypten, og derefter udslettede han Egyptens konge og hans hær i Det Røde Hav. (Salme 136:15) Jehova Gud viste sig at være en vældig “stridsmand” for sit folk. – 2 Mosebog 15:3, 4.

Den omstændighed at Gud selv førte krig mod egypterne, viser at han ikke er imod al krig. Andre gange bemyndigede han sit folk Israel til at føre krig. Han befalede dem for eksempel at gå i krig mod kana’anæerne, som var meget onde og ugudelige. (5 Mosebog 9:5; 20:17, 18) Han gav Israels kong David påbud om at føre krig mod de tyranniske filistre. Gud sørgede endda for at give David en strategi som sikrede ham sejren. – 2 Samuel 5:17-25.

Disse bibelske beretninger viser at Gud bemyndigede Israel til at gå i krig for at beskytte sit folk og bevare den sande tilbedelse når visse former for ondskab og undertrykkelse truede det. Men læg mærke til følgende tre nøglepunkter i forbindelse med de krige Gud stod bag:

  1. GUD ALENE AFGJORDE HVEM DER SKULLE FØRE KRIG. Ved en lejlighed sagde Gud til israelitterne: “I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde.” Hvad var grunden? Gud ville selv føre krig på deres vegne. (2 Krønikebog 20:17; 32:7, 8) Det gjorde han mange gange, som for eksempel i det tilfælde der er nævnt i indledningen af artiklen. Andre gange befalede Gud sit folk i fortidens Israel at kæmpe i krige som han godkendte, krige der havde at gøre med at erobre og forsvare det lovede land. – 5 Mosebog 7:1, 2; Josua 10:40.

  2. GUD ALENE AFGJORDE HVORNÅR DER SKULLE FØRES KRIG. Guds tjenere skulle tålmodigt vente til Guds tid var inde til at bekæmpe den undertrykkelse og ondskab de var omgivet af. Indtil da måtte  de ikke selv tage initiativ til at indlede en krig. Hvis de gjorde det, mistede de Guds godkendelse. Bibelen viser at det ofte fik katastrofale følger når israelitterne gik i krig uden at Gud havde påbudt dem at gøre det. *

  3. Til trods for at Gud førte krig mod kana’anæerne, skånede han nogle, såsom Rahab og hendes familie

    GUD GLÆDER SIG IKKE OVER MENNESKERS DØD, HELLER IKKE DE ONDES. Jehova Gud er livets kilde og menneskehedens Skaber. (Salme 36:9) Han bryder sig derfor ikke om at se nogen dø. Men sørgeligt nok er der mennesker som i en ond hensigt planlægger at undertrykke eller endog dræbe andre. (Salme 37:12, 14) For at gøre ende på en sådan ondskab har Gud nogle gange godkendt at der blev ført krig mod de onde. Og alligevel var han i de år hvor han lod israelitterne føre sådanne krige, “barmhjertig” og “sen til vrede” over for dem der undertrykte Israels folk. (Salme 86:15) Han havde for eksempel påbudt at israelitterne, inden de angreb en by, først skulle “tilbyde den fred” for at give indbyggerne mulighed for at ændre deres adfærd og undgå krig. (5 Mosebog 20:10-13) På den måde viste Gud at han “ikke [finder] behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live”. – Ezekiel 33:11, 14-16. *

Det fremgår af det foregående at Gud i fortiden betragtede krig som et acceptabelt redskab til at gøre ende på forskellige former for undertrykkelse og ondskab. Men det var Gud – ikke mennesker – der havde retten til at afgøre hvornår der skulle føres krig, og hvem der skulle deltage. Var Gud ivrig efter at føre krig, endda på en blodtørstig måde? Tværtimod. Han hader vold. (Salme 11:5) Ændrede Guds syn på krig sig da hans søn, Jesus Kristus, begyndte sin tjeneste i det første århundrede?

^ par. 7 For eksempel led israelitterne nederlag ved en lejlighed hvor de gik i krig mod amalekitterne og kana’anæerne til trods for at Gud havde befalet dem at lade være. (4 Mosebog 14:41-45) Mange år senere tog den trofaste kong Josias af sted for at deltage i et slag uden at have Guds godkendelse, og denne ukloge handling kostede ham livet. – 2 Krønikebog 35:20-24.

^ par. 8 Israelitterne tilbød ikke kana’anæerne fred før de gik i krig mod dem. Hvorfor ikke? Fordi Gud havde givet kana’anæerne 400 år til at rette op på deres onde adfærd. På det tidspunkt hvor israelitterne kom for at føre krig imod dem, var kana’anæerne imidlertid, som gruppe betragtet, stadig uforbederligt onde. (1 Mosebog 15:13-16) De skulle derfor udslettes fuldstændigt. Men kana’anæere der som enkeltpersoner ændrede adfærd, kunne overleve. – Josua 6:25; 9:3-27.

Lær mere

Israels folk går ind i Kana’an

Hvorfor skånede Jehova Rahab og hendes familie i Jeriko da Israels folk gik ind i Kana’an?

Rahab blev „erklæret retfærdig som følge af gerninger“

Hvordan viser beretningen om Rahab at ingen af os er ubetydelige i Jehovas øjne? Hvad kan vi lære af hendes tro?