Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  November 2015

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvorfor barberede Josef sig før han trådte frem for Farao?

Et gammelt egyptisk vægmaleri der viser en barber der er i gang med sit arbejde

Ifølge beretningen i Første Mosebog befalede Farao at den hebraiske fange Josef hurtigt skulle bringes til ham for at tyde hans foruroligende drømme. På det tidspunkt havde Josef siddet i fængsel i en hel del år. Selvom Farao befalede at han skulle komme øjeblikkeligt, tog Josef sig tid til at barbere sig. (1 Mosebog 39:20-23; 41:1, 14) At skribenten omtaler denne tilsyneladende ubetydelige detalje, viser at han var godt kendt med egyptisk skik og brug.

Blandt mange af oldtidens folkeslag, deriblandt hebræerne, var det normen at have fuldskæg. Men det fremgår af McClintock og Strong’s Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature at “oldtidens egyptere var den eneste nation i Orienten der havde indvendinger imod at have skæg”.

Var det kun skægget man barberede? Ifølge tidsskriftet Biblical Archaeology Review er det muligt at nogle egyptiske ceremonielle skikke krævede at en mand der skulle træde frem for Farao, skulle forberede sig på samme måde som hvis han skulle ind i et tempel. Hvis det var tilfældet, måtte Josef barbere sig over hele kroppen.

I Apostelgerninger står der at Timoteus’ far var græker. Vil det sige at han kom fra Grækenland?

Ikke nødvendigvis. I sine inspirerede skrifter brugte Paulus nogle gange at stille jøder og grækere (eller hellenere) op i kontrast til hinanden, og på den måde lade grækerne repræsentere alle ikkejødiske folkeslag. (Romerne 1:16; 10:12) En af grundene til at Paulus skrev på den måde, var uden tvivl at det græske sprog og den græske kultur havde vundet stor udbredelse i de områder hvor han forkyndte.

Hvem blev i oldtiden betragtet som grækere? I det fjerde århundrede f.v.t. talte den athenske orator Isokrates for eksempel med stolthed om hvordan den græske kultur var blevet udbredt i verden. Han gjorde opmærksom på at resultatet var at “de der kaldes grækere, er dem der er blevet begunstiget med vores uddannelse, snarere end dem der er født i Grækenland”. Derfor er det muligt, selvom det ikke er sikkert, at Timoteus’ ikkejødiske far og andre som Paulus benævnte som grækere, var “kulturgrækere” og ikke indfødte grækere. – Apostelgerninger 16:1.

Lær mere

VAGTTÅRNET

„Hør nu denne drøm“

Sammenbragte familier i dag kan lære noget vigtigt af Josefs komplicerede familieforhold.

VAGTTÅRNET

“Mit elskede og trofaste barn i Herren”

Hvad hjalp Timoteus til at udvikle sig fra en genert ung mand til en fremragende kristen tilsynsmand?